Victor Riparbelli gør science-fiction til virkelighed: “Find en god idé, der ligner en dårlig idé”

Hvordan fik du ideen til Synthesia?

“Jeg elsker science-fiction. Da jeg var barn, lavede jeg ikke andet end at spille computerspil, læse bøger og fordybe mig i alle de her samfundsforestillinger, som science-fiction giver. Så da jeg kom hjem fra Stanford University, hvor jeg havde færdiggjort mit studie, besluttede jeg mig for at flytte til London for at komme tættere på hele denne her verden. Her begyndte jeg at arbejde med virtual reality og augmented reality. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at VR og AR har et kæmpe potentiale, men vi skal langt ud i fremtiden, før der er et seriøst stort marked for det.

Igennem arbejdet mødte jeg en professor fra Stanford, som har udviklet en teknologi, de fleste i dag forbinder med fænomenet deep fake. Jeg læste hans videnskabelige artikel om teknologien, og det var virkelig en ahaoplevelse. Det gik hurtigt op for mig, at det her er fremtiden for medieproduktion, og at det kan blive rigtig stort.

Peter Thiel (manden bag PayPal red.) har et mantra, der lyder: ”Find en god idé, der ligner en dårlig idé.” Selvkørende biler er en god idé, der ligner en god idé, og da jeg kom til London, var der måske ti virksomheder, der alle arbejdede med den teknologi. Problemet er, at du ikke har en chance mod de store virksomheder, og derfor er det bedre at finde en idé, der på papiret ser dum ud, men gemmer på en masse potentiale.

Alle, der stiftede bekendtskab med vores teknologi, satte det i forbindelse med deep fake, men jeg så muligheden for at bruge det til noget andet og langt mere positivt. Det er fælles for næsten alle nye teknologier, at de møder modstand, når de først kommer frem, og sådan har det været og er stadigvæk med vores.

Jeg har altid vidst, at jeg ville starte min egen virksomhed. Alt hvad jeg har foretaget mig professionelt, har været med øje for, at jeg har kunne finde den rigtige idé for en dag at iværksætte mit eget. Det skete heldigvis med Synthesia.“

Hvad driver dig?

“Hvis du tænker på traditionel video- og filmproduktion, så involverer det normalt kamera, skuespillere, lydsystemer og et større hold bag. Vi bringer en ny form for videoproduktion til markedet, hvor vi kan eliminere kameraet, skuespillerne, studier og til dels også postproduktionen. Min drøm er, at en YouTuber med vores teknologi kan skabe en Hollywood-film fra sin computer derhjemme uden at bruge skuespillere eller Hollywood-budgetter. Og det skal gerne være indenfor ti år, hvis det står til mig. Photoshop blev tilgængeligt i 1991 og gav folk muligheden for at ændre på billeder digitalt. Indenfor musik ser vi et væld af de her bedroom producers, der lave globale hits derhjemme. Tænk, hvis vores teknologi skubber til en lignende udvikling inden for filmbranchen."

Hvem er dine forbilleder?

“Indenfor business vil jeg helt klart sige, at Peter Thiel og Elon Musk er to af mine helt store forbilleder. Jeg ser generelt op til folk, der tør at have en holdning og ikke fedter rundt i slipstrømmen med alle de andre. Peter Thiel er en tænker, der altid prøver at være djævlens advokat, og i stedet for at følge de normer og ideer, der er førende i tiden, så forsøger han at se igennem dem. Elon Musk laver ting, som folk dømte ude, da de hørte om det første gang. Det kan jeg spejle mig i, fordi folk også rynkede på næsen og var uforstående, da jeg fortalte, at jeg ville arbejde med den her teknologi."

Hvad er din bedste vane?

“Det er helt klart at læse bøger. Jeg læser nok en bog om ugen, og der prøver jeg at læse en masse forskellige ting; fiktion, nonfiktion, business-bøger og klassisk filosofi. Jeg har en eller anden tendens til at ville lære om alle mulige underlige emner, som lige umiddelbart ikke har nogen relevans for mit professionelle liv. Når du pludselig har pløjet dig igennem en masse ting, der på overfladen synes irrelevante, kan man pludselig se en rød tråd på tværs af de her emner, og det er helt klart med til at fodre min kreativitet."

Hvad er din værste vane?

