Se Tobias Hamanns Auto-CV

1978 Datsun 120Y, blå

Folkeskoleelev.

Jeg var syv år gammel, da min far mente, at jeg skulle have en mark-racer, for det havde han haft, da han var barn. Jeg er opvokset på Silkeborgegnen, så vi tog ud til Resenbro, hvor vi for 500 kroner købte en Datsun 120Y.

Jeg måtte sidde på en flamingopude for at kunne se hen over rattet, og det tog mig to måneder at kontrollere koblingspunktet, mens min far sad tålmodigt ved siden af. Men så kunne jeg det, og så kørte jeg ræs mod min fætter, som havde en Fiat.

Selvom jeg kun var syv, havde jeg en kæreste, og hende kørte jeg også ture med på markerne. En dag kom hendes mor for at hente hende, og så skulle hun også lige med. I et sving mistede jeg herredømmet, og vi endte ude midt i en rapsmark, hvor bilen gik i stå og ikke ville starte igen. Så måtte vi gå tilbage.

2006 Peugeot 206 SW, sort

Vinder af ’Den Store Bagedyst’, Vært på ’Bag Verden …’ og på turné som konditor.

Min første bil med nummerplader på var en Peugeot 206 SW, som jeg købte, efter jeg vandt ’Den Store Bagedyst’. Pludselig skulle jeg rundt og bage i alle mulige storcentre, og det krævede en bil.

Selve det at vinde konkurrencen giver kun et plastiktrofæ og en buket blomster, men det åbner nogle muligheder, så jeg skrabede 30.000 kroner sammen og fik mig en stationcar. Indtil da havde jeg læst den humanistiskteknologiske basisuddannelse på RUC og fundet ud af, at det var meget sjovere at bage end at studere.

Jeg bagte i så stort et omfang, at jeg blev smidt ud af min studiebolig, fordi jeg glemte at slukke ovnen, og der var dej på alle lågerne. Det endte med, at jeg også droppede ud af studiet og rejste rundt i verden og smagte på ting for at blive bedre til at bage. Og da jeg fem år senere vandt ’Bagedysten’, begyndte jeg pludselig at kunne leve af det.

2016 Volvo V40, sort

Turnerende konditor og vinder af ’Stjerner i Trøjen’ på Discovery.

Der var lidt pis med Peugeot’en, og det kulminerede, da jeg skulle til Israel med en ven. Vi fløj fra Hamburg, og jeg havde fundet en vej, hvor vi kunne holde gratis, men da jeg skulle parkere, gik bilen ud, så vi måtte skubbe den på plads.

Jeg fik fat i nogle mekanikere, der kunne fikse den, mens vi var væk, men da vi kom tilbage, var den ikke færdig, og jeg måtte blive i Hamburg i over en uge, hvor jeg hang ud på caféer og læste Jørgen Leth.

Da bilen endelig var klar, stod regningen i 10.000 kroner, og så kørte jeg hjem og tænkte: ’Ud med den.’ I stedet købte jeg en Volvo V40. Den kostede 350.000 kroner, kan jeg huske, fordi jeg betalte med mit Dankort. Det føltes lidt vildt. Det var en D4 Momentum med Harman Kardon-anlæg og adaptiv fartpilot.

Rigtig fed bil, som jeg havde i tre år, indtil jeg syntes, at jeg brugte den for lidt. Jeg boede i Aarhus, og den holdt bare nede på gaden, og når jeg endelig skulle ud at køre, kunne jeg se, at bremseskiverne havde fået rustpletter. Jeg solgte den, og så kom corona-pandemien, og alle mine job blev aflyst.

1975 Mercedes 280 SL, rød

Influent.

Jeg købte en Mercedes 280 SL af min far. Den har tidligere tilhørt min morfar, så jeg har fulgt den, fra jeg var barn. Når vi fik gæster, gjorde min far altid indkørslen og gårdspladsen pæn. Men så kom min morfar i den der røde Mercedes og kørte rundt, så sten og støv blev hvirvlet op i en sky.

Min morfar var en provokerende og kontroversiel mand, men jeg har mange gode oplevelser fra min fars tid med den bil. Derfor forbød jeg ham at sælge den, før jeg fik råd til at købe den. Da jeg havde haft den i en måned, tog mig og min kæreste på en lang tur gennem Europa i den.

Selvom jeg var lidt ængstelig – bilen havde stået stille længe, og jeg vidste ikke, hvordan den ville reagere på at komme på langfart – blev det en fantastisk tur. Vi havde kun kalechen oppe i 20 minutter. Ellers kørte vi åbent både om dagen og om natten via Tjekkiet og videre til Wien, hvor vi boede i en suite i tre dage på Hotel Sacher og spiste deres kendte sachertorte.

Det var en sjov tur, indtil bilen begyndte at køre lidt sært i Dolomitterne. I Tyskland faldt udstødningen af, hvorefter vi slæbte os hjem, inden den brød endeligt sammen på H.C. Andersens Boulevard.

2018 BMW X5

Influent og podcastvært.

Mercedes’en har heldigvis været pålidelig lige siden, så nu kører jeg i den hele sommerhalvåret – 15.000 kilometer – og så leaser jeg en bil om vinteren. Sidste år leasede jeg en Volvo XC90, og nu har jeg så leaset en BMW X5.

Det fungerer fint, og den har en masse udstyr. Man sidder dejligt højt og godt. Der er brune lædersæder og et træpanel og nogle kameraer, som giver overblik, når man skal parkere.

Den er lækker, men den ryger ud, så snart Mercedes’en er klar til en ny sommer.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler