Udenlandske anmeldere elsker Mads Mikkelsen som Johnny Depp-substitut: ”Jeg måtte gøre Grindelwald til min egen”

Naturligvis foregår interviewet med Mads Mikkelsen på D’Angleterre. Hotellet fra år 1755 har gennem tiden givet husly til nobiliteter og verdensstjerner lige fra Søren Kierkegaard, Winston Churchill og Grace Kelly til Bill Clinton, Whitney Houston og Bruce Springsteen. Samtidig optræder det i en række film. Også udenlandske.

I en suite anno 2022 sidder den danske skuespiller. Inden gallapremieren senere på dagen er det her, selskabet bag ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ har inviteret til interview. Der er langt fra den ikoniske scene i ’Pusher’, hvor han får tæv af Kim Bodnia med et boldtræ på et værtshus i Istedgade. På D’Angleterre har selv servietterne hotelemblem, kaffen er specialristet, veloursofaen rullet ud og krystalinstallationerne kaster designerlampernes skær tilbage ud i rummet.

”Det var en ret speciel situation, for det hele gik så stærkt, at rollen først bundfældede sig, da jeg kom over for at gå i gang med ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’,” siger Mads Mikkelsen.

Situationen var særlig, fordi filmen faktisk er en treer, og skurken veletableret. Men Johnny Depp faldt i unåde efter hustruvold, og der skulle findes en ny verdensstjerne til rollen som Gellert Grindelwald i universet, som er en prequel til ’Harry Potter’.

Mads Mikkelsens version af den dystre troldmand har allerede modtaget stor applaus i udlandet. Blandt andet roser britiske The Guardian hans optræden: ”Mikkelsen gives a subtler and more insidious performance than Depp’s.”

”Det er jo sket før i historien, at nogen overtager en rolle. Det er ikke stort forskelligt fra, når en skuespiller går op på en teaterscene og giver sin version af ’Hamlet’, men præstationerne vil alligevel altid blive sammenlignet. Og det er selvfølgelig helt fint, men min opgave var, at finde ind til kernen af rollen og gøre den menneskelig,” siger Mikkelsen og retter sig op i sofaen.

”Jeg måtte gøre Grindelwald til min egen, men jeg kunne jo heller ikke bare glemme, hvordan han havde været i de første film. Derfor måtte jeg beholde det forfængelige i ham, men også gøre ham mere direkte. Grindelwald er en mægtig troldmand. Én af de mægtigste. Når du er det, føler du dig hurtigt ved siden af, ja, nærmest udstødt, tror jeg.”

I ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ har professor Albus Dumbledore (Jude Law) opsnappet, at mørkets troldmand, Gellert Grindelwald, er i gang med at samle en følgerskare, så han kan vinde magten i troldmandsverden. Dumbledore hidkalder magi-zoolog Newt Scamander (Eddie Redmayne), for at han sammen med en mindre aktionsgruppe kan forhindre dette. Imidlertid bliver Dumbledore og Grindelwalds fælles fortid mere og mere tydelig. Den stikker dybere, end de fleste havde forestillet sig.

”Magtmennesker føler som regel ikke, at de passer helt ind, men Grindelwald og Dumbledore har i det her univers kunne spejle sig i hinanden og har tidligt i livet opdaget, at de har noget til fælles. Det kan man så smile af, fordi det foregår i en fantasiverden, men man kan jo også tage det menneskelige i dem alvorligt,” siger Mikkelsen.

”Jude Law og jeg spiller to versioner af samme mission. Både Dumbledore og Grindelwald forsøger at finde ud af, hvordan verden kan blive et smukkere sted. Et smukkere sted i deres øjne vel at mærke. Dumbledore siger på et tidspunkt til Grindelwald: ”Det var dig, der talte om, at vi skulle omforme verden”, men det viser sig, at de er blevet ret så uenige om måden at gøre det på. Derfor er Grindelwald-rollen også interessant. For hvordan kan han tro, at hans verdenssyn er det rigtige? Formentlig fordi der er noget menneskeligt ved ham.”

Mads Mikkelsen har i en årrække vekslet mellem roller i ind- og udland. Han er kendt for et helt særligt nærvær på det store lærred. Uanset om det så er småpsykopaten Arne, der i ’Blinkende lygter’ skyder en bæ-ko, skurken Le Chiffre i Bond-filmen ’Casino Royale’, som torturerer Agent 007 og selv bløder fra øjet i ny og næ, eller den fordrukne gymnasielærer med galopperende midtvejskrise i ’Druk’.

”Jeg leder altid efter menneskelige følelser, når jeg får tilbudt en rolle. Når Anders Thomas Jensen ringer, har jeg nogle klare forventninger om, at vi kan skubbe hans filmsprog endnu længere ud for at sige noget om verden i dag. Når Thomas Vinterberg melder sig på banen, leder jeg efter det realistiske og medmenneskelige, for få kan som ham skabe roller, der indeholder lige præcis det.”

Han smiler det velkendte gavflabsmil, der trækker det meste af ansigtet op mod den ene øreflip.