“Jeg kommer altid for sent. Jeg er ikke et ordensmenneske, og det er nok den måde, det kommer mest til udtryk på. Der er virkelig mange i denne her verden, der er ekstremt datadrevet, og der adskiller jeg mig. Jeg har en stor tiltro til min mavefornemmelse. Min co-founder, Steffen, er et systemmenneske, så på den måde komplimenterer vi hinanden godt."

Hvad har været din værste idé?

“Min co-founder og jeg havde en idé om, at vi ville køre andre projekter sammen ved siden af Synthesia. Det var uden tvivl en rigtig dårlig idé, fordi fokus betyder alt, og det er selvsagt lidt svært at have fokus, hvis man fordeler det udover mange forskellige projekter."

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

“Jeg arbejder 12 timer om dagen og nogle timer i weekenden. Jeg tror meget på at bruge tiden fornuftigt i stedet for de der ekstremt lange arbejdsuger. Men det er klart, at når man er iværksætter, så skal man lægge en del timer – især i starten."

Kan du balancere det med dit privatliv?

“Ja, det føler jeg godt, at jeg kan, men jeg har mistet meget af mine slut-tyvere, fordi jeg har arbejdet hele tiden. Men det har jeg været indforstået med. Det er klart, at det er sværere at have et forhold, når man driver en virksomhed som vores. Jeg er også langt mindre sammen med mine venner i Danmark, fordi jeg bor og arbejder i London."

Hvad laver du i din fritid?

“Jeg læser rigtig meget. Det er bøger, men også rigtig mange mærkelige ting på internettet. Så programmerer jeg også, fordi det er en sjov intellektuel aktivitet. Det har intet med Synthesia at gøre. Men jeg bruger mest tid på at finde og høre musik. Det hænger nok sammen med, at jeg før i tiden producerede musik. Det har jeg desværre ikke så meget tid til mere."

Hvad har været det sværeste på din vej hertil?

“At lære at håndtere mine følelser og de rutsjebaneture, der følger med et liv som mit. En af de vigtigste egenskaber som iværksætter er, at man kan håndtere stressniveauer, som ville knække 99% af befolkningen. Der har jeg været rigtig glad for at have Steffen, som jeg kunne spille bold op ad. Vi har prøvet at gå hjem fra kontoret, hvor vi har kigget på hinanden og sagt: ”Vi er færdige.” Det har været svært at lære at sige til sig selv, at det nok skal gå. Det er en psykologisk muskel, der skal trænes og vedligeholdes."

Hvad har været din største bommert?

“Hver gang, vi har lyttet for meget til andres meninger. Når du starter en så anderledes start up som vores, så er der virkelig mange, der får en holdning til en. Det er nogle gange svært ikke at lytte til ham overfor dig, hvis han er helt absurd rig, fordi man hurtigt kan få ideen, at det også må betyde, at han er klog. Men det er jo på ingen måde givet, at han har bedre svar på de udfordringer, man står overfor. Der har vi nogle gange lyttet for meget til andre."

Hvad har du nultolerance overfor?

“Folk, der ikke er nysgerrige, og folk, der diskuterer for at få ret. Det er sjovt nok altid de samme typer mennesker. Jeg prøver altid at være djævlens advokat i en diskussion, fordi det åbner op for en diskussion, der gør alle klogere. Men der er også folk, der ikke er modtagelige overfor gode argumenter og som bare begynder at tale højere. Det er svært at arbejde med – både privat og professionelt."

Hvilke historier om iværksætterlivet, har du erfaret ikke passer?

“Det er meget sværere at starte en virksomhed, end folk lige tror. Ord som work/life balance er begyndt at snige sig ind, og det er jo også vigtigt at passe på sig selv, men det er absurd hårdt at starte en virksomhed. Man kan hurtigt få en opfattelse igennem populærkultur, at folk lige møder ind på kontoret i deres t-shirt, hvor de high fiver deres ansatte, træffer nogle gode beslutninger og bum: Så er der en milliard dollars på kontoen. Sådan er det ikke. De første tre måneder af Synthesia sad Steffen og jeg og manuelt taggede120.000 billeder til vores datasæt. Et realistisk billede på iværksætteri er vigtigt, og det er vigtigt at vide, hvor mange der fejler. Jeg har selv fejlet, og det sker for alle. Det går godt for os nu, men der er jo altid en risiko for, at vi lukker om en måned.

