Jul på Esrum Kloster

Esrum kloster i Nordsjælland, der har rødder tilbage til 1151 (klosteret, altså – Nordsjælland er ældre!) har øl og chokolade på programmet i julemåneden.

Jul på Esrum Kloster
Offentliggjort

3. og 4. december indtager Peter Beier klosterets abbedsal med bl.a. en workshop for børn og voksne. Tilmelding sker på klosterests hjemmeside.

Weekenden efter, 10. og 11. december, tager øllen over – igen er der workshop, og man kan smage på nogle af landets bedste julebryg. Også denne weekend er der noget for børnene, og det under den herligt politisk ukorrekte overskrift ’Øl i børnehøjde’.

Derudover kan du smage på verdens bedste juleøl i selskab med Carsten Berthelsen lørdag den 19. november og lørdag den 3. december kl. 18.30, som holder oplæg om fortællinger, øl og mad ud over det sædvanlige. Aftenen afrundes med en julebuffet i klosterkælderen og prisen for smagsprøver og buffet er 400 kr.

Billetter købes direkte på hjemmesiden: www.esrum.dk