Ultraløber Jacob Juul Hastrup løber med et Rolex: "Jeg behøver ikke et digitalur, der kan tracke alt muligt. Det er ligegyldigt, når du er ude i ørkenen"

Jeg har gennem det mest af mit liv godt kunne lide at udfordre mig selv. Da jeg var yngre, puttede jeg en masse sten i min rygsæk og løb en lang tur. Tilbage i 1992 startede jeg med at løbe ultraløb, og jeg har holdt ved siden da. Jeg bruger ultraløbet som en form for mentaltræning, men også til at komme til steder, jeg normalt ikke kommer, som eksempelvis Tchad, Cameroun og Mauretanien.

Det ur, jeg løber med, er et Rolex Explorer 2. Simpelthen fordi jeg synes, det er et flot ur. Jeg købte det i 2006, og det har været med på alle mine løb siden hen. Der er først i år, at jeg har fået det serviceret, og på trods af at det har været med i nogle ekstreme miljøer, så stod det i den fineste stand.

Jeg behøver ikke et digitalur, der kan tracke alt muligt, for det er ligegyldigt, når du er ude i ørkenen. Hvis man kan se kilometerne, kan man også se, hvor mange kilometer, man mangler, og det er ikke altid en fordel. Jeg skal bare kunne se, hvad klokken er, og hvornår løbet starter.

Det her ur betyder alt for mig. Jeg kan ikke deltage i et løb uden at have det på. Det er min maskot, og der er en god energi over det. Jeg har haft det med i både +50 grader i ørkenen og -44 grader i Yukon på under et år, så det har været igennem lidt af hvert. Det er vigtigt, at det kan tåle at få lidt tæsk.