Jeg har skrevet lidt om hver eneste serie i første runde og kommer med bud på resultatet, men for at jeg ikke skal være alene om at dumme mig, så har jeg selskab af en divers gruppe NBA-fans.
Transportminister Magnus Heunicke, radiovært Tue Blædel, kulturredaktør på Politiken Rune Lykkeberg, hiphop-producer Tau Mau og basketball-kommentator på DR3/DK4 Peter Wang. Alle er de glade for NBA og alle mener de, at de ved hvad der sker i slutspillet.
Annonse
Der er 8 serier i første runde og der spilles bedst af 7 kampe, dvs til et hold har vundet 4. Hos os får man 1 point for rigtig vinder og 2 yderligere point for rigtigt antal kampe (men kun hvis man gætter den rigtige vinder).
San Antonio Spurs - Dallas Mavericks
Spurs vandt alle 4 kampe mod Mavs i sæsonen, de er flyvende for tiden og sluttede med den bedste record for hele sæsonen trods skader. Jeg holder meget af Dirk Nowitzki, som i en alder af 35 stadig er en Top 10 spiller i NBA, men jeg tror ikke at Mavs' forsvar kan stå imod overfor Spurs' angreb. Spurs vinder i 5 kampe.
Magnus Heunicke: Spurs i 4.
Tue Blædel: Spurs i 4.
Rune Lykkeberg: Spurs i 5.
Annonse
Tau Mau: Spurs i 4.
Peter Wang: Spurs i 5.
Tue: "Dirk kan ikke et-bens-fade-away'e sig ud af denne her. Spurs er ved at udvikle sig til basketballens svar på italiensk fodbold, møgkedeligt at se på, men hamrende effektivt. Og de er ligeså kyniske som Inzaghi foran mål. Jeg tror ikke de giver en eneste kamp væk i den her serie."
Russel Westbrook (Foto: Getty Images)
Oklahoma City Thunder - Memphis Grizzlies
Annonse
Russell Westbrook havde før All-Star kampen en PER på 20,6 (PER forklares i nedenstående link). Efter havde han en PER på 28,7. Han har spillet helt fænomenalt, blandt andet hjulpet af at han sad på bænken for at hvile når der blev spillet kampe to dage i træk. Og i slutspillet er der masser af tid til at hvile sig. Jeg tror at OKC vinder en hård serie i 6 kampe. Memphis er et godt hold, som fik kæmpet sig med i slutspillet selvom Marc Gasol var ude i lang tid, men Thunder er bare bedre.
Tau: "Oklahoma City i 7. Jeg er nødt til at ønske mig en kamp 7 fordi jeg tror, at OKC tager den i sidste ende, men gerne vil se så meget Memphis i playoffs som muligt!"
Magnus: ": Jeg tror, Kevin Durant kommer til at levere scoringsrekorder i playoffs. Hans sammenspil med Thunders guard Russell Westbrook er så forfinet efterhånden, at de to er tæt på umulige at dække op, og Durant er så træfsikker fra distancen igen i år, at hans statistikker bliver vilde. Oklahoma vinder i 4 kampe. Punktum."
Los Angeles Clippers - Golden State Warriors
Inden Warriors' center Andrew Bogut brækkede et ribben lige inden afslutningen på sæsonen, så ville jeg havde sagt at Golden State havde en god chance for at vinde. Men Bogut var en af de bærende kræfter i Golden States forsvar, som var et af de bedste i ligaen. Kan de vinde uden ham? Jeg tror det faktisk stadig! I et anfald af vanvid måske, siger jeg Golden State vinder 4-2. Det afhænger for mig at se af to ting. For det første skal Mark Jackson spille med en lille opstilling med Draymond Green som power forward, hvilket giver Stephen Curry en masse skytter omkring sig. For det andet skal Clippers' wings have en middelmådig serie. De behøver ikke være decideret dårlige, men hvis Matt Barnes, Jamal Crawford og JJ Redick skyder jævnt, så tror jeg ikke at Chris Paul og Blake Griffin er nok i sig selv.
Magnus Heunicke: Clippers i 6.
Tue Blædel: Clippers i 6.
Rune Lykkeberg: Clippers i 6.
