Vil man have en perfekt nytårsaften, handler det om at ramme
balancen mellem at spise virkelig god mad og nyde selskabet
omkring én.
Hvordan gør man så det? Jo, du kan jo prøve med Nimbs nytårsmenu, der er
skabt med dedikation af Nimbs kokke og centrerer sig om sæsonens mest udsøgte
råvarer – som en hyldest til vinterens smage. Du behøver kun at opvarme og
anrette – ingen unødige dikkedarer, intet fiksfakseri. Maden taler for sig selv
og bringer Nimbs luksus ind i din stue.
Menuen er på årets sidste dag:
Snacks: Gordal-oliven
marineret i olivenolie med timian, rillette af confiteret and, serveret på
sprød kiks og gougères med manchego-creme, samt økologiske surdejsboller med
saltet smør.
Forret:
Terrine af dansk hummer med kaviar fra Gastro Unika, marcona-mandler,
hvidløgsemulsion og spæde urter.
Mellemservering: Let bagt helleflynder med fennikel, dild og intens hummerbisque.
Hovedret: Tournedos af dansk oksemørbrad på smørstegt toast med saltbagt selleri,
stegt kejserhat, selleripuré og karse. Serveres med portvinssauce og cremet kartoffelmos.
Dessert: Hvid chokolademousse med vanilje, serveret med mango- og ananas-kompot.
Sødt: Kransekage.
Prisen for menuen er 895 kr.
Så træk en stol ud, hæld champagne i glasset og tag del i
samtalerne, mens du med ro i sindet ved, at der er styr på det.
Nytår i stjernens tegn
Dragsholm Slot, der kan
bryste sig af en Michelin-stjerne, er et oplagt sted til at danne ramme om
årets sidste aften. Her har de skabt et stemningsfuldt nytårsprogram, der
forener gastronomi og historie i de idylliske omgivelser, Dragsholm Slot ikke
kan undsige sig at være indehavere af.
Der tilbydes et tredages ophold, hvor du kan nyde to
overnatninger og en nytårsmiddag enten i slottets Michelinrestaurant, bistroen
eller deres eksklusive Chambre Séparée. Og du kan forvente, at
aftenen kommer til at byde på alt, hvad der skal til for en festlig og
mindeværdig afslutning på året.
Er du mere til at holde nytår derhjemme? Fortvivl ej. Dragsholm
Slot gentager succesen fra sidste år og tilbyder nytårscatering med snacks og
en fire-retters menu, som er klar til afhentning på slottet den 31. december.
Højtflyvende gastronomi
Der kan listes mange gode ting op, når det kommer til HimmerLand. Især hvis du
kan lide minderige oplevelser. Er du blot en livsnyder, der oplever en inderlig
glæde over udsigten til et godt måltid, kan du også godt læse med.
HimmerLand har nemlig en gourmetrestaurant med navnet HimmerRiget, som
tidligere i år blev kåret til den bedste restaurant i Nordjylland under
kategorien ’Value for Money’.
Til nytår kombinerer chefkok Mads Kongsgaard enkelhed med et
strejf af den magi, der har gjort restauranten så affekteret. Her går naturens
råvarer hånd i hånd med festlig nytårsstemning, og ved bordet puster de luft
under fasanens vinger en sidste gang, inden den søger ly i det tætte krat
vinteren over.
Afslut året med en saftig bøf
På det ikoniske Jensens Bøfhus har de
i årtier samlet familier, venner og kolleger.
Det er der en simpel årsag til. Menuen på Jensens har altid
været garant for velkendte favoritter – fx deres solide bøffer og klassiske
saucer – samt afslappede og familiære omgivelser, der gør det til et trygt og
hyggeligt valg.
Til nytårsaften løfter
de oplevelsen til et endnu højere niveau. Her byder de nemlig på en særlig menu
med rejetrilogi, mør oksemørbrad med gylden kartoffelrösti og bearnaise samt en
chokoladekage med mousse, mangosorbet og karamelsovs – lige som det skal være
på årets sidste dag.
Som det skal være
Ved Strøby Egede ved Køge har Kok Med Kul På til
huse. En cateringvirksomhed, der siden 2010 har tilbudt mad ud af huset. Og
heldigvis også til nytår.
I år står den på en fireretters menu, der lydes således:
Forretten er dampet lyssej med friterede porrer, hummercreme og hjemmebagt
brød. Mellemretten er en timbale af unghanebryst, soltørrede tomater,
brøndkarse, ristede nødder og sauce verde. Hovedretten er tournedos af
oksemørbrad med sauté af nytårsgrønt, pommes anna, friske krydderurter og
svampesauce. Desserten er chokoladefondant med brombærcoulis, vaniljecreme og
frisk mynte. Behøver man mere? Nej.