Det er ofte, man læser en historie om en virksomhed, der har fuldstændig styr på, hvad de laver. Men i virkeligheden er det bare kaos. Det er ofte, at historien eller myten ligesom bliver strikket sammen på ”den anden side” af virksomhedens succes. Så læser man om Airbnb, hvor stifteren lige havde en ekstra madras til rådighed, og derfra kørte det bare. Sådan er det ikke, og jeg føler, at det er vigtigt at fortælle, at det er kaos for alle i lange perioder."

Hvornår har du haft lyst til at smide håndklædet i ringen?

“Jeg har aldrig haft lyst til at smide håndklædet i ringen, men der var på et tidspunkt, hvor vi troede, at vi var nødsaget til at gøre det. Da vi skulle rejse vores anden kapitalrunde, havde vi nok lidt for høje tanker om virksomheden, og det gjorde, at det tog lidt længere tid, end vi egentlig havde regnet med. Vi havde møde med nogle amerikanske investorer, hvor jeg egentlig var ret sikker på, at vi ville få den i hus, men jeg fucker præsentationen helt op. Steffen ved godt, at det går dårligt, jeg ved godt, at det går dårligt, og vi kan slet ikke give nogle gode svar på de spørgsmål, vi får af investorerne. Vi lægger på efter det her kald, og vi kigger bare på hinanden med opgivende blikke. Vi finder en anden investor, som vi underskriver et betingelsespapir med, hvilket jo er meget fint, men det er kun første skridt til at rejse den kapital, der redde virksomheden. Vi sidder til middag hos mine forældre, og de tror, at et underskrevet betingelsespapir er lig med en sikker investering, så min far kommer med en flaske champagne, men vi er slet ikke til stede, for vores virksomhed er på vej mod afgrunden, så for os var lang vej, før vi kunne fejre noget. Jeg tror endda, at vi bare sidder og drikker vand. Det hele gik heldigvis i orden, men lige der ønskede jeg et lønmodtagerjob."

Hvad er det vildeste, du har oplevet?

“Det kedelige svar er at være de første i verden til at skabe en teknologi, der kan manipulere med film i sådan en grad, at man ikke kan se, at det er en teknologi, der har spillet en rolle. At se det virke første gang var helt vildt. Det var som at få lov til at realisere alle de sci-fi bøger, jeg læste som barn.

Det var også helt vildt at finde Mark Cubans (amerikansk filantrop red.) mail i sådan et mailhack, der havde floreret. Vi skrev til ham for at høre om en mulig investering, og 18 timer senere sad vi i et fly på vej til Los Angeles for at underskrive et betingelsespapir med ham.

At holde foredrag i en bunker med en flok FBI-agenter, der var meget nysgerrige på at høre om vores teknologi, kan jeg heller ikke komme udenom. Vi har været meget privilegeret at møde mange spændende mennesker på vejen."

Hvad er det vigtigste, du har lært?

“Jeg ved, at det lyder som en tyk kliché, men ”du kan, hvad du vil” holder altså. Jeg kom til London med et cv, som ikke var noget særligt, og jeg prøvede at starte en virksomhed med AI-teknologi, som jeg på papiret aldrig har haft noget med at gøre. Jeg havde heller ikke de tekniske evner til at arbejde med det, selvom jeg kan programmere en smule. Det var op ad bakke. Jeg var 25 år gammel og skulle overbevise en professor om at starte en virksomhed med mig, der ikke havde andet end en god idé. Jeg fik overbevist investorer om, at jeg skulle være CEO i den forretning, som de skulle smide et millionbeløb i. På papiret syntes det jo fuldstændig umuligt, men jeg arbejdede for det, og det har helt klart betalt sig.

Når du starter en forretning med en virkelig skør idé som vores, er der rigtig mange, der gerne vil hjælpe dig. Vi har mødtes med Netflix’ CEO og de største filmselskaber, fordi vores idé er langt ude. Hvis vi havde startet et bogføringsfirma, så havde vi aldrig fået den hjælp, som vi har fået nu. Hvis du starter noget, der er skørt nok, så har det en magnetisk effekt og dørene åbner sig på en helt anden måde."