Opskrift: Crispy chicken med luftig cremefraiche, kaffirlime og chili

Giv dine kyllingebryster et døgn i lage for at få den perfekte friterede kylling.

Opskrift: Crispy chicken med luftig cremefraiche, kaffirlime og chili
Offentliggjort

Ingredienser

  • 4 stk. sprængt kyllingebryst (se nedenfor)
  • 1 pose panko
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt stjerneanis
  • Salt
  • Peber
  • Økologisk hvedemel
  • Økologiske pasteuriserede æggehvider
  • Smagsneutral olie
  • 1 bøtte øko-cremefraiche 38 %
  • 3 øko-lime
  • 1 rød chili
  • Persillestængler

Krydderolie

  • 100 g persilleblade
  • 50 g kaffir limeblade
  • 100 g vindruekerneolie

Sprængt kyllingebryst

  • 2 l vand
  • 180 g salt
  • 70 g sukker
  • 2 røde chilier
  • 5 laurbærblade
  • 20 peberkorn
  • 5 enebær
  • 5 stjerneanis
  • 1 lakridsrod
  • 6 frosne kaffir limeblade
  • 4 stk. kyllingebryst

Sådan gør du:

  1. Del brysterne på langs, i 2 eller 3, og klargør efterfølgende paneringskittet.
  2. Bland panko med røget paprika, stjerneanis, salt og peber og kom det i en skål.
  3. En anden skål fyldes med hvedemel mens den sidste fyldes med pasteuriserede æggehvider.
  4. Start med at vende kyllingefileterne i hvedemelet, efterfølgende æggehviderne og tilsidst i panko så de er helt dækkede.
  5. Sæt dem på køl i en times tid inden servering – så sætter pankoen sig bedre rundt om kyllingen.
  6. Ved servering varmes en gryde med olie op til 170-180 grader og kyllingerne friteres heri til de er flot gyldne. Krydr med salt og peber efter behov.
  7. Kom persille/kaffir limebladsolie på tallerkener, anret med friteret kylling, og læg 1 skefuld cremefraiche, der er pisket luftig med salt lige inden servering ved, og dæk cremefraichen med revet skal fra 1 af de 3 lime, skær resten i både og læg ved anretningen, så der kan stænkes med frisk limesaft. Pynt med fintsnittet chili og persillestængler som vist på billedet.
  8. Skyl persillebladene, aftør dem og blend med limeblade i olien i 8 minutter. Sigt gennem et klæde og kassér snasket. Sæt krydderolien på køl til servering.
  9. TIP: Persillestænglerne til pynt er rester fra krydderolien.
  10. Hæld vand, salt og sukker op i en gryde, og stavblend det, til sukkeret og saltet er opløst.
  11. Skyl og flæk chilierne på langs, og tilføj dem til lagen sammen med alle øvrige ingredienser. Sørg for, at kyllingekødet hele tiden er dækket af væske.
  12. Lad stå på køl i 24 timer og herefter er kødet færdigsprængt.