Herman Tømmeraas fra SKAM

Penetrator-Chris fra SKAM: “Hvis en pige er smuk og snakker dansk, så er det ‘dangerous game’”

Euroman har eksklusivt snakket med SKAM-stjernen Herman Tømmeraas om hans rolle i den norske hitserie.

Herman Tømmeraas
Offentliggjort

Penetrator-Chris har fået pigehjerter verden over til at smelte hurtigere end en Filur-is på en varm sommerdag.

I virkeligheden hedder han Herman Tømmeraas, er 20 år og udtjener sin værnepligt hos den norske livgarde. Når han ikke er på kasernen, bor han med sine forældre i den lille norske by Drammen, hvor deres hus ligger omgivet af marker.

Men Herman Tømmeraas er altså også kendt fra tv-serien ‘SKAM’. Den norske hitserie, som har taget store dele af verden med storm. Hans karakter er berygtet for at være lidt af en ‘fuckboy’, der nedlægger piger på stribe, og selv om hans rolle ikke er den største, er han en af de mest populære karakterer i hele serien.

På Instagram bliver Herman Tømmeraas fulgt af over 1,1 millioner mennesker, som kigger med, hver gang han lægger en selfie op. Det er langt flere end hans kammerater 'William', 'Vilde' og 'Even'.

Euroman.dk har som det første danske medie fået et interview med SKAM-skuespilleren om, hvordan det er at være midt i orkanens øje.

“Vi må ikke sige noget om det. Det er en del af hele mysteriet omkring serien.”

“Det er et måske…”

“Der er mange, som skriver breve. Når du får et håndskrevet brev på fire sider sammen med tegninger, som de har lavet af dig, så er der puttet noget indsats i. I starten overvejede jeg at skrive tilbage til alle, men jeg får mellem 40 og 50 breve om ugen, så jeg har ikke mulighed for at svare folk. I Rusland havde en gruppe fans indsamlet en masse breve fra hele landet, som de proppede i én stor kuvert og sendte til mig. Der var 300 breve i den. Og i går fik jeg en iPod med en seddel om, at jeg skulle tænde den og gå ind i Noter. I Noter stod der, at jeg skulle igennem en rejse på denne her iPod. Så skulle jeg gå til Fotos. Og jeg endte med at sidde med den i 50 minutter, hvor jeg udførte de her opgaver, som en person havde lavet til mig.”

“Ja, et par stykker. Men de er sjove. De passer godt ind i mikset. Dem må jeg så overveje senere hen. Men jeg gemmer alle mine breve i en kæmpe mappe. Hvis jeg nogensinde føler mig nede eller bliver i tvivl om, hvad jeg skal med mit liv, så bliver jeg mindet om, at jeg gerne vil skuespil, fordi folk støtter mig.”

“Da SKAM var på toppen, var der ingen fra castet, der kunne gå nogen steder uden at blive stoppet. Men nu hvor der har været en pause, er man i stand til at gå på gaden uden at blive revet til siden hele tiden.”

“Fordi serien ikke prøver på at være noget, den ikke er. Den er ret simpel og handler om teenagere, men de spiller ikke pludselig agenter og hopper ud af fly. Mange folk kan relatere til karaktererne, og hvad de har været igennem. Vi har skabt et helt fællesskab omkring SKAM, der har hjulpet serien med at vokse. Folk snakker med hinanden og hjælper hinanden på grund af serien. Det er noget, som kan ændre liv. Og det er hele pakken, der får SKAM til at virke.”

“Hele tiden. De tror, at jeg er som min karakter. Det er det største problem ved at spille en rolle, som ikke er dig. Alle får et førstehåndsindtryk af andre på tre sekunder. Helt underbevidst har mange, der har set SKAM, fået et indtryk af mig som person. De tror, at jeg er en fuckboy. Så når jeg møder nye folk, og de lærer mig at kende, så siger de: “Åh, du er jo slet ikke en fuckboy.””

“Jeg føler ikke, at vi er særlig ens. Men noget af min personlighed er selvfølgelig også med i hans karakter, fordi vi nærmest er det samme sted i livet. Men jeg spillede en stereotyp fuckboy, og det håber jeg virkelig ikke, at jeg selv er. Så den del er selvfølgelig overdrevet.”

“Jeg så en annonce, og så var jeg til audition. Jeg mødte Thomas Hayes (som spiller William i serien, red.) til den første audition, og der blev vi allerede venner. Vi ville gerne arbejde med hinanden og snakkede om, hvor cool det kunne være at arbejde sammen på serien. Vi mødtes så igen til den sidste audition, og det var jo fedt, at vi begge var nået så langt.”

“Vi kæmpede begge om at spille William. Men kig på Thomas. Han er høj, har mørke øjne og langt hår. Han er bare meget mere William, end jeg er. Han gjorde et godt stykke arbejde med William, og så blev jeg Fuckboy-Chris.”

