5 sange du (måske) ikke kender med Kim Larsen

Hvorfor har du lavet en bog om Kim Larsens sange?

"Et stykke tid efter Kim Larsens død begyndte jeg for alvor at lytte til hans sange igen og opdagede til min store overraskelse, at der faktisk var mange gode sange, som jeg ikke selv kendte. Det gjorde mig nysgerrig, gav mig lyst til at høre flere, og så begyndte jeg systematisk at høre alle hans 38 albums kronologisk og grundigt igennem.

Selv om jeg har hørt alle pladerne før og endda også har anmeldt mange af dem, var der alligevel guld rundt omkring, som jeg ikke havde fundet tidligere. Det gav mig blod på tanden, og jeg lagde en playliste ud på Spotify, og der kunne jeg fornemme, at der var mange, som blev glade for den. De opdagede også sange, som de ikke kendte til.

Ideen udsprang også lidt af, at Ekstra Bladet skrev en artikel umiddelbart efter hans død om, at Kim Larsen ikke havde udgivet noget væsentligt musik de sidste 33 år, og der tænkte jeg, at det måtte jeg efterprøve og se, om det nu var rigtigt - og det syntes jeg helt bestemt ikke, det var. Der var god musik helt indtil sidste salgsdato."

Du drømte også i mange år om at skrive hans biografi?

"Ja, hvis der var én biografi, jeg havde lyst til at lave, var det Kim Larsens, fordi han fascinerede mig dybt både som menneske og musiker. Jeg spurgte ham mange gange om det, og langt de fleste gange svarede han, at han hellere ville se fremad og ikke gad bruge sin tid på at se tilbage. Den sidste gang, jeg spurgte ham, svarede han: 'Dig, mand. Du skal da lave en ordentlig bog'.

Han mente selvfølgelig en bog, som ikke handlede om musik, men en roman. Han var jo en stor litterær kender, læste romaner hele tiden, og det var et emne, som vi snakkede om, hver gang vi mødtes. Der var altid to ritualer: Først skulle vi lige skændes lidt, og han skulle forklare mig, hvorfor jeg var så stor en idiot, og det andet ritual var, at vi også skulle tale om bøger, vi havde læst."

Hvorfor kaldte han dig en idiot?

"Det handlede altid om noget, som jeg havde skrevet om ham, og som han ikke brød sig om. Eller om, hvorfor Politiken var blevet dårligere med tiden."

Han var kendt for at sende afslag på interviews i personlige breve. Dem må du også have fået mange af?

"Helt bestemt. Der var et tidspunkt i 90'erne, hvor han rigtig var sur på mig og sendte postkort mere eller mindre hver eneste dag til Politikens debatredaktør og foreslog, at jeg blev sendt på pension, fordi det trængte jeg virkelig til. Eller at jeg skulle fyres, fordi jeg var meget trættende at høre på."

Det ændrede ikke noget på din fascination af ham?

"Nej, tværtimod nærmest. Selvfølgelig var det ubehageligt at være i en konflikt, men som han selv citerede Henrik Pontoppidan for, så skal man holde 'krudtet tørt og galden flydende', og det gik han meget op i. Han havde det bedst, hvis der var en konflikt, og at man ikke strøg ham med hårene, men gav ham modstand. Fordi jeg gad tage de kampe med ham, fik han også respekt for mig. Når vi mødtes, var det først to-tre minutter med fair slag, og derefter blev det altid skide hyggeligt at tale sammen.

Jeg har en idé om, at han før vores interviews, hver gang stod under barberingen og spekulerede på, hvad fanden han nu skulle finde på at skælde mig ud med. Hvis jeg mødte ham tilfældigt i byen på barer, skulle jeg også altid igennem den indledende runde med skæld ud."

Hvad betyder hans musik for dig?

"Sindssygt meget, og det gør den for rigtig mange danskere fra min generation især. Da man voksede op med Gasolin', fik man et chok, fordi der pludseligt var et dansk band, som opererede som om, at de var Rolling Stones i Danmark. Alt, hvad de gjorde, var så stort og ambitiøst. Vi blev alle blæst væk af det band, og det blev virkelig vigtigt for vores liv. Jeg har hverken før eller siden oplevet, at der var ét band, som bandt hele ungdomsgenerationen sammen på den måde.

Hans betydning fortsatte for mit vedkommende gennem hele livet både professionelt, hvor jeg beskæftigede mig med musik, men også privat. Vi ved allesammen, at hvis man er til familiefester eller på et værtshus, så dukker der næsten altid en Kim Larsen-sang op på anlægget. Også til triste begivenheder. Han havde sange til enhver lejlighed og en særlig evne til at kunne iscenesætte de største ting i livet med denne store ærlighed, som var i mange af hans sange. De var meget direkte. Han skrev på en usentimental måde om de store temaer i livet: Barndom, ungdom, forelskelse, ægteskab og døden. Alle de ting havde han med i sit repertoire, og det, tror jeg, var en af grundene til, at han blev så stor."

Hvad er dit bedste Kim Larsen-minde?

"Skanderborg i 2004, helt klart. Festivalen havde 25 års jubilæum, og 25 forskellige kunstnere skulle optræde med ét nummer hver, som havde været årets hit i de sidste 25 år. Da man nåede til 1984, skulle Kim Larsen spille 'Midt Om Natten', og hvor alle andre havde pyntet sig med lånte fjer med symfoniorkestre, kor og gæstemusikere, så kom han ind på scenen fuldstændig alene uden band.

Han agerede alle de andre instrumenter med sin mund, som han kunne lave så mange forskellige og underlige lyde med. Jeg har aldrig haft så meget gåsehud før til en koncert. Jeg var helt færdig efterfølgende, jeg kunne slet ikke rumme mere musik og satte mig i skoven og tænkte: 'Hvad fanden skete der lige der? Hvordan havde han modet til at gå ind helt alene foran alle de mennesker?' Det viste mig hans mod, og hvad han var i stand til kunstnerisk. Jeg var fuldstændig mind-blown."

Her er Erik Jensens fem udvalgte sange med Kim Larsen, som man måske ikke kender:

'Druktur nr. 1234'

"Hele præmissen for min bog har været at finde noget af det mindre kendte og gå udenom 'Masser Af Succes', 'Rabalderstræde' og alle de andre store klassiskere. Denne her sang er først og fremmest pissegod, og så er det sjovt, at man tilsyneladende har haft tal på sine drukture i Gasolin'.

Samtidig har den en fin beskrivelse af, hvad det handler om, når folk går i byen - denne flugt eller jagt efter et eller andet, som vi ikke helt har forstået. Hvorfor er det, at vi skal ud og vende bunden på flaskerne og danse med dæmonerne? Dét indkredser denne sang helt vildt fint. Den har også en god melodi og fantastisk guitar af Franz Beckerlee, som måske er lidt undervurderet som guitarist. Mange har ofte sagt, at han blot ville være en dansk Jimi Hendrix, men han ville meget mere, hvilket man i den grad kan høre i 'Druktur nr. 1234'."

'Tekamaki Sidewalk Stereo Machine'

"Det er jo en bombe, jeg elsker den sang. Jeg opdagede den under arbejdet på min bog, jeg havde simpelthen ikke lagt mærke til den før. Jeg har ligesom mange andre også hørt Kim Larsens amerikanske plader før i tiden med stor gru. Mange mener, at de plader var de eneste fiaskoer i hans karriere, og jeg er også enig i, hvis man hører dem som egentlige albums de tre stykker, som han nåede at lave i USA, så er der ingen af dem, der er rigtig gode. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen gode sange på dem.

Den her lille bombe er megafed. Det er elektro-funk med vest-punket præg, og hvor han leger med begreberne. Han får nævnt Jerry Leiber og Mike Stoller, som var et stort amerikansk sangskriverpar, og der er en masse andre gode referencer. Hvad fanden er Tekamaki Sidewalk Stereo Machine egentlig for en ting? Man undrer sig, når man hører denne sang.

