Han sælger boliger til landets rigeste og beslutter sig for prisen på en ejendom, så snart han ser den

Der er for mig ikke den store forskel på at sælge en lejlighed i København K eller en strandvejsvilla. Min glæde over et salg afhænger alene af, hvor glade køber og sælger er ved handlen. Hvis jeg hos alle parter kan mærke en oprigtig glæde over, at handlen er gået godt, så er jeg også glad.

Det handler om forløsningen i at løse en svær opgave. En, som andre ikke har kunnet løse. Og så er det ligegyldigt, om købsbeløbet er på 10 millioner eller 100 millioner kroner.

I Elbæks Liebhavermægler har vi meget fokus på at bruge vores tid og ekspertise på den bedst mulige måde. Vi bruger rigtig meget tid på at lære både sælgere og købere indgående at kende. Når der er et ønske om en vurdering, bruger vi tiden på at afklare, om boligen overhovedet er noget for os.

Hvis det er en lejlighed på 70 kvadratmeter på Vesterbro, hvor man allerede kender syv mennesker, der gerne vil købe den, så har man ikke brug for os. Hvis boligen sælger sig selv, giver det ikke mening med det vederlag, vi tager.

Jeg er opvokset i Frederiksværk med en skruetang i hånden. Min søster var den, der var god til at gå i skole og bruge sit hoved, hvor jeg modsat var den, der altid blev sendt uden for døren. Jeg havde krudt i røven, og jeg havde nok haft godt af at tilbringe et år mere i børnehaven. Til gengæld havde jeg et værksted ude i haven, hvor jeg reparerede cykler, knallerter og til sidst biler.

Da jeg var ung, var Yamaha 4-gear den helt store ting, og i løbet af årene dengang havde jeg vel 16-20 stykker af dem. De var ikoniske og vildt dyre. Jeg reparerede og istandsatte dem, og så byttede jeg med og solgte dem til de andre drenge i byen. De kom altid og sagde, at deres knallerter kunne køre 100 km/t, og at min kun kunne køre 60 km/t. Så kørte vi ræs, og jeg vandt hver gang.

Man skulle bare lige røre ved kickstarteren på mine knallerter, så stod de i flot tomgang, mens alle de andre havde skruet og hamret, så deres knallerter var helt smadrede. Mine var i orden, og det betød, at de var i høj kurs. Jeg tror, at den dyreste, jeg solgte, gik for 16-18.000 kroner.

Lars Elbæk

(f. 1973) Opvokset i Frederiksværk. Uddannet mekaniker og har en HHX fra Frederikssund Handelsskole samt en ejendomsmægleruddannelse. Arbejdede fra 1998 til 2005 som ejendomsmægler hos en kædemægler.

Startede derefter egen mæglervirksomhed, der talte 12 forretninger i alt. Stiftede i 2018 Elbæks Liebhavermægler med sin hustru, Farnaz Elbæk. Sammen sælger de liebhaverboliger primært nord for København, hvor de også selv bor.

Har medvirket i en lang række tv-programmer herunder ’Boligrivalerne’, ’Kræsne købere’, ’Flyt eller forny’, ’Vandkant til salg’ og ’Fra 1-værelses til strandvejsvilla’.

’Ejendomsmæglere er bilsælgere uden nosser, der ikke kan skrive en check.’ Sådan sagde min arbejdsgiver, Johan Bendixen, da jeg på et tidspunkt fik arbejde hos Jaguar som bilsælger. Det, han mente med det, var, at man som bilsælger bliver nødt til at have is i blodet, fordi man konstant har store udgifter.

Man skal jo først købe bilerne, før man kan sælge dem videre. Ejendomsmæglere har ikke et varelager på den måde – de er bare mellemleddet. Det slog mig som værende ret meget smartere, hvis jeg kunne undgå at have mine egne værdier stående ude på et lager.

Kort efter den åbenbaring begyndte jeg som trainee hos en ejendomsmægler, mens jeg sideløbende studerede for at blive autoriseret ejendomsmægler. Det gik rigtig godt. Jeg fik alle de leads, som de andre ikke turde røre ved.