Nytårsmenuen bliver
leveret på Fyn og hele Sjælland
Små raffinerede overraskelser og udsøgte
råvarer
Du har styr på tøjet, på pynten, på vinen og champagnen, på
selskabslegen. Men hvad med maden? Jo, skal du sætte prikke over i’et på din
nytårsaften, kan du passende gøre det med en nytårsmenu fra Madklubben.
De har nemlig sørget for en menu med små, raffinerede
overraskelser undervejs og udsøgte råvarer som hummer, oksemørbrad,
helleflynder og meget andet, som kræver minimal tilberedning, så du kan nyde
aftenen med dine gæster.
Menuen fås i tre varianter: Klassisk, pescetarisk eller
vegetarisk. Menuerne findes både i 3- og 4-retters versioner, og du kan tilmed
få skræddersyede vinanbefalinger med.
Priser fra 375 kr. per. person.
Madklubben kan levere til døren i hele landet, men du kan også
afhente på udvalgte lokationer i København, Aarhus, Esbjerg og Odense.
Hvis du hellere vil på restaurant, er Madklubbens mange
forskellige restauranter, naturligvis også et sublimt bud på en fantastisk
nytårsaften ude.
Nyt år, nyt niveau af luksus
På hjørnet af Møntergade og Vognmagergade i Københavns Indre By
finder du Møntergade, der siden
dets åbning i 2020 har markeret sig som ikke bare et af de bedste steder at
spise smørrebrød, men også som et sted, der laver klassisk dansk-fransk mad på
meget højt niveau. Og det kunne man jo godt tænke sig at
spise til sin nytårsaften.
Møntergade har hørt dine bønner og sammensat en menu, hvor der
er taget hånd om det hele, så I blot med et minimum af forberedelse kan sætte
jer til bords og nyde hinanden.
Menuen er en fireretters til 595 kroner og består af: Paté de
campagne med andelever og sort trompethat med cornichon, selleriremoulade og
baguette; hummersuppe med dariole af torsk & hummer; Kalvemørbrad med løg
tarte tatin og trøffelsauce; Mandelbagt pære med saltkaramel og mere pære. Der
kan tilkøbes caviar (15 g. Gastro Unica ’Golden Selection’ for 195 kroner) og
kransekage (50 kroner).
Og vi må ikke glemme at nævne, at Møntergade åbner vinkælderen
og tilbyder spændende vine og champagne, som passer perfekt til nytårsmenuen og
til favorable nytårspriser. De kan købes på dagen ved afhentning af
nytårsmenuen.
Du kan hente menuen og vine nytårsdag den 31.12 mellem klokken
11.30-14.30.
Lidt mere forkælelse
Nytårsaften er noget helt særligt hos Brdr. Price. Den er
fyldt med fest, traditioner og god mad, og derfor er det jo ikke et helt skidt
sted at lade sig forkæles af.
Brdr. Price har sammensat en menu med to slags snacks, fem
retter og en vinmenu til at fuldende oplevelsen.
Du kan enten sætte dig til rette i deres herskabelige lokaler i
hjertet af København K – Rosenborggade eller Tivoli – eller i deres centrale og
hyggelige restaurant i Herning. Hvad end du vælger, kan du være garanteret, at
nytåret starter med manér.
Ro – og god mad – i maven
Det er den nemme vej til at imponere dine middagsgæster, når du
vælger en nytårsmenu fra Timm Vladimirs Køkken.
Der er taget hånd om det meste, så festmiddagen kun mangler det sidste touch
fra din hånd på aftenen. Og derfor kan du som vært gå nytårsaften i møde i ro
og mag og bruge tiden på dine gæster – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Kuvertprisen er 495 kroner for fire retter og en
velkomstcocktail. Menuen fås også i vegetarisk udgave.
Afhentning i København: Skolegade 19, 2500 Valby eller
Raffinaderivej 10F, 2300 København S
Afhentning i Aarhus: Fiskerivej 2K, 8000 Aarhus
Der er også mulighed for levering lige til døren.
Grønt er godt
Holdet bag Oddveggies består
af fire madentusiaster, der mødte hinanden i ’MasterChef 2024’, hvor deres
fælles passion for kreativ madlavning og æstetik blev til drømmen om et
cateringfirma. Deres mission er at hylde grøntsagerne og sæsonens bedste
råvarer og samtidig præsentere retter, der også favner fisk, skaldyr og kød.
Med et skarpt fokus på smag og æstetik leverer de
restaurantværdige madoplevelser direkte til hjemmet, ligesom de både tilbyder
menuer ud af huset, private dining samt langbordsmiddage.
Til nytår har Oddveggies sammensat
en restaurantværdig menu, der nok skal få snakken til at gå. Den lyder således: