Sergei Sviatchenko har skabt to kunstplakater og sender pengene fra salget til Ukraine

"War is over if we want it"

Sergei Sviatchenko har skabt to kunstplakater og sender pengene fra salget til Ukraine
Offentliggjort

Familien Sviatchenko er ekstra berørte af krigen i Ukraine og har derfor lavet flere tiltag for at hjælpe befolkningen i deres andet hjemland. Først oprettede Erik Sviatchenko en indsamling gennem Røde Kors og har formået at indsamle mere end 800.000 kroner.

Nu har faren, den ukrainskfødte kunstner Sergei Sviatchenko, skabt to plakater, som han sælger i en begrænset periode i marts, og hvor al indtjening fra salget går til 'Sammen for Ukraine’-indsamlingen. En indsamling, som TV2 og DR har søsat.

Plakaterne, der koster 250 kr., er skabt i Sviatchenkos genkendelige collagekunstform og er prydet med budskabet "War is over if we want it". Du kan købe dem her gennem Just a few works og støtte op om projektet.

69-årige Sergei Sviatchenko er født i Kharkiv og kom til Danmark i 1990.

Se, hvad vi ellers skriver om: Krig, Rusland og Kunst