Når 28-årige Nicklas Brendborg holder pause fra at skrive på sin næste bestseller, arbejder han på sin ph.d.

Nicklas Brendborgsom, som slog igennem med ’Gopler ældes baglæns’ og nu er aktuel med ’Vaneydyr’, fortæller om travle stunder, morgenrutiner og om at dosere sin energi rigtigt.

Når 28-årige Nicklas Brendborg holder pause fra at skrive på sin næste bestseller, arbejder han på sin ph.d.
Offentliggjort

Kl. 06.30-09.30

Jeg starter altid dagen med et bad og en kompakt morgenmad, som for tiden er havregrød med ekstra fibre og bær eller æbler. Det seneste år har jeg været i gang med at skrive min nye bog, ’Vanedyr’, og en fast del af min morgenrutine har været at få skrevet den færdig.

Jeg har lovet mig selv minimum at skrive en time hver morgen efter morgenmaden, men oftest bruger jeg to-tre timer på det. Det afhænger af, om jeg kan få ordene ud uden at forcere kreativiteten. Derefter cykler jeg den 10 minutter lange tur til laboratoriet for at arbejde på min ph.d. Hvornår jeg præcist ankommer, afhænger af, hvor lang tid jeg har brugt på bogen.

Kl. 9.30-11.30

Fordi jeg skriver min afhandling, er der altid masser af opgaver at gå til. Det kan både være selve eksperimentet, hvor jeg gror og manipulerer nogle celler, mens der også er en masse forberedelse. Jeg starter altid med den opgave, der er mest træls og tidskrævende.

Det er typisk også den, der kan rykke mest ved processen. Det kan være at læse andre forskningsartikler, som er relevante for mit forsøg og for at forstå de bagvedliggende metoder, indkøbe udstyr eller løse andre praktiske opgaver. Det simple, manuelle arbejde såsom at blande væsker og lave målinger, gemmer jeg til efter frokost, fordi det ikke kræver så meget energi og koncentration.

Kl. 11.30-13

Min frokost er vigtig for mig, da den hjælper mig til at tænke klart om eftermiddagen. Den består enten af rester fra aftensmaden eller en klassisk rugbrugsmad med gulerødder og rød peber til. En gang imellem må jeg udskyde frokosten, fordi jeg har for travlt.

Går jeg fx klokken 10.30 i gang med et eksperiment, som tager længere end forventet, er der ikke andet for end at vente, til forsøget er overstået. Cellerne eller de mus, jeg arbejder med, tager jo ikke hensyn til min frokosttid, og så må jeg tilpasse spisepausen efter forsøgene.

Nicklas Brendborg

(f. 1995) Opvokset i Støvring. Har en kandidat i bioteknologi fra Københavns Universitet. Forfatter til ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt i over 250.000 eksemplarer og er oversat til 27 sprog.

’Gopler ældes baglæns’ blev kåret til ’Årets videnskabsbog’ i Tyskland i 2022. Ph.d.-studerende på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Er aktuel med bogen ’Vanedyr,’ som undersøger videnskabens manipulation af menneskets instinkter. Bor i København.

Kl. 13-17

Om eftermiddagen kan min dag gå to veje. Nogle dage holder jeg foredrag, og er det for erhvervskunder, er det i løbet af eftermiddagen, mens et åbent foredrag typisk starter klokken 19. Så kommer transporttiden til og fra oveni. Mens jeg har skrevet min nye bog, har jeg skruet ned for frekvensen af foredrag, så jeg kunne blive færdig.

Når jeg ikke skal det, tager jeg gerne hjem omkring klokken 16. Jeg bestemmer selv, hvornår jeg får fri, så længe jeg når mine mål inden for tre år, som er den normerede tid for en ph.d. Jeg kan nemt rykke rundt i mit program, og får jeg fx mulighed for at holde et foredrag et sted i Jylland tirsdag aften, tager jeg i stedet bare ind på laboratoriet om søndagen. Det er dejligt fleksibelt.

Kl. 17-18.30

Når jeg har fri, nyder jeg at dyrke motion, Jeg cykler og bruger jævnligt forskningscenterets træningsfaciliteter, hvis ikke de er booket til patientforsøg. Andre dage spiller jeg fx padel med min bror for at variere motionsformen.

Jeg forsøger at leve så sundt som muligt og prøver at efterleve opskriften på det lange liv, som jeg præsenterer i ’Gopler ældes baglæns.’ Ideelt set burde jeg slappe mere af, og jeg er også begyndt at sige nej til flere foredrag, hvis det involverer en lang køretur.

Kl. 18.30-19.30

Jeg bor sammen med min bror, og vi laver næsten altid mad sammen. Alt lige fra de klassiske studentergryder med rester fra køleskabet til noget mere udfordrende som dahl eller thairetter. Vi prøver at lave sund og varieret mad, da trivielle rutiner hurtigt kommer til at kede mig – dog sørger jeg nærmest rituelt for at bruge tandtråd hver dag, da det er en hjørnesten i vejen mod det lange liv.

Jeg er også med i en madklub, som jeg spiser med en gang om ugen. Jeg startede klubben med fem af mine venner i 2015, da vi alle flyttede til København og begyndte på vores bacheloruddannelser. Oprindeligt var reglen, at den der inviterede, lavede maden, men med årene er madlavningen nogle gange blevet byttet ud med restaurantbesøg.

Kl. 19-23

Når jeg har fri, bruger jeg meget tid med min bror. Vi går mange ture sammen langs kanalerne i Indre By og på Christianshavn, hvor vi får vendt verdenssituationen. Vi ser også en del cykling og fodbold. Min bror følger Chelsea tæt, mens jeg nok mest har en hang til spansk fodbold og FC Barcelona. At se sport er noget af det mest afslappende, jeg kan lave.

Jeg nyder, at jeg bare kan tune ind halvvejs og slå hovedet lidt fra. Inden jeg skal sove, kan jeg godt lide at læse. Jeg har altid læst nonfiktion med relevans for mit fagområde, men efter jeg selv er begyndt at skrive, er jeg også begyndt at læse bøger, der handler om noget helt andet.

For nylig har jeg med stor fornøjelse læst ’Burn’ af Herman Pontzer om menneskers sundhed og brug af energi i den menneskelige krop. Typisk lægger jeg mig til at sove omkring klokken 23. Så når jeg at få 7,5 times søvn. Det passer mig perfekt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd