Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?
”Jeg fløj engang med en gammel pilot, som havde et lille privatfly, jeg nogle gange bookede i arbejdsmedfør, hvis jeg skulle hurtigt frem. På en af turene fra Jylland til Sjælland blæste det voldsomt, og han kunne ikke få landingshjulene ned. Han bad mig om at trampe i gulvet for at udløse den mekanisme, som fik hjulene ned. Han var meget rolig og sagde, at det var helt normalt. Jeg trampede og trampede og tænkte, at det her ender galt. Men til sidst kom hjulene ned. Det er fuldstændig vildt, når jeg tænker over det. Jeg har aldrig fået opklaret, om det egentlig var en joke med de landingshjul. Da vi landede i Roskilde Lufthavn, kiggede personalet forbløffet på mig. De undrede sig over, at jeg turde flyve i det vejr med den pilot. Kort tid efter læste jeg, at piloten var styrtet ned i Norge, hvor han og passagererne blev dræbt.”
Har du foregivet at have læst en bog, du ikke har læst?
”Jeg er vokset op i Herlev, og som teenager fik jeg en stor stjerne hos byens piger, fordi jeg sagde, at jeg havde læst bogen ’Pige Liv’ af Tine Bryld. Jeg havde set den på biblioteket og tænkte, at jeg måske kunne skimme den, men den var så tyk, at jeg ikke orkede det. Alligevel kunne jeg tale med om bogen og holde masken: ’Hold kæft, det var en mavepuster at få et indblik i, hvad I går igennem’ Og så gik det som en steppebrand blandt pigerne: ’Er det rigtigt, at du har læst den? Hvor er det sødt af dig.’ Jeg snavede til højre og venstre på den konto.”
Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?
”Det prøver jeg hver gang. Når jeg flyver med familien, siger jeg til medarbejderen i skranken: ’Og det er kun mig, der skal opgraderes. Børnene og min hustru skal ned på monkey class.’ Folk griner høfligt hver gang og svarer, at det desværre ikke er muligt. Da jeg var yngre, tog jeg ofte pænt tøj og slips på, når jeg skulle i lufthavnen. Jeg havde hørt rygter om, at det kunne udløse en opgradering. Men det skete aldrig. Men da jeg lavede tv-programmerne med min mor (’På rejse med Riising og mor’, red.), skete det faktisk et par gange, at vi tjekkede ind i Københavns Lufthavn og blev genkendt og fik tilbudt en opgradering. Men det var imod DR’s regler. Det ville give en shitstorm mod DR, hvis folk troede, at vi havde brugt penge på business class. Så jeg har stået ved skranken og sagt: ’Opgradering fra København til Vancouver? Nej, tak, det er ikke noget for mig. Jeg sætter mig bare ned bagi med min mor.’ På en tur hjem fra Filippinerne til København havde vi tre sæder på monkey class, og dem gav jeg til min mor, så hun kunne ligge ned, mens jeg sov på gulvet sammenkrøllet under sæderne. Jeg var udmattet oven på tv-optagelserne – det var absurd hårdt at lave de programmer, og jeg havde galopperende stress. På flyveturen skrev jeg min opsigelse til DR. Jeg kunne ikke holde til mere. Jeg ville aldrig mere lave fjernsyn. Men der var ikke wifi på flyet, så jeg fik ikke sendt opsigelsen afsted. Da jeg kom hjem og sov på det og havde et par dages fri, droppede jeg at sende mailen. Det var sikkert meget godt.”
Jacob Riising
Født i 1978 og voksede op i Herlev. Han har i mange år været vært på DR i blandt andet børnenes Melodi Grand Prix, quizprogrammer og i serien ’På rejse med Riising og mor’. Han har været freelance siden 2018 og arbejder for tiden på flere tv-programmer og børnebøger, en af dem med titlen ’De 100 sejeste mennesker verden’. Han er gift og har tre børn.
Er du kommet til skade på et dansegulv?
”Jeg er i stand til at lave ’ormen’, hvor man kaster sig ned på gulvet og snor sig, men kun når jeg har drukket indtil flere genstande. Det har resulteret i flere styrt, fordi man jo faktisk dykker med ansigtet først. Til en efterfest for et europæisk Melodi Grand Prix var der champagneflasker på bordet, og jeg tænkte bare ’fuck, det bliver en god aften’. Alt for tidligt, hvor dansegulvet endnu ikke var åbnet, ville jeg i min ekstase kaste mig ned og lave ’ormen’. Jeg hang i luften og kunne se det hele for mig i slowmotion, men mine hænder nåede ikke at reagere på det. Jeg tog fra med hagen, som flækkede. Der var blod over det hele. Jeg forlod arrangementet uden at sige farvel. Jeg kom hjem og gik i seng og opdagede dagen efter, at man skal syes sammen inden for nogle timer, ellers vokser det skævt sammen. I dag har jeg et stort ar på hagen.”
Har du kørt i metroen uden at betale?
”Jeg har et trick, når jeg skal ud at flyve med min familie. For at spare den dyre P-licens i Københavns Lufthavn sætter jeg familien af med kufferterne og kører tilbage mod byen, hvor jeg kender et spot, hvor det er lovligt at holde en uge gratis. Parkeringsstedet ligger to metro-stop fra lufthavnen, mere kan jeg ikke sige. Mens familien checker bagagen ind, kører jeg hen og parkerer bilen det hemmelige sted og springer ombord på metroen tilbage til lufthavnen og møder min familie ved paskontrollen. En tidlig morgen nåede jeg ikke at købe billet. Jeg kom løbende og sprang ind i metrovognen og opdagede, at de eneste andre passagerer var to metro-kontrollører. Jeg gik i panik. Jeg tænkte, at hvis jeg bare snakker ’på’ dem de næste seks minutter alt, hvad jeg overhovedet kan, så bliver de så befippede, at de ikke får spurgt mig om billetten. Jeg skyndte mig at sige: ’Hold da kæft, nå, men jeg har lige parkeret bilen hernede’, og jeg forklarede så, hvor jeg skulle hen på ferie ’og sikke et vejr’ … snakkede, snakkede og snakkede, og de stod fuldstændig paralyserede og kiggede på mig. Da vi kom frem til lufthavnen og gik ud af metro-toget, gik de to mænd i gang med at tømme skraldespandene. Der gik det op for mig, at de ikke var kontrollører, men rengøringspersonale.”