Den er en bombe på et dansegulv, og jeg vil mene, at hvis den udkom i dag eller nogen tog den op igen, så kunne den sagtens blive et club-hit og kult. Det er virkelig en perle af en sang."

'Tiden Står Stille'

"En af mine absolutte favoritter af Kim Larsen. Det var overraskende for mig, at den var fra 'Midt Om Natten', som er den mest populære og solgte plade i Danmarkshistorien. Altså, at der bag ved titelnummeret, 'Susan Himmelblå', 'Papirklip' også gemmer sig en anden helt ufattelig fed sang.

Den har noget meget typisk Kim Larsensk over sig, for den lyder som en børnesang, hvor han snakker med en krokodille, men den har også et salmeagtigt præg. Sangen handler om, at vi alle skal dø: 'Det siger kun sig selv', som han synger. Han blander det naive og alvorlige på en meget fin og poetisk måde i teksten.

Det er en af de få tilfælde fra hans 80'er-ting og især fra 'Midt Om Natten', hvor produktionen faktisk giver mening. Den sang skal simpelthen bare lyde så tykt 80'er-agtigt."

'Blå Lanterne'

"Et sindssygt smukt nummer fra hans sene karriere. Mange siger, at Kim Larsen havde sin formel, som han skrev sange efter, og den fraveg han ikke meget. Men det gjorde han lige præcis her. Han svæver af sted på strygere, de er arrangeret af Tim Christensen, og det minder meget om et Beatles-univers.

Teksten er drømmende og har igen en lidt salme-karakter. Og så viser den, at: 'Nej, Kim Larsen skrev altså ikke altid sange på den samme måde'. Der var også eksperimenter, man skulle bare grave lidt dybere ned i sangkisten for at finde dem."

'Stille og roligt'

"Sangen er fra 'Øst for Vesterled' (2017), som var det sidste album han udgav, mens han stadig levede. På den plade blev han pludselig alvorlig, det er en af de få Kim Larsen-plader, hvor der ikke er noget revy-agtigt eller satire, hvor han skal kommentere på en tilstræbt morsom måde.

Det er en alvorlig og meget poetisk plade med masser af gode sange - en af mine yndlings Kim Larsen-plader. Både i melodien og teksten har 'Stille og roligt' noget zen-agtigt og vuggende over sig. Den ruller stille og roligt af sted med denne lille magi i, at vi allesammen tuller rundt og gør det, vi plejer at gøre, mens tiden bare går, og døden venter os.

Det var han jo klar over selv, manden var blevet 70 år her og så døden i øjnene på en usentimental og Kim Larsensk-agtig måde.

Jeg kan huske, at jeg i dagene op til Kim Larsens død kørte rundt i Frankrig og lyttede til dette album. Sangene om døden og alderdommen gav mig kuldegysninger, og en frygtelig tanke slog ned i mig i bilen: 'Tænk, hvis Kim Larsen dør? Er han så syg? Vi kan faktisk miste ham og tabe en stor del af det Danmark, vi elsker, og de danskere, vi gerne vil være'.

To dage senere ringede min søn og fortalte mig, at han var bange for, at han nu ville komme til at ødelægge hele min søndag, og det gjorde han selvfølgelig også: 'Kim Larsen er død'. Jeg gik fuldstændig i stå og stod bare og stirrede ud på Middelhavet, jeg kunne slet ikke rumme det. Jeg troede ikke, at han var så syg."

Kim Larsen - Et livs sange

I 'Kim Larsen - Et livs sange' dykker Politikens mangeårige musikskribent Erik Jensen ned i de sange, der i fem årtier prægede danskernes liv. Derudover fortæller blandt andre Jens Unmack, Michael Falch, Johan Olsen og Kwamie Liv om deres favoritsang.

Bogen udkommer på fredag.

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Interview