”Og når nogen ringer med en film, der er fyldt med magi og store scener, regner jeg med, at der er en skøn historie, men også at der i kernen er noget genkendeligt. Noget menneskeligt jeg kan arbejde videre med. Det var der i ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’, og derfor takkede jeg ja til Grindelwalds skurk-opførsel. Jeg tror på, at du må spille inden for rammerne, men også at du skal presse dig helt ud til kanten af de rammer. Det er derude, du kan ændre ved et eller andet.”

Han griner kort. Hæst og ligefremt, griber ud efter en serviet, vender den mellem hænderne.

”Jeg kan jo for eksempel ikke smide Tonny fra ’Pusher’-filmene ind i James Bond-universet og tro, at det bare fungerer. Under prøverne til ’Casino Royale’ prøvede Daniel Craig og jeg at gøre torturscenen mellem Bond og Le Chiffre ekstra dyster og barsk. Vi følte, vi havde fat i noget, men instruktøren sagde bare: ”Drenge, det er skønt med idéerne, men det her er en Bond-film. Kom tilbage ind i dens rammer!” Det lærte mig, at jeg godt kan udfordre en rolles grænser, men hvis det skal være troværdigt, må jeg ikke gå for langt.”

Netop derfor kan han også godt lide at veksle mellem danske og udenlandske film.

”Som barn voksede jeg ikke op med finere filmkunst. Jeg så Bruce Lee og ’Indiana Jones’, og min yndlingsfilm er stadig ’Taxi Driver’. Amerikansk film har haft en enorm indflydelse på mig. Både som skuespiller og som menneske, tror jeg. At jeg som voksen har været så heldig at være med i mange skønne danske film, betyder ikke, at jeg synes, danske film er bedre, selvom de som regel er mere realistiske. Dansk film er noget andet, men amerikansk film har en helt særlig tiltrækningskraft.”

Mikkelsen smider servietten fra sig igen. Emblemet er blevet krøllet. Skuespilleren tygger på de seneste sætninger, han lige har sendt af sted.

”Det er måske lidt kedeligt, at stille det sådan op. Altså det realistiske over for det ikke-realistiske,” siger han så og ryster på hovedet, så det tilbagestrøgne hår hopper ud af pomadeplaceringen et øjeblik.

”For det er jo også vigtigt, at en rolle som Grindelwald bundfælder sig i virkeligheden, hvis vi skal tro på, at han har haft et tæt – nogle ville sige menneskeligt – forhold til Dumbledore. Hvis de mennesker, der ser filmen i biografen, skal kunne relatere til det, må jeg som skuespiller sørge for, at der er en menneskelig følelse. Der kan godt være troldmandshatte og forbandelser, men hvis jeg ikke gengiver menneskelige følelser i universet, bliver det ikke troværdigt. Magien kan være nok så god, men hvis ikke man kan mærke historien, virker det ikke.”

Noget, der virker ret så realistisk i ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’, er Grindelwald og hans følgere. Det er svært ikke at tænke på totalitære strømninger og karismatiske ledere, som ikke vil verden det godt.

”Jeg er en rigtig historienørd, for hvis vi ikke forstår vores historie her på Jorden, kommer vi til at begå de samme fejl igen og igen. Når folk taler om, at 1930’ernes politiske tendenser er på vej tilbage, viser historien os, at dengang i 1930’erne var det også fortidens tendenser, der var vendt tilbage. Måske vil man sidde i år 2100 og sige, at 2010’erne er på vej tilbage,” siger Mads Mikkelsen og svinger det ene ben over det andet.

”Der er nogle mekanismer i den menneskelige natur, som går igen. Nogle mennesker er selvtænkende, men rigtig mange følger bare med. Den slags vil altid være der, og en person som Grindelwald viser, at hvis du kan få tilstrækkeligt med følgere, kan du virkelig ryste verden. Sådan har det altid været, og de selvtænkende har heller ikke altid ret, for det kommer naturligvis an på øjnene, der ser.”

”Det er her ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ virkelig kan sige noget, synes jeg. Dumbledore og Grindelwald har begge haft et mål om at gøre verden smukkere, men de har hvert sit blik på, hvordan man når dertil. Begge mener, at deres bud er det bedste. Selvom Grindelwalds metoder ikke er gode, tror jeg ikke, der nogensinde er nogen, som er begyndt med at sige: ’Nu vil jeg ændre verden, og jeg vil gerne være den onde.’”

Han bliver for første gang stille i flere sekunder. Så læner han sig tilbage i sofaen:

”Grindelwald mener naturligvis ikke selv, at han er ond. Det tror jeg heller ikke, at de mennesker, der – set fra vores perspektiv – sætter verden i brand i dag, mener, at de er. Det handler om følelser, og det er dem, jeg forsøger at finde frem til. Som skuespiller er jeg ikke interesseret i at sige noget storladent om verden, men jeg er interesseret i, hvad der er på spil i mennesker. For selvom verdensbillederne er forskellige, alt efter om de ses fra øst eller vest, er der altid følelser involveret. Og dem er jeg rigtig, rigtig interesseret i.”

’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ har premiere over hele landet 7. april.