Hvordan bliver du over 100 år? Ung forsker har fem overraskende råd

Leg med tanken: Det er mandag, du er mødt ind på et koldt kontor. For et par uger siden blev temperaturen på kontoret sænket fra 21 til 18 grader. Det presser dig, for de køligere omgivelser begrænser din produktivitet. Samtidig har du fået smidt et hav af opgaver din vej, nærmest som om du alene skal løse to personers arbejde. En stærk følelse af stress overrumpler dig.

Hvad gør du? Du bliver til et barn. Og så vokser du op igen, når omgivelserne er knap så hektiske.

I menneskelig forstand er ovennævnte et yderst bizart scenarie, men ikke desto mindre er det, hvad der sker for goplearten Turritopsis, når den bliver stresset. En slags kropslig afvikling og foryngelsesproces indtræffer, hvorefter goplen genopbygger sig selv.

Det er aldringsforløb som disse, 27-årige Nicklas Brendborg forsker i. Og netop goplearten Turritopsis’ muligheder for et evigt liv har inspireret ham til den noget distinkte titel ’Gopler ældes baglæns’, som hans bog fra 2021, der er solgt i over 100.000 eksemplarer, hedder.

Det lille dyr på størrelse med en lillefingernegl er nemlig et godt eksempel på, hvad naturlig aldring kan være.

”Folk har ofte et stift og forkert billede af, at alderdom er noget, der bare sker. Ude i naturen foregår det på helt andre måder, end hvad vi oplever som mennesker. En grønlandshaj kan blive 400 år gammel, mens nogle insekter kun lever et par uger. En hummer ældes slet ikke.

Tænk, hvis vi blev bedre til at forstå, hvorfor disse aldringsprocesser indtræffer, og dermed ville kunne overføre det til os selv,” siger Nicklas Brendborg.

I ’Gopler ældes baglæns’ jagter han svarene på mysteriet om et langt liv og tager os med til klodens fjerneste afkroge for at beskrive nogle af de mest mærkværdige aldringsfaser hos både mennesker og dyr.

Særligt er den unge forskers talent for at formidle tung videnskab på en letfordøjelig og underholdende måde blevet bemærket. I en anmeldelse på bogsitet goodreads.com kalder en læser Nicklas Brendborg for ’forskningens svar på Beyoncé’ og sender fem stjerner i retning af ’Gopler ældes baglæns’.

Nogen Beyoncé følte Nicklas Brendborg sig dog ikke som, da han som 23-årig havde skrevet bogen færdig og ville have den udgivet.

”Jeg blev afvist af stort set alle danske forlag op til flere gange. Enten hørte jeg intet, eller også var begrundelsen, at jeg ikke var en pålidelig afsender på grund af min alder. Ingen ville finde det troværdigt, at jeg udgav en bog om så komplekst et emne. Det var, som om jeg skulle have gråt hår og skæg for at blive taget alvorligt,” fortæller han.

Først da Brendborg tog kontakt til det nyopstartede forlag Grønningen 1, skete der noget. Forlaget tog en chance, fik stor succes med det, og siden er ’Gopler ældes baglæns’ blevet oversat til 26 sprog og udkommet verden over.

At en mand i 20’erne har valgt at dedikere sin forskningskarriere til at finde måder at snyde det biologiske ur på, kan virke pudsigt.

Men det er ikke, fordi Nicklas Brendborg frygter døden, at emnet fascinerer ham. Interessen bunder nærmere, fortæller han, i en forundring over hans egen krops spæde degenerering.

Selvom han er aktiv, sund og ikke eksponeret for hjertekarsygdomme og diverse cancertyper, sker den langsomme, naturlige aldring af hans krop alligevel. Risikoen for at dø fordobles hvert ottende år fra starten af puberteten og resten af livet.

Med en sund livsstil kan man holde kroppen frisk i længere tid, men selve alderdommen er altså uundgåelig.

”Aldring er hovedårsagen til alle de sygdomme, man bekæmper i sundhedsvæsenet, såsom blodpropper, demens og kræft. Der er noget i aldringsprocessen, der forårsager dette, og det er interessant at dykke ned i, hvad den præcise rod til aldring er, og hvordan man medicinsk kan bremse den,” siger Nicklas Brendborg.

Hvis forskere fandt en kur mod alle former for kræft, ville den gennemsnitlige levealder kun stige et par år, fortsætter han.

Andre aldersbetingede sygdomme ville nemlig med overvejende sandsynlighed før eller siden slå folk ihjel. Derfor arbejder forskere på verdensplan netop nu på at finde behandlinger, der kan udskyde alderdommen og give mennesket flere år i en rask og rørig krop.

Et tænkt eksempel kunne være, at en 60-årig krop om 30 år ville være i samme forfatning, som en 40-årig krop er i 2023.

Indtil videre har forsøg med livsforlængende medicin og terapi kun haft en sikker og beviselig effekt på mus. Blandt andet har lægemidlet rapamycin vist målbare foryngelsesresultater på de firbenede forsøgsdyr.

Næste skridt i forskningen er derfor at teste medicinen på mennesker.

For Nicklas Brendborg er det svært at sige, hvad udsigterne til bredt tilgængelig aldersforlængende medicin er. I mellemtiden prøver han og andre forskere på verdensplan at forstå, hvilke elementer i naturen der fx gør, at gopler kan afvikle sig selv, og hvorfor grønlandshajens celler ældes meget langsommere end menneskets.

”Alle levende væsener består i bund og grund af de samme komponenter, og hovedopskriften på alt fra gopler til elefanter og mennesker er ens. Men DNA-koderne er forskellige, og det giver forskellige skabninger.

Den dag, vi forstår disse koder, kan der i princippet designes medicin, hvor andre dyrs langsomme aldring kan overføres til os,” siger han.

Men er der overhovedet brug for, at vi skal leve længere?

”I store dele af verden ser vi ind i en fremtid, hvor vi kommer til at mangle mennesker. I Danmark ældes befolkningen, og der fødes ikke nok børn til at erstatte dem.

Desuden kan man se, at mennesker, der dør sent, går bort af de samme sygdomme som folk, der dør i en yngre alder. Fysisk kan det lade sig gøre for nogle mennesker at blive meget gamle, så hvorfor skulle alle ikke have samme muligheder?”