Ugens modeoverblik: Stüssy og Birkenstock lancerer den hyperpopulære ’Boston’-model i nye farver
Vi samler op på de vigtigste nyheder fra ugen, der er gået i modeverdenen. Denne uge står i samarbejdets tegn, og så runder vi Lidls nye kollektion, der har solgt over al forventning.
Foto: PR Stüssy og Birkenstock er igen gået sammen om det tyske fodtøjsbrands populære 'Boston'-model.
Discountkæden Lidl har relanceret kollektionen ’The Lidl Collection’, der består af fire items, som har ramt de danske butikker i denne uge. Kollektionen består af sneakers, indkøbsnet, badesandaler og strømper i Lidls umiskendelige kombination af de blå, gule og røde farver tilsat deres runde logo. I lande som Italien og Storbritannien, hvor kollektionen lancerede sidste efterår, blev varerne blevet revet væk på blot få timer, og skoene, som havde en retailpris på 110 kroner, bliver nu solgt videre for flere tusinde kroner på diverse reselling-sider. Du kan altså passende lige holde øje, når du tager på indkøbstur i den lokale.
Annonse
Kollektionen kan ses på hjemmesiden her og købes i udvalgte butikker.
Stüssy og Birkenstock samarbejder endnu en gang
Birkenstocks famøse ’Boston’-model har ikke været til at komme uden om det sidste år, hvor den er blevet lanceret i adskillige farver og modeller med alverdens ikoniske brands inde over. En af dem er amerikanske Stüssy, der forrige efterår designede modellen med en fløjoverflade i jordede farver.
Nu gentager de successen med deres anden fælles kollektion, som rammer butikkerne i dag. Her er fløjlen skiftet ud med den klassiske ruskind, der på siden er prydet af Stüssys logo, ligesom farverne denne gang er caramel, bone og for de vovede; dusty pink.
Det svenske groomingbrand Byredo er gået sammen med landsmændene fra Our Legacy om en kollektion, der leder tankerne mod 90’erne og en ungdomskultur, der ikke var til at overse. De forskellige items bærer præg af denim i form af caps, T-shirts, jeans og en nederdel – alt sammen oversize, som tingene jo var i de glade 90’ere, og holdt i blå, sorte og hvide nuancer.
Hugo Boss har været engageret i motorløb i knap 50 år ved blandt andet at sponsorere Formula E og være officielle partnere med Porsche. Noget tyder på, at det engagement ikke ser ud til at dø lige foreløbig, for onsdag i denne uge landede sjette kollektion i rækken af samarbejdet mellem den tyske modegigant og den italienske luksusbilfabrikant. Kollektionen består af bukser, sneakers, polotrøjer og korte jakker, der alt sammen er holdt i mørke farver og nuancer.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.