Grev Nikolai: ”Kun på ét punkt har min far dikteret, hvordan jeg skulle gå klædt”

JEG VIL ALTID GERNE se præsentabel ud, så jeg går meget op i, hvad jeg tager på. Jeg sørger for altid at klæde mig på til lejligheden.

Selvom jeg er født ind i den familie, jeg er, har jeg aldrig følt mig klædt ud. Altid klædt på. Selv når jeg kigger på babybilleder af mig selv, tænker jeg, at mine forældre har gjort det meget godt.

Når jeg ser billeder af min farfar, tænker jeg: ’Hold da op, et ikon.’ Jeg har kun kendt ham i hans senere år, men på billeder af ham som ung er han jo helt James Bond-esque.

DET ER IKKE, FORDI jeg som sådan har shoppet tøj med min far, da jeg var yngre, og han har heller aldrig dikteret, hvordan jeg skulle gå klædt. Jo, på ét punkt: ’skjorten i bukserne!’

I dag kan jeg se, at der er klare overlap i vores stil. Vi kan begge godt lide at gå pænt klædt til daglig, men der er stadig forskel på os, når vi rejser.

Jeg vil gerne have det komfortabelt med en hættetrøje på. Han er lige modsat og gør altid meget ud af at være velklædt, når han flyver. Slips og blazer. Han er allerede klar, når han lander. Jeg skal lige hen på hotellet og have et bad.

ALTID, ALTID, ALTID kun håndbagage, når jeg rejser. Jeg tjekker aldrig en kuffert ind, om så jeg rejser i en måned. Jeg har kun min Rimowa med, og tricket er at rulle habitjakken, så den ikke folder. Hvis jeg skal have mere tøj med, kan jeg sagtens finde på at vakuumpakke det i plastikposer med en støvsuger, så det fylder mindre.

FØRSTE GANG, JEG HAVDE smoking på, var til min mors 50-års fødselsdag i 2014. Jeg var 14 år og i voksealderen, så vi lejede den bare.

Helt fra vi var små, lærte vi god etikette. Man behandler andre mennesker med respekt, kigger dem i øjnene og trykker dem i hånden. Spiser pænt. Jeg kan huske, da vi var mindre, hvordan min far gav os servietter under armene, så vi sad pænt. Altid hænderne på bordet, de måtte ikke hvile i skødet.

Kort fortalt

Hans Excellence Nikolai William Alexander Frederik greve af Monpezat er født 28. august 1999 på Rigshospitalet i København som Prins til Danmark. Indgår i arvefølgen til tronen. Student fra Herlufsholm Skole i 2018. Uddannet i Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School. Arbejder som model. Søn af H.K.H. Prins Joachim og H.E. Alexandra grevinde af Frederiksborg.

JEG FØLER MIG allermest velklædt, når jeg skal til et arrangement, hvor jeg ved, at andre også gør noget ud af sig selv. Så sent som forleden var jeg til et event med Giorgio Armani på Sardinien, hvor jeg havde et sæt fra Armani på, som var kommet direkte fra en visning i Milano. Det blev syet ind til mig dernede og sad fantastisk flot. Der kiggede jeg lige mig selv i spejlet og sagde: ’Wauw’. Det er altså svært at se dårlig ud iført Armani på Sardinien.

GENNEM ÅRENE ER min stil blevet mere moden. For et par år siden var den meget fokuseret på trends, men nu er den blevet mere klassisk og chic. Jeg tror, jeg er cirklet lidt tilbage til de rammer, jeg er født ind i. Måske var det ikke helt dårligt at være så pænt påklædt, som jeg var, da jeg var barn, har jeg tænkt.

DER ER ET AUSTRALSK TØJMÆRKE, som hedder P. Johnson. Det rammer en æstetik, der er lige mig. Jeg kendte det ikke for et år siden, men som model er jeg tilknyttet et bureau i Sydney, der introducerede mig for dem. De kunne godt lide mig og vice versa, så det er jeg begyndt at gå i privat også.

DET BEDSTE FUND, jeg nogensinde har gjort mig? En Missoni-hættetrøje, jeg fandt i Sydney, som var sat 80 procent ned. Solgt!

TIL MIN KONFIRMATION havde jeg et mørkeblåt jakkesæt, lyseblå skjorte og gråstribet Burberry-slips på. Jeg havde selv valgt det. Vi havde været i Hong Kong på ferie, og en af dagene var sat af til at besøge en skrædder, der hedder Sam’s Tailor, så jeg kunne få lavet det jakkesæt. At være pænt klædt på støttede op om det fænomen, som konfirmationen er. Det er jo en rite de passage, hvor man mere og mere nærmer sig de voksnes rækker, også hvad tøjet angår.

