Havde nogen for bare et år siden nævnt for mig, at jeg en dag ville tale i positive vendinger om rejser til Gran Canaria og Costa Del Sol, havde jeg nok fået et mindre ildebefindende. Jeg er en ung mand i midttyverne og burde ikke som en anden Kandis-Johnny være tiltrukket af sydens sol, ringe mad og larmende børnefamilier. Men jeg vil nu alligevel slå et slag ferietypen, vi alle elsker at hade.
I takt med at jeg bliver ældre, og timerne jeg lægger i mit arbejdsliv bliver flere, har mit behov for at holde fri også vokset sig større. Og når jeg mener at holde fri, så mener jeg ikke at se gamle kirker i Italien eller opleve det nyeste fra operascenen i Wien. Nej, jeg mener bogstavelig talt at holde fri.
Når jeg har weekend, spiser jeg ofte på restauranter, går på museer og ser dokumentarer på DR2, som de færreste mennesker kan hidse sig op over. Jeg elsker også langtursrejser til Afrika eller Sydamerika, når jeg virkelig skal ud og have udvidet min horisont eller bare nyde, at mennesker er forskellige.
Det er dog sjældent, at ferierne bliver meget længere end et kort afbræk, og det minimerer også mulighederne for de rejsedestinationer, jeg dyrker. De fleste danskere har fået stillet seks ugers ferie til rådighed om året, og derfor er det de færreste, der har tid til at tage på sprogrejse i Mexico eller dannelsesrejse i Nepal.
Som moderne menneske skal alt, hvad vi foretager os, være effektivt, og det skal den måde, vi holder vores ferier på, også være. Skal vi ud at opleve verden, er det ofte hurtigt frem og hurtigt hjem, vi foretrækker.
Du har sikkert – ligesom mange andre – en del fordomme om all inclusive-ferier som koncept. Du forbinder det måske med 70’ernes grisefester på Mallorca, slap sangria, slidte bermuda-shorts og udtrådte sandaler. Der kan meget vel være noget om snakken, men all inclusive-rejser kan langt mere end blot det.
Ferieformen hylder afbrækket i en ellers stresset hverdag, og vælger du Mallorca, Santorini eller noget helt tredje som din næste rejsedestination, kan du regne med at drinksene øjensynligt er tvivlsomme, og måske har hotellets røræg også en farvenuance, du normalvis ikke forbinder med fast føde. Men det er ligegyldigt. Det vigtige er, at alt dette er forudbestemt, og at der ingen uforudsete situationer opstår.
Du kommer til at stå overfor dilemmaer som pool versus strand, og om du skal lytte til Drake’s nyeste album eller en lidt for forudsigelig nordic noir-krimi som lydbog. Essensen er, at du ikke bliver overrasket.
I en tid hvor uforudsete problemstillinger hele tiden opstår på både arbejdspladsen og i hjemmet, kan du slippe for det. Til lyden af larmende børnefamilier og en af de lokale, der ihærdigt prøver at sælge dig en vandmelon, der har ligget i solen i tre til fire timer.
Fuldstændig som planlagt og enormt befriende.
