I mange år har du haft de samme plakater hængende i dit hjem, og dem har du været glad for. Men nu er det på tide at komme videre.
Du føler dig voksen nok til at købe dit første ægte stykke kunst.
Problemet er bare, at du ikke har studeret kunsthistorie på universitetet. Du har ærefrygt over for gallerier, og du har ikke gået til ferniseringer i årevis.
Annonse
Med andre ord: Du aner ikke, hvor du skal begynde.
Derfor har vi på Euroman.dk bedt to af Danmarks fremmeste kunstsamlere om konkrete råd til, hvordan du kommer i gang.
Jens-Peter Brask er 43 år og har de seneste 14 år drevet strandbaren Halvandet på Refshaleøen. Men kunst har han samlet på i endnu længere tid. Hans spraglede samling, der i dag tæller over 500 værker, startede med to tegninger af Michael Kvium, der dengang i 1993 var mere prismæssigt tilgængelig end i dag. De lidt abstrakte tegninger forestillede nogle indvolde, der svævede rundt, og så vidt Brask husker, måtte han slippe omkring 5-6.000 per tegning. Han havde set Kvium på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst og var blevet vild med hans stil.
”Det var ligesom sådan wauw! Det er sgu noget helt særligt, når man køber sit første stykke kunst. Man føler sig sådan lidt halvvoksen,” siger Jens-Peter Brask, der var 20 år dengang.
Peter Ibsen var 22, da han brugte sin bartender-løn på at købe sit første stykke ægte kunst: et oliemaleri af en balletdansende kvinde, malet af Hans Voigt Steffensen.
”Jeg kan tydeligt huske det. Det var jo langt flere penge, end jeg havde tænkt, at jeg nogensinde ville bruge på den slags. Det er jo ikke super rationelt at bruge mange tusinde kroner på et oliemaleri, man lige har forelsket sig i,” siger Peter Ibsen, der i dag ernærer sig som iværksætter.
”Det var ikke et bevidst valg lige pludselig at gå op i kunst. Der var bare noget, der dragede mig, da jeg fik lov at møde kunstneren i hans atelier, hvor han stod og malede. Det var en sindssygt fascinerende verden.”
Peter Ibsen anerkender, at det ikke er nemt at købe kunst første gang.
”Det kræver en langt større følelsesmæssig involvering, men derfor er det også meget mere interessant,” siger han.
JPB: ”Instagram er et virkelig fedt sted at blive introduceret til kunst, og kunstnerne bruger det virkelig meget selv.”
Annonse
PI: ”Find nogle kunstnere, som du finder visuelt interessante, og følg dem. Mange kunstnere lægger også værker op af andre kunstnere, og på den måde bliver du lynhurtigt introduceret til nye kunstnere, du ikke har hørt om, men som måske bliver store om 5-10 år. Du hører om værkerne, inden de kommer på galleri og stiger i pris. Instagram er altså en mulighed for på et meget tidligt stadie at købe værker til en realistisk og overkommelig pris.
Følg også gallerister og samlere.
Du kan sagtens stille spørgsmål på Instagram; alle de her folk elsker jo at dele ud af deres viden.”
PI: ”Når du så har sporet dig ind på dem, du kan lide, ville jeg gå videre og læse mere om hver kunstner. Find alt, hvad du kan om dem. På diverse blogs er der masser af superfede interviews og kritikker.
Jo mere information du kan få om en kunstner, hvilket galleri han er på, hans udstillinger, hvem der har ham i sin samling, og endda også hvem der er i hans omgangskreds – desto stærkere en oplevelse vil du få med selve værket. Værket er 20 procent af oplevelsen.
Du dedikerer x antal tusinde kroner til det, og så er det måske meget sjovt at lave lidt hjemmearbejde, inden du siger ja.”
PI: ”Mange er bange for at gå på galleri. I starten var jeg da også dødsensangst for at gå ind ad døren og stille dumme spørgsmål. Man tænker: puuuha, de der piger står bare og kigger på én, det er sgu da pinligt. Og så skal man også gå ud ad døren uden at købe noget. Men det er ikke pinligt.
Gallerierne vil gerne have besøg og svare på dine spørgsmål. Især fordi folk nu bruger mindre tid på gallerier og køber mere over nettet. Det er da langt værre, at der ikke kommer nogen.”
JPB: ”Man skal være en virkelig habil kunstsamler for at kunne vurdere kunst ud fra en pdf på nettet. Kunsten skal ses i virkeligheden, så jeg vil råde til at gå ud og opleve så meget som muligt.”
JPB: ”Find et galleri, du har tillid til. Det er vigtigt at få en god dialog op at køre med galleristen eller en ansat og føle, at der er en kemi. Se, hvad galleriet har, og hvad du kan lide. Start med at købe nogle billige ting. Det er vigtigt ikke at løbe rundt fra galleri til galleri, men start stille og roligt ud.
Annonse
Gå ind på Google og skriv ”galleri+Roskilde” eller ”galleri+København” og se, hvad der er. Research på dit udvalgte galleri. Det er for eksempel et kvalitetstegn, hvis galleriet deltager på messer.
