Der er noget evigt fascinerende over steder, der ikke er fulgt med tiden, men agerer som tidslomme, man kan rejse ind og ud af. Min gode kollega Boris Schilling Weiss skrev for nogle uger siden om den græske restaurant Taverna Kreta på Nørrebros Jagtvej, at ”den er en stærk anomali i nutidens Københavnske gastronomiske landskab.” Tillad mig at låne den formulering til at beskrive en anden af Nørrebros misfits: Sebastopol.
Den har altid ligget der, på hjørnet af Sankt Hans Torv og Guldbergsgade, og set dum ud med sin store tilstedeværelse. Som udefrakommende med hang til tynde, naturlige vine og fixed menu på et hipt sted med MF Doom på anlægget har jeg mere forbundet Sebastopol med Lyngby Hovedgade end Nørrebro.
Priserne er umoderne høje, og den franskinspirerede café og restaurant kan vel bedst beskrives som Nørrebros svar på Café Victor.
Stenbroen og fine, franske fornemmelser lyder måske ikke umiddelbart som en kombination for vindere, men døm ikke stedet ude af den årsag, som jeg fejlagtigt gjorde.
For på samme måde som Victor har Sebastopol store markiser og bragende god service. Her slipper man bare for selvhøjtideligheden, der om noget er kendetegnende for Ny Østergades Metusalem. Mere venligt personale er svært at finde, og hvis du gør, må du endelig sige til.
”Moderne” tjenere er ofte iklædt eget tøj under ejernes påskud om ”personlighed i betjeningen”, men i virkeligheden handler det om, at restauranterne ikke vil bruge penge på at klæde deres tjenere ordentligt på. Sådan er ikke hos Sebastopol. Her er de klædt i hvid skjorte, sort vest og sort forklæde – præcis som de klassiske tjenere i Frankrig.
Og ligesom i Frankrig er der på Sebastopol også en stolthed i tjenererhvervet, selvom vi ikke er på Michelin-niveau. Ingen sure udvekslingsstuderende, der hundser rundt med dig.
Under de seneste restriktioner har stedet ageret rendezvous for mine kammesjukker og mig, der har søgt ly under de slidte markiser med de mindre velfungerende varmelamper. Der er Kronenbourg på fad – nej, ikke Blanc-udgaven – og med dem et glas gratis nødder.
Her har jeg fundet ud af, at lykken ikke er at blive belært om, at orangevinens farve ikke altid er bestemt af macerationstiden. Det er måske i stedet en venlig tjener, der spørger, om man kunne tænke sig endnu en kold øl, inden man har nået at tømme den første. Mersalg til ug.
Men det er også fremragende til en sen morgenmad, hvor især deres 'Œufs Benedictine’ er anbefalelsesværdige. Du har sandsynligvis brug for en lur efterfølgende, for der bliver ikke sparet på tingene her. Det er velsmag uden fikumdik, og du har næppe lyst til at rejse ud af tidslommen igen, når først du har været der.
Se, hvad vi ellers skriver om: Restauranter og Restauranter i København
