Det var Markus Grigos dybeste hemmelighed, at hans far tæskede ham. I dag har han et godt bud på, hvorfor drenge har sværere ved at tale om vold i hjemmet

DET SKETE EN ENKELT gang, at Markus Grigo og hans bror italesatte, om det letteste ville være at slå deres far ihjel. Overmande ham, og simpelthen tage livet fra ham.

Tanken blev hurtigt og rationelt affejet, de ville jo ende i fængsel og ville ikke leve med den byrde, men den åbenbarede sig én gang oftere end idéen om at kontakte myndighederne og fortælle det, Markus Grigo ikke fortalte til nogen: at hans far tæskede ham og hans fem søskende på voldsom vis, år efter år.

Hvis ikke volden var fysisk, var den psykisk. Som dengang, hans far i arrigskab kastede tv’et ud ad vinduet fra første sal, og Markus tænkte: ”Hvornår er det mig, han kaster ud ad vinduet?”

Som 20-årig vendte han Tyskland og sin familie ryggen. Faren blev aldrig stillet til ansvar for sine ugerninger.

”Jeg skammede mig helt vildt over, at min far tæskede mig. Og det var der absolut ingen, der skulle vide. Min storebror og jeg overvejede ofte, hvad vi kunne gøre for at stoppe ham, men vi overvejede aldrig at ringe til nogen og spørge om hjælp. Aldrig.”

Hvorfor ikke?

”Jeg forestillede mig, hvad der ville ske, hvis politiet kom og tog min far væk. Eller de tog mig væk. Hvilket liv ville jeg så få? Eller endnu værre: Hvad hvis jeg anmelder ham, men de ikke tror på mig? Så skal jeg tilbage til ham og have endnu flere tæsk. Det er jo sådan nogle tanker, man har som barn,” fortæller han i dag i sit hjem i Brønshøj.

En ny undersøgelse, Kantar/Gallup har gennemført for NGO’en Bryd Tavsheden, viser, at mænd er overpræsenterede i voldsstatistikkerne over ofre for vold fra nære familiemedlemmer. Samtidig viser både en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at danske drenge i ringere grad taler med nogen om den vold, de oplever i hjemmet.

31 procent af de repræsentativt adspurgte mænd, der i dag er voksne, svarer, at de aldrig har fortalt nogen om overgrebene.

I DANMARK FANDT Markus Grigo kærligheden og oprejsning for sit navn. Efternavnet Grigo skulle ikke forbindes med farens knytnæver, men med flid og dygtighed. I dag kender du Markus Grigo som tidligere dessertkok på Søllerød Kro og dommer i DR-succesen ’Den Store Bagedyst’.

Historien om den voldelige far har han fortalt vidt og bredt, og i dag er han ambassadør for Bryd Tavsheden.

”Det har faktisk været en lille smule svært for mig pludselig at være sådan en, folk ser op til. For det har jeg jo ikke prøvet før. Men hvis jeg kan hjælpe danske børn fra voldelige familier ved at fortælle min egen historie og vise, at jeg kom ordentligt ud på den anden side, så er jeg beæret over at gøre det.”

Hjemme i Tyskland er historien stadig forseglet med tavshedens grydelåg. Ingen i søskendeflokken har kontakt med forældrene, men to af Markus’ søskende har svære psykiske mén. De resterende tre har gjort det klart, at Markus endelig skal fortælle danskerne om sine oplevelser, men de har ikke lyst til at bidrage – heller ikke på de indre linjer.

”Jeg ville rigtig gerne mødes med dem og tale om alt det, der skete i vores barndom. Jeg har tydeligvis selv problemer med det, og det har mine søskende også. Jeg tror, det kan hjælpe meget at tale tingene igennem.”

Grigos engagement centrerer sig af samme årsag om ét bestemt budskab: Tal om volden. Uanset hvor meget eller lidt det måtte flugte med ens eget maskulinitetsideal:

”Jeg tror, at mange piger har lidt nemmere ved at betro sig til deres veninder. Når drenge taler sammen, handler det meget om, hvor seje de er, og mindre om de problemer, det har. De vil vise, hvad de kan, og ikke de ting, der gør ondt.”

Hos Bryd Tavsheden kan man ringe anonymt, hvis man har brug for et godt råd eller en at tale med i aftentimerne. For Markus Grigo er det dog forståeligt, hvis man som voldsoffer er påpasselig med, hvem der får indsigt i ens ulykkelige omstændigheder, hvorfor et professionelt øre kan være at foretrække:

”Hvis man taler med sine venner om det, kan der ske rigtig mange forskellige ting, som man ikke rigtig kan styre. Informationen kan havne i de forkerte hænder, fx hos vennernes forældre, der så vil tage sagen i egen hånd. Jeg synes helt klart, at man skal søge professionel hjælp, hvis man er i et voldeligt hjem.”

VOLD AVLER VOLD, konkluderer al forskning på området. 93 procent af de voldsudøvere, der er i behandling hos Dialog Mod Vold, og 71 procent af alle, der modtager behandling mod voldsudøvelse, har selv været udsat for vold i deres opvækst.

En statistik, der forbløffer og forundrer Markus Grigo. Hvordan er han selv havnet på dydens smalle sti over for sine egne børn med sin bagage in mente?

”Det er jo lige præcis min egen barndom, der har fået mig til at tænke, at sådan skal jeg aldrig gøre mod mine børn. Jeg har været en bestemt far, og jeg har nok også fået fat i min søn en gang, Måske har jeg også skubbet ham en gang. Jeg har aldrig slået på mine børn. Jeg har altid villet være det omvendte af min far,” fortæller Markus Grigo.

Han afviser ikke, at hans mangeårige interesse for kampsport underbevidst er forbundet til at behovet for at forsvare sig selv og sin familie. For de børn, der lige nu er fanget i voldelige hjem, kan udsigterne synes dystre. Hvad vil han råde dem, der havner i voldens fysiske og psykiske jerngreb, til at gøre?

”Man skal starte med at søge hjælp. Ring til de professionelle, der kan hjælpe. Og mist ikke troen på, at det kan blive bedre, selvom det ser skidt ud i lange perioder. For det kan det.

Til sidst hjalp det enormt meget for mig, at jeg altid havde et mål i livet: At gøre mit efternavn til noget positivt. Det hjalp mig til at glemme min smerte, at jeg kæmpede for at blive en dygtig dessertkok.”

Bryd Tavshedens hotline kan kontaktes på +45 44 45 20 90 mandag-torsdag klokken 17-20 eller via brevkassen på her.