DET ER ET HELT ufravigeligt faktum: Drengene i den danske folkeskole klarer sig markant dårligere end pigerne. De får lavere karakterer i de faglige prøver, og forskellen er steget fra 0,3 karakterpoint i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019.
Det har fået et gammelt og ganske radikalt forslag til at spøge på ny i de undervisningspolitiske gemakker: Burde man simpelthen smide drengene – alle sammen – et halvt eller måske et helt år senere i skole? Fx kunne pigerne født i 2024 ende med gå i folkeskoleklasse med drengene født mellem juli 2023 og juli 2024.
Det lyder måske helt skørt. Der findes allerede rig mulighed for at udsætte skolestarten for dem, der måtte have behov for det. Og sakker man bagud undervejs, kan man jo gå en klasse om. Så hvorfor skulle man lade alle drenge starte senere og dermed frarøve halvdelen af den danske befolkning et halvt år på arbejdsmarkedet?
Måske fordi der kan være en ganske naturlig, ja ligefrem naturvidenskabelig, forklaring på, at drengene bliver trynet af pigerne.
ALLEREDE I 2004 tog hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen på rundfart i mediedybet med et opsigtsvækkende budskab: Alle drenge burde starte et helt år senere i skole end pigerne, mente hun.
Gennem ni år havde hun forsket i børns hjerneudvikling og konkluderede, at pigerne ved skolestart var i stand til at koncentrere sig i dobbelt så lang tid som drengene, simpelthen, fordi drengenes hjernemodning var halvandet år bagud.
En senere skolestart ville ikke bare være til gavn for drengenes indlæring, mente hun. Pigerne ville også dele klasseværelse med en drengegruppe, der var langt tættere på at operere i kognitiv øjenhøjde med pigerne. Det ville mindske larm og uro, mente Knudsen.
På et politisk plan var forslaget selvfølgelig dødfødt. Kunne man nu også drage så drastiske konklusioner på baggrund af hjerneforskningen? Og hvad ville det dog ikke koste statskassen at lade alle drenge blive et år ekstra i børnehave?
Daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs trak nærmest bare på smilebåndet, da hun pligtskyldigt måtte forholde sig til idéen.
Men så, 18 år efter Knudsens opsang, fik debatten om udskudt skolestart kunstigt åndedræt af den amerikansk-britiske samfundsforsker Richard Reeves. I bogen ’Of Boys and Men’ løfter han med udgangspunkt i hjerneforskningen argumentet om, at skoleuligheden kan mindskes ved at lade drengene starte senere i skole.
”Min første tanke var, at det vil politikerne aldrig gå med til,” siger Tobias Petersen, da jeg fanger ham over telefonen. Han er sociolog og hyppig ligestillingsdebattør på Reelligestilling.dk, hvor han har bragt Reeves’ argumenter ind i den danske folkeskoledebat:
”Jo mere jeg læste om det, jo bedre mening gav det. Det er jo et rent biologisk argument. Det har ikke noget med kønsstereotyper at gøre, det er bare sådan, det er. Drengene udvikles langsommere. Jeg er ikke hjerneforsker, men hvis det er sandt, så begynder det at give mening at sige, at hvis vi sender drengene senere i skole, så vil de rent mentalt være tættere på at være jævnaldrende med pigerne, end de er nu. Og det vil jo så, må man forvente, fjerne nogle af de forskelle, der er i dag,” siger han.
IFØLGE REEVES VIL senere skolestart for alle især tilgodese de drenge, der kommer fra en svag socioøkonomisk baggrund. Betragtningen er, at det oftest er velstillede forældre, der får skolestarten udsat for deres børn.
Og faktisk er det sådan, at man herhjemme har set en ret markant nedgang i antallet af skoleudsættelser de seneste 15 år – mellem 2009 og 2023 er antallet af elever, der får skoleudsættelse, faldet med over syv procent. I forvejen er det primært drenge – cirka 70 procent – der kommer et år senere i skole.
”Vi har besluttet os for, at det fra næste skoleår skal være lidt lettere at få sit barn skoleudsat,” siger Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da Euroman ringer for at spørge, om man ikke bare skulle smide alle drenge lidt senere i skole.
Fra årsskiftet har det nu været sådan, at lederen på dagtilbuddet – altså typisk barnets børnehave – i samarbejde med pædagoger og forældre skal udarbejde en vurdering af det enkelte barns skoleparathed. Det koster godt nok kommunerne 207 millioner kroner om året, men formodningen er, at man vil få mere undervisningsparate skoleelever.
”Men det er en undtagelsesbestemmelse. Hovedreglen er stadig, at man starter i skole det år, man fylder seks år,” siger Tesfaye.
