Hovedret til 4 personer,
giver ca. 2 liter
Suppe med grillede braiserede svinekæber & græskar
2 dl ufiltreret æblemost
300 g afpudsede
svinekæber (ca. 4 stk.)
250 g skrællede gulerødder
250 g renset græskarkød
300 g skrællede faste kartofler
50 g pillet løg
2 pillede fed hvidløg
2 tsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommenfrø
½ tsk. muskatblomme el. -nød
10 grønne kardemommekapsler
Koldpresset olivenolie – lidt til stegning
1 strejf af chiliflager
1½ l koldt vand
2 spsk. finthakkede fennikelstængler
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Start med at sætte en römertopf i blød i koldt vand i 1 time. Hæld æblemost hen over svinekæberne, og lad dem trække i mosten i 1 time ved stuetemperatur. Forbered imens alle ingredienserne: Skær gulerødder, græskar og kartofler i 1 cm små tern.
Hak løget fint, og skær hvidløget i tynde skiver. Kværn korianderfrø, spidskommenfrø, muskatblomme og kardemommekapsler mellemgroft i en elektrisk kaffemølle. Varm en grillpande op, så den er rygende varm. Tag kæberne op af mosten (gem den til senere), tør dem, og gnid lidt olivenolie på dem. Grill kæberne et par minutter på hver side, tag dem af grillen, og kom dem op i römertopfen. Tilsæt æblemosten, alle grøntsagerne, de kværnede krydderier, chiliflager, og hæld vand på. Krydr generøst med salt og peber.
Placér römertopfen i den kolde ovn med låg på. Sæt ovnen på 225 grader og bag i 1¾-2 timer. Tag de møre kæber op, og del dem i et par stykker. Kom suppen i dybe tallerkner med kæberne ovenpå, og drys med de hakkede fennikelstængler.
KLIK HER OG SE VARM & SURSØD KVÆDE-KARTOFFELSALAT