Mere end 12 millioner mennesker er i livsfare efter den værste tørke og hungersnød i over 60 år i det østlige Afrika. Det har producer og DJ Kasper Bjørke besluttet sig for at gøre noget ved. For en måned siden fik han idéen til at lave hele Kødbyen om til en stor indsamlings-fest - nu sker det, og han bakkes op af de stærkeste kræfter fra Københavns natteliv.
Arrangementet, der foregår fredag den 9. September i Kødbyen, giver de københavnere, der hver weekend strømmer til området, en unik chance for at hjælpe Afrika - og samtidig feste på de fire spillesteder Bakken, Mesteren og Lærlingen, Jolene og Karriere Bar.
Alle dj's donerer deres løn til sagen. Derudover samles der penge ind via Røde Kors-indsamlingsbøsser i entréen, hvor folk betaler dét, de selv ønsker for at komme ind. Desuden også på bardiskene samt via en SMS indsamling, som folk kan skrive til og donere 100 kr. SMS: DANS til 1414 og donér 100 kr til Røde Kors indsats i øst Afrika. I løbet af aftenen og natten vil det blive annonceret hvor mange penge penge der er indsamlet via SMS. Arrangør-gruppen håber på i alt at kunne indsamles ca. 100.000 kr. i løbet af aftenen, som vil gå ubeskåret til Røde Kors indsats i Østafrika.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.