Læsernes liste: Disse ord må gerne dø i 2022

Kære floskel-overfølsomme læsere, mange tak for hjælpen. Sammen er vi stærke.

Læsernes liste: Disse ord må gerne dø i 2022
Offentliggjort

I, læsere, tog godt imod vores lille parlør til nogle af tidens mest irriterende ord og vendinger. Vi havde bl.a. 'Mettemor', 'perfekthedskultur' og 'gamechanger' med på redaktionens liste, men vi manglede alligevel en del ord, mente I.

Det væltede ind med andre gode bud i kommentarsporet på vores Facebook-opslag, og derfor har vi lavet endnu et skriv om ord og vendinger, der skal udryddes i 2022. Denne gang med jeres hjælp:

Det kan noget

"…. Åh gud. Hold nu op."

Ja, lige præcis

"Når ekspedienter i diverse butikker siger 'ja, lige præcis". Jeg får koldsved og ondt i livet af den måde at snakke os kunder efter munden på..."

Det er sådan like

"Eller “det er sådan ish.'"

Arbejdskollega

"Kan vi så også afskaffe 'arbejdskollega'? Det er sgu noget vrøvl at sige. En kollega ER jo netop en, man arbejder sammen med."

Damsinho

I ugen

"Så som.. 'Jeg træner 5 gange i ugen.' Ikke blot fordi det lyder utroligt ubegavet, men .. der er noget der hedder i kvartalet eller i år 2019.. Men det hedder OM ugen og OM dagen. Tak."

Vækste

First movers

"Og så i øvrigt lade være med at skære kød ud i 'chunks'."

Den dag i dag

"Den dag i dag, synes jeg stadig man skal stoppe med at sige 'den dag i dag.'"

I min optik

"Ser du måske verden igennem en kikkert?"

Ananas i egen juice

"...på LinkedIn."

Bror

"Der mangler virkelig, at folk skal stoppe med at kalde andre mennesker 'bror'."