Per, jeg har hørt, at du ikke kan gå i fred ude på festivalpladsen, og at folk hele tiden stopper dig og skal have taget selfies. Hvad sker der?
”Det er rigtigt. Det er stukket lidt af med ’Far på Ros’. Jeg lavede det første gang med min datter Johanna i 2017, og nu i år igen med min søn Christian. Jeg har drukket øl-bong, crowdsurfet, løbet Nøgenløbet, og i år blev jeg så smidt ud af min søns camp. Jeg tror, at vores videoer rammer noget i folk. Jeg tror, at det, at jeg som 51-årig tager med mine børn på festival, rykker noget. Jeg håber, at de, der ser det, tænker: ’Fuck, det der kan jeg da også gøre. Jeg kan også tage derned og drikke en øl-bong med mine unger.’”
Hvordan opstod ideen til ’Far på Roskilde’?
”På Politiken er jeg jo en slags pauseklovn, og i 2017 kom kulturredaktionen og spurgte, om jeg ville dække Roskilde. Jeg havde aldrig været der før, og så kom jeg stolt hjem og forklarede til aftensmaden, at jeg skulle på Roskilde. Til det sagde min datter Johanna, som dengang var 18 år: ’Du skal overhovedet ikke til Roskilde Festival.’ Det åbnede et tændrør til et eller andet, og uden på det tidspunkt at vide, hvad jeg overhovedet skulle lave på festivalen, så var der født en gnist i, at hun så intenst hadede ideen om, at jeg skulle vise mig offentligt dernede.”
Hvordan gik det så?
”Ja, altså, mens alle de andre forældre stod og satte deres børn af nede i Øst-indgangen i deres store Volvo XE 60’ere og langede paller ud til deres børn, så gik jeg ind med min datter og min rullekuffert. Det første, der skete, var, at jeg trådte i et dødt pindsvin. Så var vi lige som i gang, og det blev en del af karakterarbejdet, at jeg kom der og var den dumme og overfriske far, som havde noget mærkeligt tøj på. Jeg oplever mit liv som et arbejdsredskab, og jeg synes, at det er sjovt at bryde konventionerne. Men det er jo en karakter, vi har opfundet, en rolle, hvor jeg lige som er intruderen. Min datter ville ikke have ødelagt sit frirum på festivalen, og det traskede jeg så lige ind i.”
Er du sådan i virkeligheden? Eller har du skruet lidt på knapperne og gjort dig mere pinlig for karakterens skyld?
”Det er klart, at der er noget Commedia dell arte over det her projekt. Men der er også en oprigtighed i det. Da jeg var omkring 40 år, var jeg frygteligt optaget af, hvor gammel jeg var ved at blive. Jeg havde en følelse af, at alting var ved at forsvinde. Dengang bildte jeg mig selv ind, at hvis jeg bare lige strammede lidt op på maven, så gik det hele nok. Dengang havde jeg teknisk set også hår nok til at have en frisure. Nu er jeg kommet dertil, at jeg er fuldkommen ligeglad. Jeg er grim og dum og tyk. Og så gik jeg all in på det her.”
Er du også gået over kanten?
”Jeg troede ikke, at jeg kunne gå så meget over kanten, som jeg har gjort. På den første tur i min datters lejr lærte jeg at spille øl-bowling. Det stak dog først helt af, da nogle i nabolejren lavede en kande med Somersby og Boris Jeltsin-vodka. Jeg åbnede for svælget og drak det hele, og så aner jeg ikke, hvad der skete siden.”
Hvad siger din kone til projektet?
”Hun er kommet til at acceptere det nu. Men hun har også haft det lidt stramt med det. Efter jeg havde drukket hele den kande, kravlede jeg hen til mit telt. Mine fødder var helt ødelagte. Jeg ringede hjem til min kone og sagde: ’Jeg er bange for, at jeg har gjort noget galt her. Jeg er bange for, at det er kørt lidt af sporet.’ Så sagde hun, ’Det må vi prøve at løse.’ På denne her tur med min søn Christian har jeg ikke ringet hjem en eneste gang til min kone i løbet af ugen for at bede om råd. Det er jeg sgu stolt af. Jeg har indset, at jeg faktisk besidder nogle af patriarkens vigtigste træk. Jeg har fundet noget maskulinitet, og jeg tror, at mine børn synes, at jeg er en sej far.”
Festivalen er ved at gå på hæld. Hvordan har din krop det?
”Det har været hårdt. Men jeg har spist en masse tun uden rugbrød, og det er godt og nærende, kan jeg godt sige dig. Og så er jeg hele tiden undervejs blevet inspireret af alle de positive reaktioner, jeg får sendt min vej. Vi har lige været nede og besøge min søns lejr, og der sad nogle teenagepiger, som udbrød: ’Er du ikke ham Roskilde-faren. Åh, det er så fantastisk, det I laver.’ Det er jo for fedt. Min eneste raison d’etre med ’Far på Ros’ er jo, hvis jeg kan få nogle af de her børn til at reflektere og måske tænke: ’Gud, min egen far skal da også med herned og spille øl-bowling.’ Det bør jo ikke kun være unge mennesker, der får lov til at lave dumme og latterlige ting, vel.”
Se, hvad vi ellers skriver om: Roskilde Festival, Fester, Festival og Far
