Kok Jonas Franck besøger det samme sandwichsted tre gange om ugen: ”Det er et magisk sted”

Kok Jonas Franck besøger det samme sandwichsted op til tre gange om ugen: ”Det er et magisk sted”

Jonas Franck er tidligere køkkenchef på steder som Restaurant Frank, Hotel Sanders og Cleo, og har gennem en årrække været huskok i den ultrapopulære podcast ’Det sidste måltid’ med Lærke Kløvedal. De seneste måneder har han gået og fiflet med det næste skridt i karrieren, og til november åbner han sin egen restaurant på Blegdamsvej i København. Her fortæller han om sin vej ind i kokkefaget, krævende gæster i ’Det sidste måltid’, og hvad der er de tre vigtigste ting altid at have i sit køleskab derhjemme.

Offentliggjort

Jonas, hvordan gik det til, at du blev kok i ’Det sidste måltid’?

”I den første sæson af programmet var det en af mine gode gymnasiekammerater, Alban, der havde jobbet, men efter den ene sæson fik han for travlt og havde ikke overskud til det mere. Lærke (Kløvedal, red.) spurgte, om han kendte en, der kunne tage over. Jeg var naturligvis frisk, så sådan gik det til.

I starten var vi på Sanders, hvor vi fik lov at lave det i en af suiterne. Det var en virkelig fed tid og gav programmet lidt af en wow-faktor. Ellers har programmet fulgt med, hvor jeg nu har befundet mig – primært på Restaurant Frank, hvor jeg var køkkenchef senest.”

Hvilken gæst har gennem tiden været den mest krævende?