Tau Mau: Clippers i 5.
Peter Wang: Clippers i 6.
Rune: "Bedste matchup i West med superstjerner på begge hold, som stadig har deres bedste år foran sig. Men Clippers har fået en mestertræner i Doc Rivers."
Tue: "Hvis ikke Bogut sad ude med en skade, så havde jeg tippet Golden State, som vindere af serien. Jeg har ikke den store fidus til Clippers, men uden Bogut har Griffin og DeAndre3000 frit spil i luftrummet. Clippers vinder den her, men wonderboy Curry, skal nok på egen hånd vinde et par kampe."
Houston Rockets - Portland Trailblazers
James Harden er nok den bedste shooting guard i hele NBA. Men som ovenstående video viser, så efterlader hans forsvar noget at ønske. Men det er også tydeligt at hans mangler er vilje og engagement. I OKC var han en middel forsvarer, da han ikke var den primære angrebsspiller. Slutspillet giver tid til hvile, så han kan være frisk til hver kamp. Dermed kan det også forventes at The Beards forsvar bliver bedre.
Harden & Co møder et Portland-hold som startede sæsonen som lyn og torden. Damian Lillard, LaMarcus Aldridge plus en masse varme skytter blæste gennem alle forsvar. I løbet af sæsonen kølede skytterne af og Portlands forsvar faldt fra middel til skidt.
Houston har intet åbenlyst modsvar til Aldridge og jeg tror at han får en fantastisk serie. Jeg tror dog at Rockets vinder i 6.
Magnus Heunicke: Rockets i 7.
Tue Blædel: Rockets i 6.
Rune Lykkeberg: Rockets i 5.
Tau Mau: Rockets i 6.
Peter Wang: Rockets i 7.
Tau: "Man glemmer hvor god en playoff-minded, skadesfri Dwight Howard kan være, og ligesom da Howard havde en stærk backup i Gortat, har han nu Asik der kan tage noget ansvar for at bremse Aldridge."
Indiana Pacers - Atlanta Hawks
Indiana er et andet hold som startede som lyn og torden, men er faldet af på den. De gjorde det dog i Eastern Conference og kunne derfor halte til et 1-seed. Deres nedgang er en kombination af mange ting. Roy Hibberts skudprocenter er faldet gevaldigt. Paul George er heller ikke godt skydende på de skud han scorede på i efteråret (NBA: De nye stjerner). Evan Turner er ikke kommet godt ind på holdt og hans påvirkning af Lance Stephenson har heller ikke været god. De to kæmper på den samme position for et stort kontrakttilbud efter sæsonen.
Atlanta har fået ødelagt deres sæson af skader og kom kun i slutspillet fordi resten af East var latterligt ringe. De burde ikke true et forberedt Indiana-hold, men hvis de gør, så er det af to grunde. For det første fordi center Pero Antic trækker ud bag treeren og fjerner Roy Hibbert fra at beskytte kurven. For det andet fordi Atlantas bedste spiller, Paul Millsap, kan angribe David West, Indianas i forsvaret svageste starter. Men jeg tror det ikke. Indy vinder i 5.
Magnus Heunicke: Pacers i 5.
Tue Blædel: Pacers i 6.
Rune Lykkeberg: Pacers i 6.
Tau Mau: Pacers i 5.
Peter Wang: Pacers i 5.
Tue: "Indianas afslutning på sæsonen har været en cirka ligeså dårlig oplevelse som Bendtners sidste taxatur. Men jeg har alligevel et godt øje til Indiana. Deres young guns har fået lidt mere erfaring, og så har de tilføjet en rutineret herre i Luis Scola, som nok skal vågne op, når han dufter det er playoff tid."
Miami Heat - Charlotte Bobcats
Miami har det svært med scorende Big Men. Sådan en har Bobcats. Al Jefferson snittede 25 point og 15 rebounds i fire kampe mod Miami i denne sæson. Men Miami vandt alligevel alle fire og det tror jeg også de gør her. Miami sweeper 4-0.
Magnus Heunicke: Heat i 5.
Tue Blædel: Heat i 5.
Rune Lykkeberg: Heat i 5.
Tau Mau: Heat i 4.
Peter Wang: Heat i 4.
