Mick Øgendahl: "Kør mig til psykiatrisk afdeling"

Mick Øgendahl: 'Kør mig til psykiatrisk afdeling'
Offentliggjort

I begyndelsen så Mick Øgendahl det mest som noget positivt, at virkeligheden og handlingen i hans tv-serie ’Tomgang’ begyndte at flyde sammen for ham. En følelse af ulykkelig forelskelse i en figur fra serien, var vel ikke det værste, når han netop skulle spille ulykkelig forelsket, tænkte han. Men i maj sidste år, på en biltur fra Fredericia til København sammen med en kammerat, måtte komikeren erkende, at der ikke var mere at grine af.

”Jeg klikkede konstant frem og tilbage mellem den ene og anden virkelighed sådan inden for tre sekunder, tik tik tik tik tik. Det kørte inde i hovedet, at jeg var ulykkeligt forelsket i Mie (Sarah Grünewalds rolle i ’Tomgang’, red). Det var så absurd. Vi var midt i optagelserne, og vi havde et helt produktionshold kørende, men jeg sagde til Michael: ”Du er kraftedeme nødt til at køre mig til psykiatrisk afdeling i Hillerød.”