Julen er først og fremmest sprøde svær, saftige andelår, portvin og hygge i familiens skød, og så er det selvfølgelig også en årstid, der lægger op til festlige outfits. Den festlige garderobe skal både trækkes frem ved de våde julefrokoster med venner og kollegaer i løbet af december. Men ikke mindst er det om at finde det stilfulde outfit frem den 24. december, hvor vi samles med familien til en gedigen middag og gaveregn.
Er du stadig i tvivl om årets outfit, så se med her, når fem danske modefænomener Jonathan Harboe, Virgil Nicholas, Emilie Lilja, Karoline Dall og Maria Barfod i samarbejde med Zalando fortæller om, hvordan de plejer at klæde sig til den festlige højtid. Samtidig løfter alle fem sløret for nogle af deres bedste juletraditioner, og hvilke planer de har for juleaften anno 18. Kig med her, og lad dig inspirere til dit eget – eller kærestens outfit, når de modekyndige mænd og kvinder fyrer op for en række gode råd og sjove juleanekdoter.
I videoen nedenfor fortæller skuespiller Jonathan Harboe blandt andet, at julemenuen i hans familie er lidt anderledes end i de fleste andre familier. Hos dem er det nemlig hverken flæskesteg eller and, der bliver serveret, men derimod en helt anden ret.
Selvom der blandt de fem modefænomener er lidt uenighed om, hvad man skal indtage juleaften, og om gløgg er en lækker juledrik eller blot ’varm rødvin med müsli i’, er der alligevel én ting, som de alle er enige om: nemlig at det er vigtigt at finde det helt rigtige juleoutfit.
I de fem små videoer fortæller de hver især, hvordan de planlægger at klæde sig, når kalenderen inden længe siger den 24. december.
Vælg et modigt nytårs-outfit som 27-årige Virgil Nicholas, der er modeblogger, medgrundlægger af det danske herretøjsbrand Les Deux og stifter af rådgivningsbureauet Courtesy de V. Denne jul har han et farverigt bud på, hvad han skal have på. Han er ikke helt sikker på, at hans far vil bryde sig om det.
Maria Barfod
Mon din kæreste eller søster foretrækker samme outfit som 38-årige Maria Barfod, der er stylist og dj. Hun har stort set altid kjole på juleaften, så der er rigeligt plads til sovs og kartofler. Smart træk!
Emilie Lilja
Du og din familie kan lade jer inspirere af den tidligere model og nuværende dj 30-årige Emilie Lilja. I hendes familie er der en fast tradition for, hvordan både mændene og kvinderne skal klæde sig til jul. Hør hvilke i videoen nedenfor.
Jonathan Harboe
Få de helt rette om end enkle styling-tip af den 31-årige skuespiller Jonathan Harboe, som blandt andet er kendt fra tv-serien SJIT Happens. Her bliver der ikke sået tvivl om, at det pæne tøj skal findes frem til jul. Faktisk er det en af de eneste højtider, som han dresser op til.
Karoline Dall
Er du vild med kvinder i farver? Den 25-årige modeblogger og stylist Karoline Dall har intet imod at skille sig ud juleaften.
Stadig ikke styr på juleoutfittet?
Er du stadig i tvivl om, hvad du skal have på til jul? Eller måske mangler du den allersidste julegave til din kæreste eller søster? Så lad dig inspirere af de fem danske modefænomeners stil, og find det perfekte outfit (eller den perfekte julegave).
I galleriet nedenfor kan du se nogle af Jonathan Harboe, Virgil Nicholas, Emilie Lilja, Karoline Dall og Maria Barfods julefavoritter fraZalando.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.