Se Joakim Ingversens biler gennem karrieren

2006-2008: 1995 Toyota HiAce, hvid

Min første bil bar præg af, at jeg en overgang windsurfede rigtig meget. Jeg voksede op i Lynæs, og så kom alle de her surfbumser i deres kassevogne, og jeg tænkte, sådan en skal jeg også have, når jeg får kørekort. Min far, der er købmand, havde en HiAce, jeg kunne overtage. Så på den måde blev jeg ejer af en hvid kassevogn med madrasser og surfgrej i. Det sidste mest for at imponere kvindelige passagerer. Jeg kunne sove i bilen, når jeg var i byen i København. Den var mega klam bagi, trægulvet var rådnet og den var nusset, men jeg var helt vildt glad for den bil. Det, der dræbte den, var, at jeg kom til at fylde benzin på den, og det skal man ikke med en dieselbil.

2008-2010: 2007 Lupo TDI 3L, sort

Der gik nogle måneder uden bil. Min klaverlærer havde en bil, jeg kunne låne, når jeg skulle noget. Hun skulle ikke selv bruge den og ... Det går op for mig nu, at hun måske var lidt vild med mig. Jeg ved det ikke. I hvert fald fik jeg selv en Lupo 3L efter nogle måneder. Den fungerede, og den kørte langt på literen. Desværre afgik den ved døden, efter jeg kørte galt i den. På det tidspunkt dj’ede jeg rigtig meget – og ja, jeg ved, hvad du tænker: først surfing, så Joe & The Juice og så DJ, jeg er et forfærdeligt menneske. Anyways, jeg skulle hjem til Hundested efter et job, og jeg havde ikke drukket eller noget, men jeg faldt i søvn bag rattet. Det er en lang tur midt om natten, og jeg var helt smadret, så jeg vågnede, da jeg påkørte et helle-anlæg. Jeg kiggede direkte op i himlen, fordi bilen fløj, men den landede heldigvis på alle fire hjul igen. Men hele undervognen var revet op, og bilen var smadret.

2012-2015: 2003 Audi A4 Cabriolet, sølv med sort kaleche

Nu bliver det lækkert: Audi, A4, Cabriolet, i sølvgrå. Det er den første bil, hvor det ikke er min far, der står på registreringsattesten. De andre biler var også mine, men de stod i min fars navn, og så var jeg registreret som bruger, så det ikke kostede en bondegård i forsikring. Men nu var jeg blevet elitebilist, så nu stod den i mit navn, og den var fed. Det var den, jeg scorede Sofie i. Den var jeg rigtig glad for, og det var jo en flot bil dengang. Dog med manuelt gear, men ellers helt perfekt. Jeg satte 19-tommer fælge på den – det må jeg indrømme, men sådan var jeg dengang. Til gengæld fik jeg aldrig købt en windbreaker, så jeg var altid cabriolet-syg, men det var det værd.

2015-2016: 2015 BMW 320d Gran Turismo, sort

Jeg var pisseglad for min Audi, men den var gammel og leaset, og så begyndte den at give nogle fejlmeldinger. Der var lamper, der lyste, og det blev noget bøvl. Derfor anskaffede Sofie og jeg os vores første fælles bil. En spritny BMW 320 Grand Turismo. Den var lige blevet lanceret, og vi faldt for det der med, at der var så meget plads, samtidig med at den var sporty. Og så var det jo en ny, moderne bil, så man kunne koble sin telefon op og alt sådan noget, som jeg aldrig havde prøvet før. Den havde også træk – jeg brugte det ikke så meget, men det fik jeg indhentet senere.

2017-2019: 2012 BMW 520 Touring, marineblå

I 2017 forelskede jeg mig i en bil: En let brugt BMW 520 i marineblå med hvide lædersæder og mahognipaneler. Den havde sågar hvide måtter, og sæderne var de der helt brede komfortsæder. Hertil kommer elektronisk anhængertræk, 19-tommer fælge og kun 40.000 kilometer på tælleren. Den var så flot, og jeg fortryder sådan, at jeg solgte den igen. Jeg elskede den bil. Det var også den bil, vi havde, da vi fik Trine, vores datter, og da vi flyttede i hus, så den er fyldt med gode minder.

2019-: 2019 BMW 420i Coupe, sort

Jeg ville prøve noget nyt. Det blev en BMW 420 Coupé. Jeg er lidt ked af at nævne den, for den er sådan lidt ... Altså, Sofie kalder det for narkoslæden. Det er lidt en gangsterbil, og jeg er ikke rigtig glad for den. Den er hverken en rigtig sportsvogn eller en rigtig familiebil, og jeg må sige, jeg savner noget plads, og jeg savner at have træk på. Sofie kører Mini Cabriolet, så vi mangler en familiebil, og det skal vi til at gøre noget ved. Skulle jeg vælge med hjertet, tog jeg en gammel 7-serie, men det er tiden nok ikke til. Vi har også talt om en elbil, men nu må vi se, hvor vi ender.