Peter: "Stakkels MKG. 4 kampe mod LeBron. Husker han de 61? [LeBron scorede 61 point mod Michael Kidd-Gillchrist, red.]"
Magnus: " Man enten elsker eller hader de forsvarende mestre fra Miami. Jeg elsker dem. Husker jeg fik kuldegysninger og tårer i øjnene, da den bedste spiller i NBA LeBron James efter at have løftet pokalen sidste år sagde i et hurtigt interview midt i kaosset på banen: “I’m LeBron James from Akron, Ohio. From the inner-city. I’m not even supposed to be here.."
Se det her:
Selvfølgelig vinder Heat den her serie, men superstjernerne sparer så meget på krafterne, at de vinder komfortabelt - men i 5 kampe."
Den tidligere Celtic-spiller Paul Pierce (Foto: Getty Images)
Toronto Raptors - Brooklyn Nets
Der er blevet skrevet meget om Brooklyns veteraner, som startede sæsonen horribelt, men fik vendt skuden og nu er klar til at udnytte deres erfaring i slutspillet. Jeg tror på det. Toronto spiller friskt til med masser af hjerte, Kyle Lowry burde have været en All-Star og hjemmebanen kommer til at koge over af begejstring over at playoff basketball er tilbage. Men hvis nogen skal stå imod så er det Brooklyns garvede hunde, så længe de er skadesfri. Brooklyn vinder i 6 kampe.
Magnus Heunicke: Nets i 6.
Tue Blædel: Nets i 7.
Rune Lykkeberg: Nets i 7.
Tau Mau: Nets i 6.
Peter Wang: Nets i 6.
Rune: "Det mest spændende match up i første runde i East. DeRozan har taget sit spil til et nyt niveau i år og Toronto har hjemmebanefordel men Nets har fået spillere som Garnett og Pierce med stor erfaring, og de har stærke afsluttere i Joe Johnson og Deron Williams. Nets vinder til sidst fordi de over syv kampe har flere strenge at spille på og flere spillere som har været der mange gange før."
Tue: "I mine øjne den sværeste serie at forudse. Torontos unge og højtflyvende trup mod det hold i NBA der tilsammen har flest playoff minutter i benene. Men mon ikke KG og Paul Pierce fører Brooklyn videre."
Joakim Noah jagter JohnWall (Foto: Getty Images)
Chicago Bulls - Washington Wizards
Mit valg til Defensive Player of the Year spiller for Chicago Bulls og hedder Joakim Noah. Hvis man vil lære hvordan man forsvarer sig mod pick'n roll eller roterer til skytter, så skal man se Noah arbejde en hel kamp. Han spiller med en manisk energi, men bruger den også helt korrekt. I år er hans afleveringer blevet endnu bedre og han fik endda 4 triple doubles i løbet af sæsonen. Han bliver god underholdning i playoffs.
Det samme gør John Wall. Første gang i sin karriere at han er i playoffs. Han har snittet 19 point og 9 assist over sæsonen og har forbedret sit skud, så forsvarerne ikke længere kan lade ham stå på lidt afstand. Jeg glæder mig så meget til at se Playoff John Wall. Jeg tror også at hvis Nene er kommet rask tilbage, så kan Wizards vinde den her på baggrund af vilde præstationer fra Wall. Jeg tror ikke at Bulls kan generere offense nok til at vinde over 7 kampe. Jeg siger Wizards i 6 kampe.
Magnus Heunicke: Bulls i 6.
Tue Blædel: Bulls i 6.
Rune Lykkeberg: Bulls i 5.
Tau Mau: Bulls i 6.
Peter Wang: Bulls i 6.
Rune: "Chicago vinder 4-1. Joakim Noahs pasningsspil har været en af sæsonens fornøjelser. Bulls er efter min opfattelse det hold i East, som er mest ubehageligt
for favoritterne fra Indiana og Miami."
Peter: "Thibs!"
Magnus: "Jeg hepper ligesom de gør i Det Hvide Hus på Michael Jordans gamle klub, Chicago Bulls. Selv om klubben har været plaget af skader i flere sæsoner, tror jeg, der er så meget kultur i den klub, at de går videre fra første runde."