1. januar i år var en helt særlig dag i streamingland.
Her var der nemlig premiere på Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags ’33’ – femte og sidste sæson af successerien ’29’, der kan streames på Xee.
Rudbæk og Zuschlags fortælling om Julie og Jesper, der forsøger at tage skridtet ind i et mere modent og såkaldt ”voksent” liv, er så enkel og alligevel kompleks, at man både frydes og får tårer i øjnene undervejs. Serien er sjov, men aldrig lårklaskende. Den er hudflettende, men aldrig ubehagelig. ’29’, ’30’, ’31’, ’32’ og ’33’ handler om tvivl. Hvilken vej skal livet, når man går ud af 20’erne? Har man fået det ud af det, man har ønsket indtil videre? Ja, hvad vil man egentlig have ud af det hele herfra? Og hvorfor er forventningerne til, at der snart gror en smule mentalt mos på én så tydelige fra ens omgivelser?
Serien er en dramady-perle uden sidestykke i dansk kontekst. Havde ’33’ foregået i Brooklyn eller East London, havde hele verden fået øjnene op for den som en pendant til ’Girls’ eller ’I May Destroy You’. Netop fordi den tør fortælle så specifikt og humoristisk dramatisk om noget så ekstremt komplekst som tvivl.
Hvor anmelderroste danske serier indtil for få år siden var dramaer, der ville ramme bredt, formår de bedste af de nyere netop, at fortælle virkelig specifikt. Det ændrede sig for alvor, da Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag slog tonen med en serie, der beviste, at det er inde i det specifikke, de helt store fortællinger om os alle sammen findes.
Dette har flere andre danske serier bygget videre på. Tag blot disse fire (hvor det i øvrigt er sigende, at de alle kun har ét ord i titlen).
Skyld
Hvis du vil grine og grine og grine i sofaen, skal du se ’Skyld’. Det er i sig selv flabet at have placeret sit grundtema i selve titlen, men ikke desto mindre formår Emma Sehested Høeg og Magnus Haugaard at blæse én bagover.
De spiller et yngre par, der sidder i en bil, og over ni korte episoder formår de at udstille det vestlige forfald – ja, intet mindre! – på hysterisk morsom vis. Det er den skabagtige over for tøffelhelten, og gang på gang skifter dynamikken i den lille kabine. Konstant fornemmer man, at kæresteparret har en skyldfølelse så tung som Mount Everest liggende på sig, men samtidig er hverdagsproblemerne genkendelige og til at overskue. Eminent, enkel og suveræn serie.
Kan streames på DRTV
Friheden
Kernefamilien. Den har vi vist set behandlet før i det ene DR Drama efter det andet, men med ’Friheden’ får vi det mest interessante blik på netop kernefamilien længe. For Lars Ranthe og Lene Maria Christensen spiller også i anden sæson et svindlerpar, der egentlig havde lagt metieren med at tage røven på store kanoner og tjene masser af penge på hylden til fordel for at have to børn i provinsen, som lugter lige rigeligt af hæk – og lyder af de togskinner, der brøler forbi i baghaven. Det særligt interessante er så, at netop familiedynamikken bliver langt mere nærværende, når de to forældre får draget ungerne ind i svindelnumrene, og fordi skuespillet er smerteligt og rørende, formår ’Friheden’ virkelig at sige noget nyt, sjovt og præcist om et ellers fortærsket tema.
Kan streames på Viaplay
Flush
Det er egentlig mærkeligt, at nogen ikke har fået den her idé før. For hvorfor betyder kejtethed så uendeligt lidt i så mange serier? Det gør den ikke i ’Flush’, hvor Carl og Wilma møder hinanden på den måske mest kejtede måde, man overhovedet kan forestille sig. At det så er Wilma, som herfra er den kejtede og tilbageholdne, mens det er Carl, der er overbærende, gør ’Flush’ endnu mere særlig og meget lidt stereotyp.
Det samme kan man sige om det filmiske koncept. De to hovedpersoner befinder sig i et enkelt og nyt rum i hvert afsnit, og det er herfra, deres forsøg på at finde hinanden spirer og får det svært.
Kan streames på TV2 Play
Lover
Kan man blive afhængig af en anden? Tja, måske. Under alle omstændigheder kan man i hvert fald møde kærligheden nogle ret så aparte steder. Som på en afvænningsklinik, hvor man skal kureres for sin stof-afhængighed. Det er nemlig stofferne, der er omdrejningspunktet i den nye DR3-serie af Adam August.
’Lover’ er både virkelig grødet og elegant filmet, men samtidig også enormt specifik i sin fortælling. To mennesker med vidt forskellige værdier mødes, men et sted ligger et tydeligt svigt hos dem begge alligevel og lurer. Det er i afsøgningen af svigtet, at de måske kan finde hinanden og i kemien imellem dem, at små glimt af glæde opstår. Hvis ikke stofferne altså trækker dem helt ud af virkeligheden.
Kan streames på DRTV