LÆS OGSÅ: 6 irriterende trends på Instagram, som mænd også er skyldige i

“Det er en del af rollen. Nogle gange kan de føles underlige, men man skal bare få det til at virke. Det er ikke mig selv, der gør de her ting. Det er min karakter. Når det går op for en, så føles det helt okay. Så kan man gøre næsten alt. Fuckboy-Chris elsker jo at kysse piger, så jeg er nødt til at lade som om jeg også gør det. Fordi det gør jeg jo virkelig ikke. Jeg kan slet ikke lide at kysse piger. Haha.”

“Nej, nej, nej! Alle hovedpersonerne har haft nogle vigtige historier, som er vigtige for vores samfund. Det er alle de store spørgsmål, som vi har i livet nu om dags. Og jeg tror ikke, at Fuckboy-Chris er en type, der er så vigtig igen.”

“Vi har det ret sjovt over det. Vi bliver ved med at overhale hinanden. Det er en lille konkurrence, vi har. Thomas er lidt mere cool omkring sin Instagram, hvor jeg stresser lidt mere over det. Når jeg passerer ham, skriger jeg: ‘Yeaaaaah!’, men han siger bare: ‘Slap af’. Og når han passerer mig, siger jeg: ‘Øøøøøøv!’, og så siger han stadig: ‘Slap af!’. Han er ligeglad. Men det er sjovt.”

“Uanset hvad jeg deler, så får det mange visninger. Jeg har tænkt over at lave en YouTube-kanal, hvor jeg vil lave rejsevideoer. Det er den retning, jeg gerne vil gå. Jeg vil gerne have de her oplevelser med at rejse, så det med at tjene penge på det, fokuserer jeg ikke så meget på her i begyndelsen. Jeg er ret tilfreds med, hvordan min Instagram ser ud nu, fordi jeg arbejder med nogle fede fotografer og min stylist Kristine Garip.”

“Jeg vil gerne være skuespiller. Men det kan jeg ikke lige nu, fordi jeg er i militæret, så jeg bruger Instagram som mit outlet. Men når jeg er færdig i militæret, vil jeg være skuespiller. Det er en del af mig.”

“Jeg har været der i tre måneder og skal stadig være der i ni måneder endnu. Jeg er livgarde. Lige nu er jeg ved at lære at håndtere geværet, hvor jeg smider den op i luften og alt det der. Jeg ved ikke, om jeg vil blive i militæret senere hen. Det ville være et godt job, men jeg vil også gerne arbejde med det, jeg laver nu. Det er en god oplevelse, og jeg føler mig allerede mere moden efter min tid i militæret.”

“I militæret kommer man igennem mange udfordringer og test i den første måned, så der var der egentlig ikke rigtig nogen snak om SKAM. Det var først, da vi virkelig begyndte at lære hinanden at kende, at snakken faldt på det. Alle var ret klare i mælet om, at det ikke var noget, vi snakkede om. Det er ikke, derfor vi er her. Vi er der for at træne, lære og forandre os som mennesker.”

“Ja, det føltes godt. Misforstå mig ikke, for jeg elsker at snakke om SKAM, men det var rart med en lille pause, hvor jeg kunne træde ud af den rolle og ikke blive stresset over den del af mit liv. Jeg kunne ikke tage andre steder hen i en måned.”

“De er der for mig hele tiden. Hvert minut, hvert sekund. Det er dem, som støtter mig allermest, men de er også meget beskyttende over for mig. De har sagt, at hvis de nogensinde oplever, at jeg ikke er nede på jorden eller opfører mig arrogant, så vil de trække mig ud af SKAM. Det var det første, de sagde. Det var ikke ment som noget ondt, men deres måde at sige på, at hvis jeg ændrede mig på en dårlig måde, så vil de minde mig om, hvem jeg er.”

“Jeg har været på familieferier i Danmark. Men forrige gang jeg var her, blev jeg virkelig syg. Jeg tog til Danmark, blev ekstremt syg, tog hjem igen og blev så rask igen. Så hele mit indtryk af Danmark var ikke så godt. “Fuck Danmark”, tænkte jeg. Men jeg har været i København igen, og jeg elsker den by. Det er en smuk by. Jeg vil gerne tilbage, men har ikke haft tiden til det endnu.”

“Jeg elsker virkelig det danske sprog. Hvis en pige er smuk og snakker dansk, så er det dangerous game. De danske piger er jo flotte.”

“Det er sjovt, at du spørger til den sang. For mig og mine venner dør en lille smule, hver gang vi hører den. Ikke fordi det er en dårlig sang, men på et tidspunkt har det bare brændt sig ind i mit hoved, at jeg aldrig nogensinde vil lytte til den igen. Jeg har virkelig ikke lyttet særlig meget til den.”

“Ja, jeg er single. De her spørgsmål er dangerous game. (Lang pause, red.) Men ja, jeg er single. Men jeg håber, at det ændrer sig snart.”

“Måske. Jeg tror, at din overskrift på denne her artikel skal være ‘måske’.”