Stine Pilgaard: ”Hvis man har svært ved at komme i stemning, kan jeg kun anbefale den som forspil”

Claus Hempler ’Kuffert fuld af mursten’ (2019)

”’Kuffert fuld af mursten’ er et album, der har fulgt mig, siden det udkom. Af en eller anden grund har jeg tit meget nemt ved at relatere til midaldrende mænds tekster: melankolien, rastløsheden, den uhyggelige fornemmelse af tiden, der bare går, mens man står og ser på den. Hemplers tekster er ret sorte på en mærkelig farverig måde, og så er han en af de sangskrivere, jeg kender, der er bedst til at rime. Det lyder altid nemmere, end det er, men rim skal virke naturlige og upåfaldende – ikke som noget, man har siddet og arbejdet koncentreret med. Det er et besynderligt håndværk, som Hempler virkelig mestrer.

Og så har han skrevet en af de mest erotiske sange overhovedet, hvilket der er mangel på: ’Mig Ovenpå Dig, Dig Ovenpå Mig’. Den er både hjælpeløs, sjov og vanvittigt inderlig. Hvis man har svært ved at komme i stemning, kan jeg kun anbefale den som forspil. Den har en sang og komposition, der med sin sære, slingrende langsomhed, giver en lyst til at give sig hen.”

Folkeklubben ’Sort tulipan’ (2018)

”Folkeklubben greb mig helt uventet, første gang jeg hørte titelnummeret ’Sort tulipan’: ’Jeg vil dø som en sort tulipan/og springe ud fra den smukkeste altan.’ Billedsproget er vildt og smukt og ikke mindst overbevisende på hele albummet. Det er en af de cd’er, jeg altid hører, når jeg kører langt i bil. Stemningerne skifter meget mellem numrene, men albummet hænger også hele tiden sammen som et større værk, og så er der en grundlæggende alvor eller en form for poetisk oprør i teksterne, som taler til mig.”

Shit & Chalou (Shit & Chanel) ’Tak for sidst’ (1978)

”Det er et album, jeg tænker på som jublende, og som indeholder flere af mine yndlingssange med et af mine yndlings-bands. ’Forår fatale’ rammer mig hårdt, hver eneste gang jeg hører den: ’Du er vinterens forvandler, din nat er så lang/ og du fylder mit indre med dårskab og sang.’ Der er også portrættet af ’Bella Mia’, som er en dansende hyldest til en slyngveninde og ikke mindst kærlighedssangen til en datter, der helt enkelt og usentimentalt beskriver en dag ved stranden.

Teksten vender tilbage til konstateringen: ’Du er min datter med det lyse hår/og smilehuller, som din far nok ved, hvorfor du har.’ Selvom det er en almindelig sætning, er den også vild. Fordi det er et tilbagevendende udsagn i omkvædet, er det, som om sangen prøver at fange, hvad det betyder at være nogens mor og det uforståelige ved at have et barn, der vokser op og ligner dem, der har lavet det, som et stilfærdigt postulat om sammenhæng.”