Bread and butter pudding med æble & brombær

En lækker efterårsdessert;Bread and butter pudding med æble & brombær. Få opskriften her.

Bread and butter pudding med æble & brombær
Offentliggjort

Bread and butter pudding med æble & brombær

Til 4-6 personer

250 g lyst brød

50 g smør

1-2 æbler

1 håndfuld brombær

½ vaniljestang

2 æg

1½ dl piskefløde

2 dl mælk

50 g rørsukker

Skær brødet i skiver, og smør hver skive godt med smør på den ene side. Del skiverne i trekanter, og anret dem i et ovnfast fad med smørsiden opad. Skyl æblerne, skær dem i tynde både, og klem æblebådene ind mellem brødskiverne. Skyl og afdryp brombærrene, og drys dem over. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg sammen med fløde, mælk, vaniljekorn og rørsukker, og hæld blandingen over. Bag kagen i ovnen ved 160 grader i 30-40 minutter, til æggemassen har sat sig, og brødet er sprødt. Servér evt. med letpisket fløde.

Tip: Brødet kan med fordel være brioche.

__________

SE OGSÅ: Chokoladecreme & grappaflamberet pære

SE OGSÅ: 7 franske fristelser