Restaurant Slettens bedste opskrifter

Man tager en træt og lidt nedkørt kro, underskønt beliggende på øresundskysten og lader et par ambitiøse storbykokke komme til. Resultatet er blevet en landevejskro i ordets bedste forstand – et spisested med kvaliteten i top og prisen om ikke i bund, så med et absolut menneskeligt ansigt. Og kystbeliggenheden fornægter sig ikke – den står bl.a. på bagt helleflynder og stedets egen bouillabaisse, og det er køkkenchef Martin Riber, der står bag gryderne. Få opskrifterne her.

Restaurant Slettens bedste opskrifter
Offentliggjort

Historien om Restaurant Sletten begynder på formel B i København, hvor kokketeamet Kristian Møller og Rune Jochumsen kom så godt fra start, at de hurtigt fik lyst til at udvide med endnu et godt spisested, men ikke i samme ’høje’ leje, hvad angår madens stil og pris, som på formel B. Selv siger de, at køkkenet har rødder i det finere franske landkøkken med inddragelse af lokale danske råvarer. Til daglig er det Martin Lomholdt, der som restaurantchef styrer stedet, mens Martin Riber er køkkenchef, begge med en fortid på formel B. Spisekortet er bygget op, så man vælger mellem retterne i store eller små versioner til hhv. 100 eller 200 kr. Desuden er der mulighed for at vælge et par specialiteter. Og så er der selvfølgelig oste og desserter, begge a 100 kr.

KLIK HER OG FIND SLETTENS BEDSTE OPSKRIFTER