Morten Østergaard: "Man behøver ikke at spille efter de regler, andre har lavet"
Han vidste, hvad han mente om EF, da han var 10 år gammel. Han drømte om at blive FN’s generalsekretær, da han gik i gymnasiet. Han har dyrket nærmest alle sportsgrene, der findes, og da han tiltrådte som Radikale Venstres leder, tabte han et folketingsvalg med et brag. Men nu er han helt tæt på magten. Jesper Friis møder Morten Østergaard, der med stor selvtillid har sat sig for at forandre Danmark og dansk politik.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Morten Østergaard går på talerstolen, som han har gjort det så mange gange før. Han er 38 år, det er september 2014, og han elsker at stå foran store forsamlinger. Han er i brunt jakkesæt og brun skjorte og ser vanligt selvsikker ud, selv om man også aner en ydmyghed, en ærefrygt over for den opgave, han står overfor.
Det er en helt særlig tale, han skal holde. Han står på et politisk højdepunkt i sin karriere og har lige overtaget formandsposten i Radikale Venstre efter sin politiske makker Margrethe Vestager, som har fået en post som EU-kommissær i Bruxelles.
Man fornemmer historiens vingesus på landsmødet i Nyborg. Det er den nye formands første tale som leder af partiet. Han har også overtaget Vestagers ministerpost i Helle Thornings regering. Det er det sidste landsmøde før det kommende folketingsvalg. Han ved, at han fra nu af har ansvaret for det over 100 år gamle partis skæbne. Han står på ryggen af politiske profiler som Zahle, Baunsgaard, Helveg, Jelved – og Vestager.
Hvad de færreste i forsamlingen på Hotel Nyborg Strand ved, er, at Morten Østergaard, samtidig med at han står med en personlig politisk sejr, han har drømt om i årevis, også står midt i en familietragedie. Dagen før talen skal holdes i Nyborg, er hans svigerinde – hans brors kone, hans lille nevø og lille nieces mor – blevet begravet. Hele familien Østergaard er knust over tabet. Morten Østergaard står med en sorg i den ene hånd og en triumf i den anden.
