Man kan sige meget om en mand ud fra hans bilvalg. Henrik Dam Kristensen er transportminister og i anledning af dagens afskaffelse af ideen om en betalingsring bringer vi her hans auto-CV.
Soldat i Karup.
Som 19-årig købte jeg en Mazda – og det var, før det hed noget så fascinerende som 626 og den slags – den her hed bare Mazda 1300. Den første Mazda 1300 i øvrigt, og oprindeligt var den blå, men så kørte den galt to gange, og derfor fik jeg den malet. Jeg var soldat i Karup, og mekanikeren ringede og spurgte, hvilken farve den skulle have. Jeg svarede, at den skulle have samme brune farve som Daim-chokolade, og den kom han sgu rimelig tæt på.
Landpostbud.
I 1977 var Bente og jeg ved at bygge hus, og som de unge mennesker, vi var, måtte vi have lidt hjælp. Det fik vi af min far, som i sin tid havde købt en ny Ford Cortina, og den var nu blevet så gammel, at den skulle skiftes ud. Så vi solgte den gamle Mazda for at få lidt ekstra penge at bygge for, og så fik vi Cortinaen af min far. Det var den model, der havde vinge omme ved baglygterne, og som vistnok er magen til den, prins Joachim kører race i, men vores var nu ikke så hurtig.
Landpostbud.
I 1981 skiftede vi bil igen – igen til noget brugt. Der var en manufakturhandler i byen, som skulle af med sin Escort, det vidste jeg jo som landpost. Et job, som i øvrigt også handlede om at køre bil, bl.a. i de her gamle Renault 4-modeller. Jeg husker specielt den første af dem – der lå bakgearet nemlig der, hvor første gear plejer at ligge. Det gav en del bøvl.
Konsulent for Dansk Flygtningehjælp.
Jeg skiftede job og begyndte at køre rigtig meget. Det gik ikke med en gammel Escort, så jeg skiftede til en nyere Mazda 626 i hvid – en dejlig bil.
Konsulent hos AOF, Medlem af Folketinget, socialminister, fødevareminister, landbrugs- og fiskeriminister.
Jeg havde to af de her Mazda’er, og den sidste af dem, den sølvgrå, var ikke ret gammel. Det var virkelig en lækker bil dengang. Den klarede det også fint, efter at vores andet barn kom til verden i 1989, selv om det ikke var en stationcar. Jeg kørte i den hele vejen op gennem 90’erne.
Fødevareminister, medlem af Folketinget og siden af Europaparlamentet.
Som minister dalede mit kørselsbehov ret væsentligt, fordi jeg havde en ministerbil til al arbejdskørsel. Så jeg skiftede Mazda’en ud med en Suzuki Grand Vitara, sort og med benzinmotor – desværre. Det var min første nye bil, og den havde jeg stadig, da jeg blev valgt til Europaparlamentet i 2004. Ministerbilen? Der er mange, der spørger til den. Dengang var det en BMW 7-serie, i dag er det en A8, og jeg har også haft en VW Phaeton. Det lyder måske underligt, men jeg nyder det faktisk ikke, for enten sidder jeg og arbejder, hvilket jeg gør det meste af tiden, eller også får jeg mig en lur.
Partisekretær hos Socialdemokraterne og fra 2011 transportminister, folketingsmedlem og præsident for Nordisk Råd.
I 2006 kom jeg hjem fra Bruxelles for at blive partisekretær, og det indebar en drastisk stigning i mit kørselsbehov – over 100.000 km årligt faktisk. Så jeg skiftede Suzukien ud med den bil, jeg har nu, en Opel Zafira diesel. Det er en dejlig bil, så den har jeg holdt efter alle kunstens regler og besluttet, at jeg skal have i rigtig mange år. Den passer godt til mit kørselsbehov, og der er masser af plads i den. Op til syv sæder, hvilket jeg nu ikke bruger ret meget, men det er hurtigt at rykke rundt på og smart med børnebørn og den slags.
Henrik Dam Kristensen blev født nytårsaftensdag i 1957. Har arbejdet som landpost og konsulent, inden han i 1990 blev medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Har siden været bl.a. socialminister, fødevareminister og medlem af Europaparlamentet. Er i dag transportminister og bor i Grindsted.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
