Hvad er det første, du læser, når du står op?
”Jeg prøver som udgangspunkt at læse cirka 10 forskellige medier hver dag. Jeg starter med at gennemgå dr.dk, Ekstra Bladet, Berlingske og Politiken.
Det er vigtigt for mig at læse mange danske nyheder, da jeg ikke har boet fast i Danmark de seneste år. Hvis jeg ikke følger med, mister jeg hurtigt følingen med, hvad der sker derhjemme. Som korrespondent er det vigtigt at have blikket rettet mod det danske nyhedsbillede. Hvis jeg vil have en stor historie fra Asien ud i Danmark, er det vigtigt at time det med der, hvor der ikke er så meget run på.
Fx er det ikke nemt at være korrespondent i udlandet under et dansk folketingsvalg, ha ha.”
Hvilke udenlandske medier følger du?
”Jeg besøger altid bbc.com for at få et overblik over, hvad der er sket i verden. Indtil juni i år var jeg Asien-korrespondent og læste ofte den Hong Kong-baserede avis South China Morning Post. Det er et af de få kinesiske medier, der laver en smule kritisk journalistik om Kina, hvilket er svært på grund af den omfattende censur i landet.
Jeg har også benyttet mig en del af det privatejede, kinesiske medie Caixin, fordi de nogenlunde sandfærdigt beskriver, hvad der foregår, i modsætning til de kinesiske statsmedier, som ellers dominerer nyhedsbilledet.
Desuden læser jeg det japanske medie Nikkei Asian Review, som dækker det asiatiske kontinent på fremragende vis. De har journalister i stort set alle de asiatiske lande og dygtige analytikere med et grundigt kendskab til landene, de skriver om.”
Hvad er den største forskel i måden, danske og internationale medier dækker samfundet på?
”De danske medier er blevet meget holdningsbaserede og lader debatstoffet fylde meget. Der synes jeg, at de internationale medier, jeg læser, er mere nyhedsorienterede. De undlader at lade politiske standpunkter skinne for meget igennem.
De seneste år er det blevet ret tydeligt, at de danske medier er styret af forskellige chefredaktioner, der har klare politiske holdninger. Som udlandsdansker kan jeg godt savne at vide, hvad der sker i Danmark, uden at det bliver fortalt gennem en blå eller en rød prisme.”
Hvordan holder du dig ellers orienteret?
”Jeg ser en del nyhedsudsendelser på både DR og TV 2. Da jeg boede i Shanghai, så jeg også asiatiske nyheder fra den singaporeanske kanal Channel News Asia, da de store, toneangivende medier som CNN og BBC mest dækker Europa og USA.
Jeg har en stor interesse for både Asien og Mellemøsten, og her har jeg erfaret, at Al-Jazeera gennem mange år har lavet rigtig god journalistik. De dækker mange af de lande og regioner, som de store internationale tv-stationer ikke fokuserer så meget på.
Jeg lytter også til ’Genstart’, selvom podcast er nyt for mig, og til ’Verden ifølge Gram’.”
Er der andre, du følger på de sociale medier?
”Ja, jeg følger en journalist ved navn Katsuji Nakazawa på Nikkei Asian Review, som har gode kontakter i Kommunistpartiet i Kina.
Det er vigtigt for mig, da det er svært at vide, hvad der egentlig foregår i Kommunistpartiets øverste top. Udenlandske journalister har nemlig oftest ingen adgang der.”
Hvilke apps bruger du mest?
”Som journalist har jeg et perverst nyhedsforbrug og føler et behov for konstant at holde mig opdateret. Derfor bruger jeg både Facebook, Twitter, Instagram, BBC, DR, DR TV og South China Morning Post.
Jeg har nok altid været lidt af en nyhedsnørd. Mine forældre har fortalt mig, at jeg som barn ofte sad og så BBC News på vores kabel-tv alene.”
Philip Khokhar
43 år. Bor i København. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2004. Har arbejdet for DR på TV Avisen og DR Nyheder som reporter og redaktør.
Korrespondent i Afghanistan fra 2013 til 2014 og Asien-korrespondent i Shanghai fra 2014 til 2022. Fra 2023 korrespondent for DR i Mellemøsten og Sydasien med base i Istanbul.
Forfatter til ’Tilbage til Kabul: reportager fra en krig uden ende’ og senest ’Rød nat - Otte år i Kina’, som netop er udkommet.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd
