Computerspil er de seneste par håndfulde år gået fra hovedsagligt at være, ja, spil til også at byde på drønambitiøse historiefortællinger.
En af dem er ’The Last of Us’, hvis storslåede post-apokalyptiske historie om smugleren Joel og teenageren Ellie nu skal foldes ud som tv-serie. Det skriver The Hollywood Reporter.
Og det er ikke nogen hvem-som-helst, der har fået ansvaret. Tjansen er nemlig tilfaldet Craig Mazin, der stod bag forrige års skamroste ’Chernobyl’. Og som det også var tilfældet med ’Chernobyl’, er det igen i samarbejde med HBO.
Annonse
Craig Mazin (t.v.) og Neil Druckmann / Foto: Getty Images
Skaberen af ’The Last of Us’, Neil Druckmann, vil desuden være med ombord på projektet, som co-produceres af Sony Pictures Television og PlayStation Productions.
Det oplyses ikke, hvornår serien forventes færdig. Men indtil da kan fans af ’The Last of Us’ lune sig ved, at ’The Last of Us Part II’ udkommer den 29. maj.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.