Skuespiller Jonathan Harboe har designet et ur for About Vintage: "Jeg fik lov til at lave mit drømmeur"

Skuespiller Jonathan Harboe springer ud som urdesigner og er snart klar med den begrænsede dykkerur-serie '1926 At Sea - Automatic' for About Vintage.

Hvis du tænker: 'Jaja, han lægger sikkert blot navn til og har ladet andre stå for designet som så mange andre collabs mellem kendisser og modevirksomheder', kan du godt tro om igen.

"Jeg ville slet ikke have brudt mig om at sidde her og snakke med dig, hvis jeg bare havde sat min underskrift bag på uret, og nogle andre havde siddet og designet det for mig. Så havde jeg ikke følt, at det var ægte," siger Jonathan Harboe.

Sammen med det danske urmærket About Vintage har Harboe begået et dykkerur med automatikværk, som ligger i prislejet 4.499 til 4.699kr. Uret kommer i henholdvis stål sort, stål blå og rosegold blå, og hver udgave er limiteret til 999 eksemplarer.

”Jeg har faktisk meget erfaring med at tegne, men jeg har bare ikke nogen erfaring med at tegne design. Jeg har tegnet og malet det meste af mit liv, det er noget, min far har lært mig. Men jeg har aldrig lavet design, det var klart den største og fedeste udfordring for mig, for der var mange aspekter i det.”

”Helt tilbage i efteråret 2015 blev jeg introduceret for Thomas Andersen, fordi han ville sponsorere et ur til mig, og så inviterede han mig op i sin lejlighed, hvor About Vintage havde showroom på det tidspunkt, og jeg fik lov til at vælge et ur. Meget hurtigt udviklede denne her professionelle snak sig til halvanden time, hvor vi snakkede om alt mellem himmel og jord og aftalte, at vi snart skulle ud og drikke øl sammen. Der sprang bare et totalt godt venskab ud af det, og i mange år har han været en af mine bedste og tætteste venner.”

”Derfor gav det også mening, at han efter nogle år spurgte mig, om jeg ville lave et ur for dem. Han havde fået lidt nys omkring, at jeg godt kan lide at tegne."

”Jeg fik meget frie hænder til at starte med og fik lov at tegne mit drømmeur. Der var ét krav, og det var, at det skulle være et dykkerur. Jeg satte mig bare ned i 2017 og begyndte at tegne, og den første skitse, som overhovedet kom op, blev virkelig old school og meget simpel. Og at det blev simpelt, var det, som jeg håbede, at drengene var klar på."

"Fordi prøv at spørg dig selv om, hvor mange mennesker der egentlig skal dykke ned 300 meter under vandet? Det er ikke derfor, vi bruger et dykkerur. Vi bruger det både som et statement og accessory, som vi kan bruge til alt. Det er det ur i samlingen, som man aldrig behøver at tage af. Uanset om du er til fest, dykker, sejler eller sidder på et værtshus og hælder øl ud over det, så har du et ur, der aldrig vil gå i stykker.”

”Jeg havde ikke brug for at lave et ur, der var fyldt op med alle mulige James Bond-gadgets, men ville bare have, at man godt kunne bruge det som et instrument-ur og reelt kunne bruges under vand, men som stadig på overfladen ville se så simpelt og elegant ud som muligt.”

”Jeg gav min første skitse til About Vintage-drengene, og sandheden er, at de blev ret skræmte af, at det var så gammeldags et design. Derfor gav de mig en ny opgave og bad mig om at lave det mere moderne, og den udfordring tog jeg op og tegnede 15-20 forskellige ure, men som alle sammen lignede hinanden, det var meget få ændringer, der alskilte dem."

"Jeg kom tilbage og afleverede fem bud på et dykkerur. Der var nogle af urene, som blev til et GMT-ur, men havde samme urkasse, og vi lavede faktisk nogle prototyper ud af det, som aldrig har set dagens lys."

"Men drengene fortrød og sagde, at det var sgu alligevel for moderne. De kom frem til, at hvis vi absolut skulle komme ud med et dykkerur og gøre en forskel og ikke lave det, som alle de andre laver, så var vi nødt til at tage en chance og gå med mit helt originale bud, der havde dette vintagelook.”

”De gav mig derfor fri leg til at holde fast i den første skitse og lave det som mit absolutte drømmeur. Jeg satte mig derefter ned i januar 2019 i en lille lejlighed i Long Island City i New York en snevejrsdag med en passer, lineal, blyant og et viskelæder og så lavede jeg næsten en 1-1-skitse med den, som ligger på nettet nu. Det var dér, hvor uret blev født. Man kan sige, at dansen derhen var lang.”

”Jeg lavede tegningen så teknisk som muligt og sådan, som jeg gerne ville have det. Efterfølgende kom der en grafiker indover fra About Vintage, og han kunne overføre mine drømme og skitser til computer og 3D, så alle kunne forstå, hvad jeg havde tænkt oppe i hovedet. Den proces var lang og tog et halvt år og var ved at flå hårene ud af Thomas, fordi jeg fluekneppede hver eneste lille detalje, hver eneste lille millimeter på det ur. Det kunne fx være, hvor mange millimeter bezlen skulle være.”

”Det har totalt været en hobby for mig. Jeg er så heldig med mit fag, at jeg imellem optagelserne har meget fritid til at nørde, hvad jeg nu har lyst til at nørde. Jeg var i gang med at forberede mig på en serie, der hedder ’Alfa’, som skulle have været ude nu, men er blevet udskudt til næste år pga. corona, så jeg havde et halvt år, hvor jeg ikke lavede så meget så at sige, andet end at træne mig op og forberede mig til rollen. Derfor kunne jeg dykke ned i dette urprojekt.”

”Nej, jeg kastede mig bare ud i det. Jeg har altid godt kunne lide Pippi Langstrømpe-tilgangen ’Jeg behøver ikke være dårlig til det, bare fordi jeg ikke har prøvet det før.’”

”Jeg husker meget tydeligt James Bond-filmen 'Dr. No' fra 1962, hvor Sean Connery lige flasher sit Rolex Submariner med referencen 6538, som nu er blevet total legendarisk og ikke til at komme i nærheden af. Jeg kan bare huske det ur med nato-remmen på, sådan et gammel instrument-ur."

"Jeg ville også gerne hive fat i Jacques-Yves Cousteau, og billedet af en cool mand. Sådan én med et James Bond-ur. Meget af formen på uret kom også af koøjer fra både, og gamle sejlbåde var i det hele taget en stor inspiration for mig til blandt andet profilen.”

”Hvis man kigger på profilen af uret, så er bezlen helt flad, men glasset er kuplet, og det er sådan, en båd ser ud fra siden, hvis den har kabine. Jeg synes også, at det er vigtigt at have respekt for historien, så jeg satte mig ind i, hvor dykkeruret stammede fra osv. Det er et ur, som jeg altid har syntes var flot, men jeg fandt hurtigt ud af, at Blancpain Fifty Fathoms-uret var det første dykkerur med bezel, som kunne dreje rundt.”

”Der knytter sig en fed historie til uret. Kort fortalt var det Blancpains daværende CEO, som var amatørdykker, og fordi han mistede tiden, var han ved at drukne engang, men han overlevede helt marginalt og indså, at han blev nødt til at lave et ur, som havde de rigtige instrumenter til, at han kunne give den gas under vandet.”

”About Vintage har også været en inspiration, fordi de elsker vintage ligesom mig, og det var vigtigt for mig at gå tilbage til urenes historie og især dykkerurets.”

”Og så har jeg med vilje valgt, at det ikke skulle have nogen dato. Ét, fordi jeg har enormt meget OCD og elsker, når tingene er symmetriske og rene. En dato ville forstyrre og ikke give et rent look. Jeg kan godt lide følelsen af, at man bare kan have uret liggende i skuffen i noget tid og vende tilbage til det og kun skulle dreje et par gange, og så kører det igen.”

”Jeg elsker bare ure, jeg elsker konceptet af tid og at have tid på håndleddet. Jeg tager mig selv i at tjekke mit håndled hele tiden. Der er selvfølgelig øjeblikke i ens liv, hvor man glemmer tiden og er komplet til stede, men jeg elsker at have et instrument om mit håndled, der fortæller mig, hvad tiden er. Og jeg kan lide, at det er et smykke. Det er vigtigt for mig at have et ur til enhver lejlighed. Men det eneste, jeg har manglet i min samling, var et ordentligt dykkerur. Og det har jeg endelig fået nu.”

