Ny app viser hvornår det er billigst og bedst at købe flybilletter

Ny app viser hvornår det er billigst og bedst at købe flybilletter
Offentliggjort

Hurtighed er afgørende, når det gælder om at score de billigste billetter til rejsen. Nu kan en ny app guide dig gennem tilbuddene og give dig direkte besked, når den helt rigtige pris til det helt rigtige sted dukker op.

Du vil gerne afsted på ferie, men dit budget tillader ikke, at det sker for enhver pris. Nu kan du med en ny app kaldet Hitlist indtaste destination, tidspunkt og det beløb, du vil ofre på rejsen. Appen holder så løbende øje med diverse rejsesider og sørger for, at du får direkte besked, når lige netop det tilbud, du er på udkig efter, dukker op.

Appen giver dig ikke kun tilbud ud fra, hvad du selv taster ind. I søgefeltet vil den også foreslå andre rejsemål, der kan have din potentielle interesse. Du kan tilmelde dig via Facebook, der så giver dig oplysninger om de steder, du og dine venner har været. Men du kan også søge efter bestemte steder, du ikke har været før, og tilføje dem til din Hitlist.

Folkene fra Tripcommon, der har udviklet appen, er stadig i gang med at tilføje nye features. En af disse bliver formentlig, at man indtaster, at man vil rejse i en weekend med et budget på 1.500 kroner, hvorefter passende tilbud derefter vil blive præsenteret for brugeren.

Du kan få appen til både iOS og Android.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman