”Vi kører den meget safe i forhold til ure herhjemme, og det virker som om, at alle falder for den samme topseller-liste. I udlandet tør folk ofte lidt mere”

Tillykke med de 75 år. Hvordan holder man sig ung så længe?

”Helt overordnet mener jeg, at evnen til at tilpasse sig og forstå den tid, man er i og bevæger sig henimod, er afgørende for at kunne skabe og fastholde succes.

Man er som virksomhed nødt til at være parat til den udvikling. Selvom man er glad for de projekter, man netop har gennemført, må man ikke stå stille. Det er vigtigt at se på, om selv nye tiltag kan forbedres.

I Klarlunds tilfælde er vi opsatte på, hvordan vi kan være de bedste værter for vores gæster i butikkerne. Vi arbejder med eksklusive produkter og i den branche, vi er en del af, med sikkerhedsdøre og jakkesæt, kan facaden hurtigt opleves ugæstfri. Her vil vi gerne skille os ud, og jeg tror, at en del af vores succes er, at vores gæster hurtigt connecter med vores personale og finder ud af, at vi er her, fordi vi kan lide det, og fordi vi deler en oprigtig passion om smykker og ure og ofte også alt muligt andet.”

Hvordan skiller I jer ellers ud?

”Igennem vores værksted. Vi oplever, at mange vælger at handle hos os, fordi de ved, at vi kan hjælpe dem – også på den lange bane –, og det giver sikkerhed. I branchen er der kutyme for at reparationer sendes ud af huset, og man dermed er i tredjeparts vold.

Vi har lige nu 24 fuldtidsansatte urmagere på eget værksted med autorisation fra vores forskellige mærker. Det er en stor operation og den største af sin slags i Norden. Til gengæld laver vi det meste her i København, og vi kan bedre styre levering og aftaler med kunder. Det at færre reparationer sendes frem og tilbage på tværs af Europa, synes vi, både er mere bæredygtigt, og det giver bedre sikkerhed for leverancer.

Vi forpligter os på en noget tungere drift end vores kolleger, men vi ved, at vi til gengæld er et aktivt tilvalg for mange, der skal vælge, hvor de køber deres næste ur.”

Hvilke op- og nedture har været størst?

”Jeg har været en del af Klarlund de seneste 15 år, hvor jeg var forretningsfører, før jeg trådte til som CEO. Jeg kan derfor bedst beskrive de seneste 15 år, selvom jeg har en god indsigt i vores historie. Povl Klarlund, som grundlagde vores virksomhed og ledelsen omkring ham i de efterfølgende år, var dygtig på flere områder.

Den første lokation på Vesterbrogade var lige i øjet, da området i de efterfølgende år udviklede sig til et decideret handelscentrum for København. Det var før Strøget blev bygget, og det var her alle de 5-stjernede hoteller lå, da turismen dengang ankom til København i tog, lige over for vores daværende butik.

Forretningen var lidt af en first mover, da man allerede i de tidlige efterkrigsår specialiserede sig i at importere ædelstene til Danmark fra smykkemesser ude i verden. Man har også været tidligt ude til at sikre forhandlingen af nogle af de mest eftertragtede urmærker, vi kender i dag. Mærker som Omega, Vacheron Constantin og Rolex har været forhandlet hos Klarlund siden de første år efter åbningen i 1947.

Igennem årene har vi naturligvis også haft udfordrende tider. Da kvartsbølgen ramte i 1980’erne, og mekaniske ure i en periode var yt, måtte vi omstille forretningen. Vi kunne også se en opbremsning af aktivitet under finanskrisen, og afhængig af udviklingen af den nuværende krise kan det også være, at vi bliver udfordret her.”

Hvad har været den største overraskelse i din tid som CEO?

”Det overraskede mig i sin tid, hvor hurtigt markedet vendte efter Corona havde ramt. Vi stod med lukkede butikker, og folk hamstrede toiletpapir. På det tidspunkt var fokus på forbrug meget langt væk fra det, vi kunne tilbyde. Vi blev naturligvis ramt af en knytnæve, som alle andre.

Alle eksperter var enige om, at nu ville ejendomspriserne falde, det var bare et spørgsmål om hvor meget. Jeg så også ind i en periode, hvor der skulle arbejdes over en mærkbar periode for at komme tilbage til, hvor vi var. Boligeksperterne tog fejl, og jeg tog fejl. I takt med at vi kunne åbne vores forretninger igen, begyndte vores kunder også at komme igen. Den tendens, vi havde oplevet op til Corona med en tiltagende interesse for ure og smykker, den fortsatte, så snart den fik lov.”

Hvordan er danskernes ur-interesse sammenlignet med udlandet?

”For år tilbage betragtede vi det danske marked som et ’umodent’ marked, sammenlignet med andre markeder rundt om i verden, hvor viden, interessen og investeringer i ure og smykker var større end herhjemme. Vi er bestemt ved at komme efter det, og en del af det potentiale, vi havde herhjemme, er blevet forløst.

Det danske publikum er i dag meget mere uddannede inden for ure og smykker, og interessen er langt større, end vi har oplevet tidligere. I forhold til udtryk synes jeg stadigvæk, at vi kører den meget safe herhjemme. Det virker lidt som om, at alle falder for den samme topseller-liste. Sporty ure i stål er stadig det mest efterspurgte, hvor man i udlandet ofte tør lidt mere.”

Hvilke urmærker mangler I at få agenturet på?

”Jeg er ret opmærksom på at have den rigtige portefølje i huset. Det kedelige svar er, at vi ikke aktivt søger nye mærker. Jeg er forsigtig med, at vi ikke bliver for brede med brands, som ligger for langt fra vores kerneforretning. Der er mange, der godt kunne tænke sig et display i vores vinduer, og af og til kan det give mening at prøve noget nyt af. Udfordringen er bare, at den tid, plads og energi, vi i så fald forsøger med et nyt mærke, vil gå fra vores etablerede samarbejder, vi har bygget op igennem årene, og vi ved fungerer.”

Interessen for Rolex er stukket af i senere år og ventelisterne er lange. Hvordan gør man som forhandler, så kunderne ikke mister tålmodigheden?

”Det er en af vores største udfordringer. Som jeg nævnte tidligere, vil vi gerne skabe det bedste besøg for vores gæster. Hvordan giver du en person et godt besøg, når du skal fortælle vedkommende, at du ikke kan sælge dem den vare, de ønsker sig? For det er desværre meget ofte tilfældet.

De meget høje markedspriser, vi har set de senere år, betyder, at man i nogle tilfælde vil kunne købe et ur hos os alene for at sælge det videre på det grå marked med fortjeneste. I samme periode har vi pludselig fået mangedoblet henvendelser på disse ure.

Hvor var alle de mennesker, vi ikke har set tidligere, før markedspriserne begyndte at stige? Hvorfor synes så mange lige pludselig, at top-5 over ure med højeste markedspris netop falder allerbedst i deres smag?

Der er tanker, vi bør gøre os og nok også nogle, vi ikke bør gøre os. I bund og grund ønsker vi blot at hjælpe alle, der vælger at besøge vores forretninger med det, de ønsker. Vi er dog afhængige af den produktion og fordeling, der kommer fra fabrikkerne, så i nogle tilfælde er det langt fra muligt.

Vi opfordrer derfor til, at urene bliver på håndleddet af vores kunder, så de ikke ryger ud og accelererer det grå marked yderligere. Og vi vil forsøge at give alle den bedst mulige oplevelse i deres kontakt med os.”

Hvilken urtrend tror du, at vi kommer til at se i den kommende tid?

”Vi kan se, at interessen for brugte ure er stærkt stigende. Jeg ser det som lidt af en modreaktion til, at folk ikke vil forbindes med hypen omkring det grå marked. Det brugte ur signalerer for mange noget autentisk, noget bæredygtigt og et mere individuelt valg. Der findes ofte kun lige den model fra den årgang, med den skive, i den stand og til den pris. Bakket op af kompetencerne i vores værksted har vi sidste år launchet ’Klarlund Pre-Loved Collection’, og herigennem oplever vi på første række, hvordan denne trend udvikler sig markant.”

Hvilken urtrend forstår du aldrig er blevet hype?

”Urene har jo altid været runde. Enkelte producenter har klassiske ikoner, der er rektangulære, men de kan vel tælles på et par hænder. Mange forsøger at udfordre designet på kassen, men det er meget sjældent, at en anden form end en rund kasse slår igennem.

Ser jeg på mine egne favoritter, er de fleste også runde, men jeg har da et par ure med former som tv-screen, cushion og oval. Selvfølgelig giver det runde ur mening, da viserne jo typisk bevæger sig i en cirkel, men alligevel kan jeg da godt undres over, hvor dominerende den runde form stadigvæk er.”