Restaurant Geist er åben!

Bo Bech har slået dørene op for sit med spænding længe ventede nye sted på Kongens Nytorv, Restaurant Geist, der med sit gennemdesignede interiør og kombinationen madbar/restaurantgodt kunneligne et potentielt tilløbsstykke.

Restaurant Geist er åben!
Offentliggjort

"Jeg har længe savnet en restaurant som Geist. Mad lavet af rene råvarer og ren begejstring. Serveret med glæde og gode glas. I omgivelser, som inspirerer til frydefuld forførelse og frie tanker. Geist handler om at dyrke livet og nyde nuet sammen med dem, vi holder af. Geist er en sindstilstand - er her højst til loftet i mere end én forstand. Vi stræber efter de bedste ting i livet; mad, kunst og kærlighed, som kan være svære at fange ind med ord – men vi ved alle, når det føles rigtigt. Den følelse får plads på Geist,” siger Bo Bech om sit nye sted.

Kalvetatar med stenbiderrogn, grønne asparges med peberrod og ramsløg, avokado med letsaltet caviar og mandel (en Bo Bech-klassiker!), hvide asparges stuvet med østers, pighvar med fennikelravioli på ost ... Den ene ret frister mere end den anden på den omkring 30 retter store menu, som man sammensætter helt efter appetit og økonomisk formåen. Priserne ligger fra 60-70 kr. til lige knap 200 kr. Se mere på restaurantgeist.dk. Eller on location!