PÅ HERLUFSHOLM, hvor jeg gik, har man skoleuniformer. Man har hverdagstøj, halv galla og hel galla. Hverdagstøj er altid med skjorte og mørkeblå eller mørkegrå bukser og trøje. Så er der halv galla og hel galla, som er henholdsvis med blazer og slips. Og så smoking. Der er reglementeret fritidstøj til idræt eller fritidsaktiviteter, men påklædningen er altså ikke så striks, som mange tror. Det er mere guidelines, man kan følge og fortolke for sig selv. Jeg synes, der er godt med nogle retningslinjer, for det skaber et fællesskab blandt dem, der går på skolen.

FRA MIN MORFAR har jeg arvet et utroligt flot lommeur, som jeg bruger, når jeg har smoking på. Han havde fået det af sin far. Det er fra Shanghai. Jeg har også arvet et par manchetknapper fra min farfar. Arvestykker er jo fede. Men jeg tænker slet ikke over, om jeg har noget, der er nogen, der skal arve en dag. Det er alt for tidligt.

DET PÆNESTE TØJ, JEG HAR? Kjole og hvidt, selvfølgelig. Jeg har haft det på to gange. Den ene gang, da min onkel fyldte 50. Den anden, da min farmor havde 50-års regentjubilæum.

FOR TIDEN GÅR JEG meget med slips. Hvis der er det mindste lille møde, der bærer præg af noget arbejde eller formelt, så har jeg slips på. Da jeg var med Giorgio Armani på Sardinien forleden, var jeg den eneste, der ville have et på.

SKULLE JEG BO i et andet land baseret på den garderobe, mændene har, skulle det helt sikkert være Italien. ’The Talented Mr. Ripley’! At gå klædt sådan hver eneste dag ville være fantastisk. Den har de bare nailet. Jeg elsker alt det løstsiddende, at der ikke er så mange lag. Jeg kunne også godt finde på at købe en Vespa. Mongibello!

KASKETTER ER PRAKTISKE, når solen skinner, og så bilder jeg mig ind, at de kan give mig noget anonymitet, hvis jeg har brug for det. Det er sikkert bare indbildning, man kan jo godt genkende folk, selvom de har kasket på, men så giver det måske en eller anden form for placebo-effekt.Jeg har mange kasketter. Om vinteren går jeg gerne i uldne kasketter, jeg har også en i mørkeblåt fløjl, jeg er glad for, som jeg købte i Paris. Den er fra et lille fransk mærke, der hedder Curling. Jeg så den i vinduet i Paris og tænkte: ’Hey, den er fed, den køber jeg.’

HVER GANG, jeg arbejder som model, bestræber jeg mig på at få et minde med hjem. Den T-shirt, jeg har på lige nu, er fx fra Dior.Jeg gik et show for dem i Paris, hvor de havde lavet denne T-shirt til alle modellerne. Det er en meget sjov gimmick at have sådan noget med sig hjem.

ENHVER MAND bør have en plain, hvid skjorte i sin garderobe. Jeg tror, jeg har fire-fem stykker i forskellige pasformer og kvalitet. En hvid skjorte fungerer bare, fordi den kan understøtte et jakkesæt, og om sommeren til shorts er en hvid hørskjorte jo bare god. Og nej, det er ikke, fordi jeg går på CBS, at jeg siger det. Det handler nok mere om den familie, jeg kommer fra, hvor det altid har været forventet, at man klæder sig præsentabelt.

DER ER TRE DANSKE mænd, jeg synes, klæder sig ekstraordinært godt. Sangeren Christopher har en cool vibe. Nikolaj Coster-Waldau er også cool, og er måske mest den type, jeg kan spejle mig selv i rent modemæssigt. Og så er Ole Lynggaard også altid velklædt.

SKAL MAN HAVE motorcykelkørekort for at køre Vespa? Så skal jeg lige have ordnet det først.

JEG GÅR IKKE som sådan i vintagebutikker, men jeg kan godt lide tanken om at købe noget, som ikke er nyt. De her blå slip-ons, jeg har på i dag, er fra Bottega Veneta, og dem har jeg købt brugt af en, der havde dem til salg på nettet. Jeg kan godt lide, at man ikke smider ting ud, bare fordi man selv er blevet færdig med at bruge dem.

DEN MEST VELKLÆDTE i min familie? Mig selv. Og min farfar, hvis jeg også må nævne ham.