Verdens bedste strande
Verdens 10 bedste strande du skal besøge på din ferie
Guide til verdens bedste strande.
Ø-paradiset Seychellerne byder på rigtig mange små lækre perler. Stranden over dem alle er Anse Lazio.
Det er aldrig for tidligt at planlægge din næste ferie. Eller i det mindste drømme sig væk til i endnu en rejse omgivet af blåt havvand, kridhvidt sand og tropisk stemning.
Overalt i verden findes der eksempler på postkort-perfekte strande, der er så bjergtagende, at det ligner Photoshop. Men virkeligheden er god nok, og derfor guider vi her til 10 af verdens ultimative strande i verden, du bør besøge.
Ilha Grande er hjemsted for den smukke uberørte Lopes Mendes strand. Her er ingen hoteller og restauranter, kun svajende palmer og tre kilometer af det fineste hvide sand og krystalklare blå vand. Du kan vælge at tage en båd hertil eller at vandre hertil igennem regnskoven fra hovedbyen Abraão; en varm, men smuk tur og belønningen er stor - en dukkert i havet og afslapning ved denne fantastiske strand.
Cayo Levisa er en lille idyllisk perle, og øen har kun få hoteller, som ligger langs den smukke strand. Stranden er placeret på hele nordsiden af øen. Vandet er azurblå og utroligt stille og fredfyldt. Der er lav vandstand et godt stykke ud i vandet, så det er en meget børnevenlig strand. Stranden på øen hører til iblandt de bedste i hele Caribien.
Ø-paradiset Seychellerne byder på rigtig mange små lækre perler. Stranden over dem alle er Anse Lazio, som for dem, som har oplevet den, bliver beskrevet som verdens flotteste strand.
Mærk verden ved Ngapali Beach i Burma som kombinerer vidstrakte strande, eksotiske palmer med lokalliv og få turister ”lidt i nu” .
Nacpan Beach er en vaskeægte bounty-oplevelse på Palawan. Stranden ligger trukket væk fra turismen i El Nido og er placeret ca. 30-45 minutters nord for El Nido ad en simpel landevej. Stranden er blandt de smukkeste på Filippinerne, hvilket siger det hele. Stranden er lang, bred, hvid og vandet er fuldstændigt krystalklart.
Kendwa Beach er den flotteste strand på Zanzibar. Stranden er vidstrakt og kridhvid, og langs vandkanten ses de stærke turkise og azurblå nuancer, der er så karakteristiske for hele Zanzibar. Det er den eneste strand, som ikke bliver ramt af tidevand, og du kan derfor bade hele dagen.
Whitehaven Beach strækker sig over 7 km og ligger i Whitsunday Island i Queensland, Australien. Du kan komme hertil med båd fra Airlie Beach, Shute Harbour og Hamilton Island. Whitehaven Beach går for at være en af de smukkeste strande i Oceanien. Den eventyrlig strand med det azurblå vand har kridhvidt sand, der knirker under fødderne ligesom nyfaldet sne, når du går på det. Palmerne svajer i brisen langs den lange strand, og der findes flere fantastiske udsigtspunkter til stranden, bl.a. ved Tongue Point. Snorkling fra stranden er fantastisk og der er mulighed for at se både revhajer, havskildpadder, roker og meget mere.
Mexicos caribiske kyst er verdensberømt for sine smukke strande, og North Beach på den lille ø Isla Mujeres lever 100 % op til dette. Den rolige stemning på øen, det hvide sand og azurblå vand inviterer til ren afslapning. Vandet er ikke særlig dybt, hvilket gør denne strand meget velegnet til børnefamilier.
Aitutaki ligger på Cook Island og går for at være den smukkeste ø i Stillehavet. Øen har en smuk azurblå lagune, som er flydt med farverige fisk, kridhvide strande og svajende palmer. Der bor få mennesker på øen, og de, du møder, er imødekommende og vil altid møde dig med et "kia orana" (hej på Cook). Du finder måske ikke et bedre sted at opleve ”Island life” og troppeparadis som her.
I det Sydthailandske ørige findes der en lille (for mange ukendt) strand på Øen Koh Ngai. Glem alt om Phuket og Krabi og sejl i stedet ud i bugten og nyd turkisblåt vand og ikke mindst en dejlig sandstrand med mulighed for snorkeldykning. Vigtigst for denne strandoplevelse er, at du kommer langt være fra masseturisme, og som gengæld får du den tropiske stemning for dig selv.