Der er få beklædningsgenstande, der bliver påvirket så lidt af tendenser som vinterstøvler til mænd. Red Wing, Wolverine og Timberland har lavet støvler i adskillige årtier og deres modeller har næsten ikke skiftet udseende.
Sæsonens nye store favorit er chelsea-booten, men når sneen kommer, og den smalle læderstøvle ikke kan holde fødderne varme længere, træder de mere robuste vandre- og arbejdsstøvler frem i spotlyset. Ligesom blandt andre beklædningskategorier er militærreferencerne også rigt repræsenteret i støvleuniverset denne vinter.
Euroman.dk har samlet 17 vinterstøvler til enhver smag, størrelse og pengepung.
Annonse
Chelsea-booten er efterårets mest populære fodtøj og formår næsten at konkurrere med sneakers. Denne helt klassiske støvle fra Royal Republiq er ikke en rendyrket vinterstøvle, men med en uldsok i skal den nok holde et stykke ind i vinteren.
A.P.C. har ladet sig inspirere af en vandrestøvle og skabt en perfekt blanding mellem en pæn herresko og en varm støvle.
Clarks udødelige ørkenstøvle har fået vinterhjælp af Leather Co. Sammen har de skabt en solid læderudgave af Clarks ikoniske silhuet, der står bedre i mod vådt vejr.
Denne støvle er inspireret af Red Wings model Super Setter 888 fra 1963. Sålen og farverne er blandt det opdaterede, men det robuste arbejder-look er stadig det samme. En støvle der virkelig dur til det hårde snevejr.
Soulland har brugt deres sporty sål, som man kender fra deres derby-sko, og skabt sit bud på en enkel vinterstøvle i 100 procent læder.
H&M med en budgetvenlig udgave af chelsea-botten i ruskind. Støvlen er desuden online-eksklusiv.
Militærreferencerne er også denne vinter meget tydelige i herregarderoben. Især de militærinspirerede støvler, som arbejderklassen gik med i England i starten af 1900-tallet, fylder meget for tiden. Det nye danske mærke Capital Goods vægter kvalitet over trends og har ikke så overraskende kastet sig over en gammel klassiker.
Den franske udgave af en klassisk snørestøvle er kendetegnet ved en tyk sål og den lidt opadgående snude med den tydelige syning, som er kendt for en fransk derby sko. Når AMI står bag, er det altid helt enkelt, men super lækkert og gennemført.
For en håndfuld år siden, sad der næsten et par Timerbland på alles fødder, når den første sne begyndte at falde. 6-Inch-støvlen har op til denne vinter fået en mindre overmaling med den ternede polstring og armygrønne farve. En meget streetwear-egnet vinterstøvle.
Annonse
Endnu en militær-inspireret støvle. En robust støvle, men på grund af det simple udtryk kan den også gå til et mere formelt look med jakkesæt og skjorte.
Wolverine er endnu et bevis på, at tidligere arbejderklassetøj er blevet en udbredt del af tidens modebillede. 1000 Mile støvlen er oprindeligt fra 1914, og den originale silhuet holder stadig.
Et par broque støvler hører hjemme i enhver støvleguide. Og det samme gør et par fra Grenson. Det er helt enkelt, godt traditionelt håndværk.
Italienske Diemme får lavet deres støvler i Monebulluna, som siges at være verdens hovedstad for vandre- og skistøvleproduktion. Diemme er blandt de førende repræsentanter for den robuste vandrestøvle med det lidt klodsede look, som flere modemærker også kopirer denne sæson.
Vagabonds bud på en Chelsea-støvle, der holder hele vinteren. Den robuste sål løfter foden op over det meste vand, slud eller sne.
De engelske skomagere Tricker’s har lavet håndlavede støvler siden 1829. Nu har de slået sig sammen med den populære britiske webshop END og lavet en række lidt mere farverige støvler, end de er vant til. Her får du høj kvalitet med sjove detaljer og farver, som giver noget unikhed.
Deres hvide sneakers er uofficielt blevet kåret til verdens bedste sneaker, men det er de færreste, som ved, at Common Projects også laver støvler. Først nu er forhandlerne begyndt at få øjnene op for disse, som er i samme høje kvalitet som den populære hvide sko.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.