Opskrift: Sådan laver du smørrebrød med røget torskerogn, avocado og peberrodscreme

Skulle vi ikke give de klassiske avocadotilberedninger, vi kender, et skub og opgradere lidt? Der må gerne være lidt forskel på hverdag og fest, så gem den halve avocado med citronsaft og avocadomaden på ristet rugbrød til madpakken, og se her, hvad man også kan servere med den smukke grønne sag.

Avocadomad
Offentliggjort

4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 4 skiver hjemmebagt rugbrød
  • Smør
  • 1 moden avocado
  • 6-8 syltede perleløg  
  • 200 g røget torskerogn
  • Grønt til pynt efter sæson

Peberrodscreme:

  • 1 dl cremefraiche 38%
  • Sukker
  • Citronsaft
  • Salt
  • 1 tsk. revet peberrod

Avocadopuré:

  • 1 avocado
  • Salt
  • Peber
  • Citronsaft

Sådan gør du:

  1. Rugbrød smøres med smør.
  2. Avocadoen halveres, skrælles, stenen fjernes, og avocadoen skæres i skiver eller mindre stykker.
  3. Perleløgene halveres og pilles ud i både.
  4. Skær torskerognen i skiver eller mindre stykker.
  5. Sprøjt en avocadopuré på langs på midten af rugbrødsskiverne og anret avocado og torskerogn omkring pureen som vist på foto og top med peberrodscreme, perleløg og lidt grønt.

Peberrodscreme: 

  1. Cremefraiche piskes stiv og smages til med sukker, citronsaft og peberrod.

Avocadopuré: 

  1. Halvér avocadoen, skræl den, pil stenen ud og blend avocadoen til puré, der smages til med salt, peber, og citronsaft og fyldes på sprøjtepose.