Jeg havde også været ude på rundvisninger sammen med andre ejendomsmæglere og der tænkt: ’Nej, nej, nej, hvorfor gør du det på den måde? Step aside og lad mig prøve.’ Da jeg først fik lov til det – med de svære leads endda – så gik det stærkt. Min hit rate var voldsom, og jeg begyndte at sælge rigtig mange boliger.

I 2005 stiftede jeg min egen selvstændige mæglervirksomhed under LokalBolig. Over nogle år startede jeg 10 forretninger op. Jeg var ret ekstrem i den entreprenante udvikling.

Det skulle bare være mere og mere, større og større. Men jeg lavede alt andet end det, jeg egentlig bedst kunne lide: at kommissionere og omsætte boliger. Jeg var konstant til møder, og jeg lavede også et akademi for trainee-eleverne, så de kunne lære tingene, som jeg gerne ville have dem.

Det endte med, at jeg blev en sur og gammel mand, der gik og brokkede sig hele tiden. Jeg havde mistet gejsten, så jeg besluttede mig for at afvikle forretningen. Den proces tog cirka fem år.

Min hustru, Farnaz Elbæk, og jeg havde ofte leget med tanken om at lave et fælles arbejdseventyr. Noget, vi kunne være sammen om at skabe og gøre til vores fælles DNA. Det blev startskuddet til Elbæks Liebhavermægler. Igennem årene havde flere spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare sprang ud som liebhavermægler.

’Markedet sejler, og der er ingen, der kan det, du kan. Hvorfor begynder du ikke i stedet at arbejde med et samfundssegment, der vil sætte pris på den måde, du tænker på?’ spurgte de.

Jeg var dog dengang afskrækket af mine naboer i Charlottenlund. De typer, der stiller spørgsmål, de selv svarer på. Typer, som er vant til at bestemme og styre slagets gang.

Men vi begyndte at sælge nogle ejendomme både til og for dem i min hustrus netværk, som andre mæglere ikke tidligere var lykkedes med. Og så tog det fart. Det rygtedes hurtigt, at vi kunne noget særligt, og lige pludselig fik vi den ene opgave efter den anden.

I dag er det sådan, at når vi bliver enige med en sælger om et samarbejde, så prøver vi indledende at finde et lead – en potentiel køber – i vores store personlige netværk. Vi brainstormer internt på, hvem der kunne være interesseret i ejendommen, og jo mere vi taler om dem, og hvad de vil have, jo bedre forstår vi dem.

Vi gør meget ud af kun at vise vores leads de ejendomme, vi føler os sikre på, at de reelt vil og kan købe. Vi viser dem ikke fem boliger, hvis vi tror, de vil være lunkne ved fire af dem, både af respekt for sælgers, købers og vores egen kostbare tid. Jo dygtigere og skarpere vi er på det, desto hurtigere lykkes det os at komme i mål.

Allerede første gang, jeg ser en ejendom, beslutter jeg mig for prisen på den. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i tvivl om, hvad en ejendom skulle koste. Derefter fortæller jeg prisen til sælger, og så gennemgår vi både plusser og minusser.

Vi taler om, hvorvidt vi kan ændre nogle af minusserne, ved fx at bruge 100.000 kroner på renovering og derved få ejendommen til at stige en million i værdi. Jeg er jo i bund og grund sat i verden for at putte så mange penge ned i sælgers lomme som muligt. Selvfølgelig sker det nogle gange, at sælger er uenig i den pris, jeg sætter, men hvorvidt de vil lytte til mit råd eller ej, er alene op til dem.

Når alt kommer til alt, er det mig, der er eksperten. Det kan godt være, at vores kunder er sindssygt dygtige CEO’s, der har opbygget mange virksomheder, og det ser jeg på med stor beundring. Men når det kommer til at sælge og købe ejendomme, så er der en grund til, at de har ringet til mig.