”Jeg elsker at nørde ure og synes også, at et ur siger meget om ejeren. Der er jo det gamle udtryk med, at man dømmer folk på deres sko, sådan har jeg det med ure. Det første jeg prøver at kigge på – uanset om det er en mand eller kvinde – er, hvilket ur de har på. Og for mig er det fuldstændig lige meget med prisen. Jeg går ikke op i, at det er et eller andet dyrt guld-Rolex med store diamanter, det kan rage mig. Men jeg synes, at det er sjovt at nørde, hvad for nogle ure folk går rundt med.”

”Jeg spekulerer ikke i, om et ur kan blive en god investering for mig. Jeg har nogle ure i min samling, der ikke mister deres værdi, men jeg har ikke købt dem pga. det, men fordi det er smukke ure.”

"Jeg arvede blandt andet et Tissot-ur af min morfar. Han havde det på under 2. Verdenskrig, han var modstandsmand. Det kan enhver idiot gå ned at købe for 5.000 kroner, men det er den personlige historie og tilknytning, der har en værdi for mig. Jeg synes tit, at når man sidder og ser de her 'Talking Watches på YouTube, hvor folk flasher ure til flere millioner kroner, virker det helt håbløst for os andre."

"For hvordan fanden skal man overhovedet starte med at samle på ure, når man ikke engang har råd til et ur til 15.000 kroner? Men for mig er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det handler bare om en følelse, og det er det vigtigste for mig i forhold til de ure, jeg samler på. Jeg gider ikke høre på, at det ikke er et særligt kendt mærke eller specielt dyrt.”

”Derfor har det også været vigtigt for mig at lave et ur, som alle vil kunne få fat i."

”Fordi det er et automatisk urværk, kombineret med det super domed safirglas der ligger i uret. Netop at glasset er super domed, var et kravene for mig, selv om det var dyrt."

”Thomas har lige fortalt mig, at siden vi gik i luften med uret på Instagram forrige fredag, så har flere tusinde allerede skrevet sig op til at købe det. Det tegner sig helt vildt godt. Da vi har lavet 999 eksemplarer af hvert ur (de tre modeller/udgaver), er vi meget spændte på, hvor hurtigt de bliver solgt."

”15-20 ure. Det er både About Vintages ‘Moonface’ til et gammelt Omega fra 1950’erne til morfars Tissor-ur og en masse samples fra About Vintage, som aldrig bliver produceret. Jeg har alle mulige forskellige ure.”

”Da jeg blev student for 10 år siden, fik jeg et vintage Heuer chronograph i guld fra 1950’erne, og det satte gang i min samling. Men det tog for alvor først fat, da jeg mødte Thomas fra About Vintage i 2015. Det var ham, som fik mig mere ind i det og glæden ved at samle.”

”Jeg kan huske første gang, at jeg faldt for et ur. Det var på en ferie i Grækenland med min familie, og der kom en gadesælger forbi med et fake Cartier. Jeg tror ikke engang, at det gik, men jeg syntes bare, at det var så flot. Min mor var sådan: ’Èt, du bliver røvrendt. To, jeg ved ikke, hvad fanden du laver.’ Men jeg skulle bare have det og give det i gave til min far. Jeg brugte alle mine lommepenge på det. Jeg var otte år og syntes, at det var noget af det flotteste, jeg nogensinde havde set. Min far har faktisk stadigvæk uret.”

Skriv dig op til Jonathan Harboes dykkerur her. Du kan købe det fra 31. maj, og de første eksemplarer vil komme hjem i midten af juni.

Og køber du ét, er du med til at støtte The Ocean Cleanup.

"Det var vigtigt for mig, at vi fandt et velgørenhedsprojekt, som både gav mening for mig og About Vintage, men vigtigst af alt, at køberen af uret også føler, at de er med til bidrage til et større samfundsproblem. The Ocean Cleanup drives af en kun 25-årig hollænder, og det er hans mål at fjerne så meget plastik fra verdenshavene som muligt, og det er noget af et ambitiøst projekt. Jeg elsker at sejle, så det giver virkelig for mig mening at støtte dem," slutter Harboe.