Supreme efterårskollektion

Supreme præsenterer ny spraglet efterårskollektion med dansk bidrag

Supreme efterårskollektion
Offentliggjort

Et af tidens mest trendy streetwear-mærker, Supreme, er klar med deres helt nye efterårs- og vinterkollektion, hvor der også er blevet plads til andet end tøj.

Blandt andet en Bluetooth-højttaler i samarbejde med Bang & Olufsen, der er udformet i en prangende Supreme-rød farve.

Supreme er kendte for deres collabs med alverdens mærker, og denne sæson er ingen undtagelser. Foruden det danske islæt er også Champion, der oplever en renæssance i disse tider, en del af kollektionen sammen med Schott og Playboy.

Supreme favner bredt i sit udvalg, men de fælles referencer er overordnet, at der skal være farve på tøjet. Uanset om det gælder den Stone Island-inspirerede annorak, eller de mange fleece og pels-jakker.

Men det er også muligt at forsyne sig med alt fra suppeskåle, til de velkendte kasketter og huer og motorhjelme. Og nå ja, en mursten påtrykt Supremes logo kan man også købe. Vi kender ikke prisen, men det bliver helt sikkert en dyr fornøjelse at bygge sit hus med kun Supreme-mursten - men mindre kan vel også gøre det.

Supreme er og forbliver lidt af en gåde, og selvom udvalget er bredt, er det er formentlig end god ide at udvælge sig specifikke emner, man går benhårdt efter, når kollektionen officielt bliver sat til salg i Supreme-butikkerne verden over den 18. august og online den 25 august.

For der er ingen tvivl om, at det nok skal være lange køer foran butikkerne og hurtigt udsolgt i webshoppen for at få fingrene i et af verdens mest efterspurgte og sværest tilgængelige tøjmærker.

Du kan nedenfor se et udvalg fra den nye kollektion - se den hele her:

LÆS OGSÅ: De 6 vigtigste tendenser fra årets modeuge i København

LÆS OGSÅ: 21 sneakers der rammer butikkerne i august og en spændende teaser

LÆS OGSÅ: 11 favoritter fra H&M’s nye efterårskollektion