Tag derind fysisk. Skriv eventuelt en mail i forvejen om, at du gerne vil komme forbi, og om de har mulighed for at vise dig, hvad de har. Selvfølgelig vil de gerne vise dig, hvad de har. Men på de største gallerier, har galleriejeren måske ikke selv lige tid.
Lyt til galleriet. De lever selvfølgelig af at sælge kunst, men de vil jo også gerne beholde dig som kunde.
Selv handler jeg ret bredt, men jeg vil råde til at starte med at handle ét sted. Danmark er kendt for et højt niveau af gallerier.”
PI: ”Kom minimum et par dage efter ferniseringen, hvor du i fred og ro kan se billederne, og hvor galleristen har bedre tid. Mange tror, at man skal skynde sig til fernisering for at købe det bedste. Men tit bliver de gode værker hængende til sidst. Det kan for eksempel være et værk, der er mindre pænt og mere kompliceret end de umiddelbart smukke."
"Du kan også bedre prutte om prisen hen mod slutningen af en udstilling, hvor galleristen gerne vil sælge det sidste. Med mindre det er en helt ung kunstner, og værkerne i forvejen er meget billige.”
JPB: ”Du skal ikke gå rundt og overveje dit næste køb i et halvt år, for så er løbet måske kørt. Jeg følger altid min mavefornemmelse. Du skal ikke lade dig påvirke af andre. Det er dig, der skal se på værket. Det er lidt som at være forelsket. Hvis forelskelsen er der, så er den der. Stol på dig selv. Det kan jo være, at forelskelsen stopper, eller også bliver den ved. Jeg har også købt en masse ting, hvor jeg så er movet on. Men så skifter jeg det bare ud.
Vær impulsiv. Hvis du tænker: ’Det kan jeg sgu godt lide,’ og du har råd, så køb det. Du skal føle, at det her er dig. Men selvfølgelig uden at sætte dig selv fra hus og hjem.”
PI: ”Sæt dig ind i, hvad du er ved at købe. Lad være at hoppe på det første, det bedste. Køb ikke med det samme, gå lige hjem og sov på det. Hvis værket bliver solgt til en anden, så kommer der altid et andet værk fra samme kunstner.”
JPB: ”De priser, en gallerist siger, er de internationalt gældende priser, og de holder. Du skal ikke, som førstegangskøber, gå ind fra gaden og tro, at du kan prutte om prisen. Man skal lige blive dus med galleriet først, og så kan det være, at de på længere sigt, når I kender hinanden, giver en indramning til den tegning, du har købt.”
Annonse
PI: ”Det skal gøre lidt ondt i maven, når du skal købe et værk. Hvis det irriterer og driller dig, og du ikke forstår det, og det bliver ved at irritere dig, er det et tegn på, at du ikke bliver træt af det lige foreløbig. Du skal gerne tænke: ’Åh, det er sgu irriterende, det her billede. Jeg forstår det ikke!’
Hvis du forelsker dig i noget, der bare er smukt, kan du hurtigt blive træt af det og ligeglad med det.
Jeg køber ikke værker, bare fordi de er smukke. Det gjorde jeg i starten, og det var en fejl. Jeg havde jo en farveladehandel af en samling, og en dag blev jeg spurgt, hvorfor jeg havde lige præcis de værker, og jeg anede det ikke. Jeg kunne ikke svare på det. Du skal vide, hvorfor det er det rigtige værk for dig. Du skal kunne forklare det.”
PI: ”I dag holder jeg en meget snæver linje både i forhold til kunstnere og stil. Min samling er meget snæver, minimalistisk, super abstrakt og monokrom og bygget op omkring en inderkreds på 6-8 kunstnere. I stedet for at følge 100 forskellige kunstnere, vil jeg hellere følge nogle få gennem flere år og se, hvordan de udvikler sig. Så kan man langsomt bygge en samling op med kongruens, hvor værkerne og også gerne kunstnerne indbyrdes rent stilistisk har noget til fælles. Det giver en rød tråd.”
JPB: ”Litografier er et godt sted at starte, fordi de er kvalitet uden at koste en million. Alene i København er der fire fantastiske steder, der udmærker sig i netop det. Schäfer, Hostrup-Pedersen & Johansen, Edition Copenhagen og Niels Borch Jensen. Her kan du sagtens finde noget rigtig godt til under 10.000 kroner.”
PI: ”Med et litografi får du meget kunst for pengene. Du kan få et næsten originalt værk i stor størrelse til en fair pris.”
PI: ”Det kan være svært at pristjekke, så hvis du synes om et værk og har råd til det, har det jo en værdi for dig. God research kan selvfølgelig hjælpe dig til at komme på sporet.”
Jens-Peter Brask anbefaler kunsten.nu og kopenhagen.dk til at holde sig orienteret om nye udstillinger, strømninger, anmeldelser og anbefalinger.
Peter Ibsen anbefaler kunstner-drevne gallerier, hvor der er kunstnerne selv, der udstiller og udvælger andre kunstnere. På den måde kan man opleve helt ukendte men spændende kunstnere. For eksempel:
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
