Se Johnny Reimars biler gennem karrieren

Austin Healey Sprite, gul

1963-1964, Guitarist og sanger i The Scarlets, i lære som reklametegner.

Min første bil var en orkesterbil. En rød kassevogn, der havde fungeret som isbil og derfor var ekstra isoleret. Vi sad på havemøbler bagi, mens vores pianist kørte, fordi han var den eneste med kørekort. Når bilen bremsede, rutsjede vi rundt, og som om det ikke var farligt nok, fik vi den vanvittige idé at varme lastrummet op med en petroleumsovn. En aften gik der ild i kostumerne. Ja, det var farligt at være på turné dengang, og så snart jeg selv fik kørekort, købte jeg en bil til mig selv. Det blev en gul sportsvogn, som jeg købte af Lotte Freddie, som hed Dessau og var fotomodel dengang. Uheldigvis var jeg involveret i en meget alvorlig trafikulykke med den. Det var en slem forskrækkelse.

1962 Ford Fairlaine

1964-1967, Musiker og reklametegner.

Jeg var ikke meget for at køre bil efter den oplevelse, men jeg blev lokket af mine venner. Jeg tænkte: ’Godt, så skal det være en med en ordentlig motor ude foran, der kan tage skraldet.’ Den første, jeg blev præsenteret for, var en Ford Fairlaine 500. Den var så eventyrlig flot – flødefarvet lak med læder så rødt som okseblod. Jeg nåede at score min kone, mens jeg havde den. Vi var på turné sammen, og hun kørte oprindeligt med de andre modeller, men der gik ikke længe, før hun kørte sammen med mig.

1965 Ford Galaxie, sølvfarvet

1967-1973, Musiker og altmuligmand på et pladeselskab.

Jeg fik en Ford Galaxie. Eller to. Først en sølvfarvet og så en mere. Begge to stationcars, og det fik jeg lov at høre for. Dengang arbejdede jeg på et pladeselskab og tog mig af at hente vores artister, når de kom til landet. En dag skulle jeg hente Robin Gibb fra The Bee Gees. Han var gået solo og skulle spille koncert i København. Jeg skulle hente ham ude i Kastrup, og da han så min Galaxie, sagde han: ’It's not a limo?’ Så måtte jeg ringe efter en lille, sort taxaagtig vogn, før han var tilfreds. Jeg har altid haft to jobs, og det, tror jeg, har haft stor betydning for mig og hjulpet mig med at bevare jordforbindelsen. Vi var jo teenageidoler, og når vi spillede koncert, kunne vi sole os i opmærksomheden til langt ud på natten, men jeg måtte skynde mig hjem, fordi jeg skulle op og på arbejde.

1971 Ford Torino, mørkegrøn

1973-1976, Partymusiker og pladeselskabsdirektør.

Engang i 1970’erne skiftede jeg til Ford Torino. Først havde jeg en, så fik jeg to. Det kom sig af, at jeg havde et pladeselskab, Starbox, og vi havde en bogholder, som ikke kunne kende forskel på vores og sine penge. Han havde hævet en del ved siden af sin løn, og så havde han købt en bil magen til min. Så stod jeg pludselig med en bil for meget og en bogholder for lidt. Bilen røg til salg, og Poul Schlüter kom og kiggede på den. Vi kørte rundt, og han var helt vild, men han turde ikke købe den, fordi han var i opposition og mente, at den ville vække forargelse.

1974 Ford Capri, først en sølvfarvet, så en limegrøn

1976-1980, Partymusiker, pladeselskabsdirektør og senere forlagsdirektør i Gutenberghus.

Efter Torino’en kørte jeg Capri. Først en sølvfarvet, og så en rigtig prollet limegrøn med sorte lameller i bagruden. Det var i de år, jeg turnerede med partyorkesteret, og der kørte vi i bus. Det var fælles for alle, men jeg havde dog det privilegium som orkesterleder at få bagsædet. De andre måtte sidde op og sove. Ud med den første færge og hjem med den sidste. Gennem 25 år i næsten hver weekend. Det var hårdt, og det var langt fra alkoholfrit. Ofte var vi færdige, før vi overhovedet kom frem.

1996 Chrysler Le Baron cabriolet, rød

1998-2008, Musiker, entertainer og ejer af et tv-produktionsselskab.

Det var Nellemann, der importerede den, og så faldt jeg for den. Min røde Baron, som jeg havde i mange år, og som folk sjovt nok husker mig for. Jeg har haft mange flotte biler, men det er altid Baronen, folk spørger til. Jeg var også afsindigt glad for den, og jeg kan ærgre mig over, at jeg solgte den, men der skulle ofres en del på den til sidst.

Chrysler 300C Touring, sølvfarvet

2014-2015, Musiker og entertainer.

Fantastisk bil. Den flotteste, jeg har haft, synes jeg selv. Jeg købte den, da vi flyttede til Hellerup. Det kan jeg huske, fordi manden, der købte vores hus i Ålsgårde, gerne ville have min Le Baron med i handlen. Så fandt vi ud af det, og jeg købte en 300C i stedet.

Peugeot 3008, brun

2015-, Musiker og entertainer.

På mine gamle dage er jeg pludselig blevet fornuftig med brændstof. Nu kører jeg Peugeot. I virkeligheden handler det om at sidde højt og have overblik. Min Chrysler var sænket, og jeg gider ikke det der med at skulle ned i bilen. Jeg vil sætte mig ind i den, og jeg vil kunne se, hvad der sker i trafikken. Jeg er i det hele taget blevet mere magelig – også når det gælder mit arbejde. Jeg synes, det er sjovt at tage ud og optræde engang i mellem, men det skal ikke være for meget.