Kartoffelsalat med fersken & tomat-limedressing

En flot gul salat (hvis du bruger gule tomater), der både er sød og skarp.

Kartoffelsalat med fersken & tomat-limedressing
Offentliggjort

Tilbehør eller salat

til 4 personer

Kartoffelsalat med fersken & tomatlimedressing

300 g kogte faste kartofler m. skræl

75 g pillede løg

350 g modne ferskner

150 g rensede salater

20 g basilikumblade

100 g smuldret

ko- el. gedefeta

Pil de kogte kartofler, skær dem i 1 cm små tern, og kom dem op i en stor bred skål. Skær løg i tynde ringe og tilsæt. Halvér fersknerne, kassér stenene, skær fersknerne i grove tern, og tilsæt dem sammen med 2 dl tomatlimedressing. Rør det hele sammen. Pluk eller skær salaterne i mindre stykker. Kom dem og basilikumbladene op i skålen, og vend det forsigtigt sammen. Krydr evt. med ekstra salt og peber. Smag på salaten, og tilsæt evt. mere dressing. Servér salaten i små skåle med smuldret fetaost henover.

Tomat-limedressing:

125 g modne tomater

1 fed pillet hvidløg

½ spsk. finthakket øko-limeskal

1 spsk. friskpresset limesaft

1 dl koldpresset olivenolie

½-1 spsk. æbleeddike

el. rødvinseddike

¼ dl koldt vand

1 strejf af chiliflager

Havsalt

Peber – sort, friskkværnet

Hak tomaterne groft, og knus hvidløg i en morter. Skræl lime med en bred kartoffelskræller, og hak det meget fint. Kom skallen op i en blender, og tilsæt resten af ingredienserne. Blend, indtil du opnår en jævn puré. Krydr med salt og peber. Skal dressingen ikke bruges med det samme, eller får du den ikke brugt op, kan den opbevares i køleskab i op til tre dage uden problemer. Den vil automatisk skille, når den står stille. Ryst flasken, og den samler sig igen.

Tip: Når du bruger skal fra citrusfrugter, så skræl dem med en bred kartoffelskræller. Herved får du lidt af den hvide bitre citrusskal med. Noget, som pynter gevaldigt på

den samlede smagsoplevelse. Beregn ca. 3 spsk. dressing og et par håndfulde plukkede salater pr. person. Dressingen kan også bruges til sprødstegte pomfritter eller sammen med grillede steaks.