DRENGENES FAGLIGE EFTERSLÆB er en kendt sag og et fokusområde på Christiansborg. Det var derfor, der i 2022 blev nedsat et ekspertråd, der skulle komme med konkrete bud på, hvordan staten (gratis) kunne komme kønsuligheden til livs.
11. april i år landede der så syv specifikke anbefalinger fra det 20 personer store ekspertråd, men reaktionen fra Børne- og Undervisningsministeren var lunken som et stuevarmt glas vand.
”Der er nogle meget stærke holdninger, når vi diskuterer køn og identitetspolitik, og det er vigtigt for mig, at folkeskolen ikke gøres til en arena for de diskussioner,” sagde Mattias Tesfaye til Berlingske som et svirp med spanskrøret i retning af ekspertgruppens fokus på køn som en social konstruktion. Et opgør med kønsstereotyper bør ligefrem indskrives i folkeskoleloven, foreslog ekspertrådet.
Jeg ringer til ekspertrådets forperson, Claus Holm, der til daglig er leder af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og spørger, hvorfor der ikke er større fokus på de rent biologiske forskelle mellem drenge og piger i ekspertrapporten:
”Vi havde også diskussioner om den nyeste hjerneforskning, herunder forskningen om, hvordan samspillet mellem sociale vilkår og biologisk udvikling finder sted. Altså: Stimulering af hjernen påvirker også hjernens udvikling,” siger han.
Men kan man i ekspertgruppen anerkende, at de biologiske forskelle mellem drenge og piger – helt uagtet de socioøkonomiske forhold – også spiller en vigtig rolle i den her debat?
”Jamen, jeg synes, det ville være lige så dumt at reducere den samlede forklaring på kønsuligheden til at handle om biologi, som det ville være at reducere den til kun at handle om det sociale. Hvis man læser Reeves, siger han jo også, at vi strengt taget ikke ved, om det vil reducere uligheden i folkeskolen at skoleudsætte alle drenge. Det er en forhåbning.”
Med det sagt afvises idéen om en generel skoleudsættelse for alle drenge ikke. Vi ved bare ikke nok om det, siger Claus Holm. I ekspertgrupperapporten anbefales det derfor, at ministeriet sætter gang i en undersøgelse af de faglige effekter af at skoleudsætte drenge.
OG SÅ LANDER vi igen for fødderne af den store beslutningstager på området: Børne- og Undervisningsministeren. Vil han forfølge ekspertgruppens råd om at undersøge skoleudsættelserne fordele og ulempe nærmere?
”Vi har ikke truffet en beslutning om, hvad vi skal følge op på fra rapporten. Men det der lyder relevant, synes jeg.”
Hvad tænker du på et helt overordnet plan om tanken om, at det giver mening at sende alle drenge lidt senere i skole, fordi deres hjerner er senere udviklede?
”Det handler jo også om: Passer drenges hjerner mindre til skolen, eller passer skolen mindre til drenges hjerner? Jeg vil jo gerne have en skole, der er i stand til at modtage både piger og drenge. Og som også godt kan møde nogle af dem, der har krudt i røven. Der er for mange drenge, især i de små klasser, der slår sig på en skole, der er meget lang og stillesiddende.”
Kommer det ikke omvendt til at betyde, at de fagligt kompetente piger bliver forsømt og ikke udfordret på det niveau, de egentlig er berettiget til?
”Vi har aftalt, at der i de ældste klasser skal være mulighed for markant mere valgfagsundervisning. Så en folkeskole fx kan have en aftale med det lokale gymnasium om at have et valgfag i astronomi, så de mest boglige elever også kan blive udfordret. Det er et forsøg på at imødekomme, at der skal være plads til alle i folkeskolen. Og så skal skemaet tilpasses lidt mere til den enkelte.”
Pigerne hænger med andre ord på deres fødselsattestmæssigt jævnaldrende drenge. Det er ikke en overraskelse for sociologen Tobias Petersen.
”Tænk på Mette Frederiksen, der siger, at vi skal blive længere ved samlebåndet. Er det et klima, hvor man vil forsinke drengenes ankomst ved samlebåndet? Det er jeg skeptisk over for.”
Men den umiddelbare afskrivning i at sende drengene senere i skole bør kvalificeres af et større og ganske komplekst regnestykke, mener han.
”De får mindre tid på arbejdsmarkedet, ja, men måske bliver de bedre i stand til at præstere på det arbejdsmarked. Og så er der alle de problemer, nutidens drenge og mænd ellers går og har. At de klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, fører jo også alt muligt andet dårligt med sig. De bliver måske arbejdsløse og ensomme, de ender som barnløse og bliver mere syge. Der er tusind ting. Jeg ved ikke, hvordan regnestykket ender. Men jeg synes ikke, det skal afskrives på forhånd.”
