De burde stå sammen. Mod deres modstandere i den anden blok, mod analyseinstitutterne, der sagde, at de var bagud. Men i stedet var samarbejdet i den tidligere regering mellem De Radikale og Socialdemokraterne præget af mistillid og magtkampe.
Det fortæller De Radikales leder Morten Østergaard for første gang i et interview i det nye nummer af Euroman.
Bliv ven med os på Facebook
LÆS OGSÅ: Anders Samuelsen: "Jeg kan se symptomerne på en alkoholiker på 1.000 kilometers afstand"
Her fortæller han om sit første møde i Statsministeriet efter, at han i september 2014 overtog posten som formand for De Radikale. Han tænkte, at det måske kunne være starten på en ny og bedre relation mellem de to partier. Men sådan kom det ikke til at gå.
”Det møde husker jeg som den første gang, hvor jeg mærkede det pres, man er udsat for som leder. Helle ville teste min styrke, og der blev med det samme mast på med, at vi skulle ændre dagpengereformen.”
Hvad tænkte du om det?
”Jeg tænkte grundlæggende, at det var mærkeligt at tro, at jeg som min første gerning som leder for de radikale ville rulle vores reformer tilbage. Sådan en underlig idé om, at det kun var Margrethe, der mente det, og vi andre mente noget andet.”
Tror du, hun havde regnet med, at du havde sagt o.k., det gør vi så?
”Ja, det tror jeg da egentlig. At hvis de maste på, så skulle jeg nok give mig til sidst.”
Fordi du var en svag leder sammenlignet med Vestager?
”Ja, det er klart, og så tænker man med sig selv: ’Det skal blive løgn.’ Og det var det, der gjorde, at det aldrig blev den nye start, det kunne være blevet. De ville teste min rygrad. Og rygrad er det eneste, man har at holde sig til i politik. Hvis man først viser, man ikke har nogen, så bliver rigtig meget ligegyldigt.”
LÆS OGSÅ: Morten Østergaard: "Jeg går glip af mange ting i mine børns liv"
Var du overrasket over hendes fremfærd?
”Ja, det var jeg nok. Senere i samme uge blev der indkaldt til et nyt møde, denne gang var Bjarne (Corydon, S, red.) og Sofie (Carsten Nielsen, R, red.) også med. Så fik vi en tur til. Det strakte sig over længere tid. Men generelt har det været sådan, at der har været en god stemning imellem os, og Helle er ret omgængelig, også mere end offentligheden måske har indtryk af. Vores onsdagsfrokoster havde altid et element af noget politisk, der skulle afklares, men altid med smil og grin undervejs. Men bølgerne gik også højt, også før min tid.”
Holger K. Nielsen (tidl. udenrigsminister, SF, red.) har beskrevet møder i regeringen som enten meget højlydte eller som langstrakt tavshed, hvor alle sidder og venter på, at én giver sig til sidst, nærmest som pælesidning ...
”Pælesidning er et fantastisk billede, for det er virkelig det, det handler om: Hvem kan holde længst? Jeg forsøger ikke at fralægge mig noget ansvar, for jeg var også selv med til det, men jeg havde måske en ambition om, at vi kunne finde en anden relation og komme ud over den måde at gøre det på, men det kunne man så ikke, viste det sig. Det var den samme stemning, der fortsatte.”
Men det gik vel galt, inden I overhovedet var kommet i gang, først med S og SF’s valgoplæg, hvor I fik at vide, at der ikke kunne flyttes et komma og siden hen efter forhandlingerne om regeringsgrundlaget i Det Sorte Tårn, hvor udlægningen blev, at det var jer, der havde bestemt det hele?
LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: "Unge kvinder er tiltrukket af, at jeg ved noget om kærlighed"
”Jeg kan huske, at da vi havde præsenteret regeringsgrundlaget, blev jeg spurgt af TV 2, om jeg kunne pege på et eneste sted, hvor vi havde givet os. Det var den stemning, der var, men sådan var det jo ikke helt. Nogle tror, at vi klarede os godt i Det Sorte Tårn, fordi vi i modsætning til S og SF var gået frem ved valget i 2011. Men grunden til, at vi klarede os godt, var, at vi som de eneste ville kunne gå derfra med æren i behold, hvis det ikke var blevet til en S-R-SF-regering. Alle ville kunne forstå, at vi ikke ville være med i regeringen, hvis grundlaget ikke var godt nok, og det giver selvfølgelig en ubalance i rummet, som vi drog fordel af. Og det gjorde vi, fordi vi mente de ting, men også fordi vi ikke kunne se os selv skibet ind i det S-SF-projekt, der var udviklet op til valget. Så ville vi vitterligt hellere stå udenfor. Så uenige var vi jo.”
Hvad betød det for regeringssamarbejdet, at SF trådte ud?
”Det blev nemmere. Nu kunne man ringe og afklare ting i stedet for at holde møder. Så det gav en mere operationel regering. Men jeg oplevede også, at der i løbet af foråret, i takt med at Helle kom til at stå stærkere, og Socialdemokraterne gik frem i meningsmålingerne, kom lidt af den gamle stemning tilbage fra dengang, de lavede ’Fair Løsning’ (den plan S-SF gik til valg på, red.). Altså, den der mentalitet, der lå bag, at vi ikke kunne rette et komma i noget, men bare skulle tilslutte os. Den vej havde vi prøvet før, så derfor besluttede jeg mig for både før og under valgkampen at hejse den radikale fane, så den kunne ses og høres. Det var det med rygraden igen.”
LÆS OGSÅ: Mogens Lykketoft: "Der har været lidt overdrevne forestillinger om mit iltre temperament
Hvordan synes du, valgkampen gik?
”Jeg er sådan set stolt af den valgkamp. Det bliver alt, alt for unuanceret, hvis man siger, at det var valgkampen, der gjorde, at vi endte der, hvor vi gjorde.”
Men I endte endnu lavere, end der var udsigt til, da valget blev udskrevet. Hvad siger du til den kritik fra radikale medlemmer af, at det økonomiske fyldte for meget i valgkampen?
”Det er rigtigt, at vores grønne og sociale udspil ikke fyldte så meget som det økonomiske, men for mig at se har det også været en investering i fremtiden. Jeg er helt fuldstændig overbevist om, at den økonomiske politik, vi gik til valg på, i meget væsentligt omfang vil være den økonomiske politik, der definerer den økonomiske dagsorden måske allerede inden for de næste to år, fordi den er rodfæstet i en analyse af Danmark udfordringer.”
LÆS OGSÅ: Daniel Agger: ”Jeg blev nødt til at komme væk, for ellers ville jeg sprænge i luften. Jeg befandt mig i det røde felt"
Hvad ville du lave om i valgkampen, hvis du kunne?
”Så ville jeg måske havde fremlagt flere af vores ting, inden valget blev udskrevet. Det havde været bedre, hvis der havde været mere repetition og færre nye ting i valgkampen.”
Hvor meget i valgkampen var koordineret med Socialdemokraterne?
”Vi blev enige om at fremlægge den plan, vi gik til valg på, ellers var der ingen koordinering i løbet af valgkampen. Helle og jeg mødtes i Aalborg en dag, men ellers var der ingen kommunikation mellem os. Jeg synes jo, det illustrerer det, jeg har sagt med den fremherskende mentalitet hos S. Jeg havde flere gange opfordret til en fælles planlægning af valgkampen, men det blev aldrig til noget.”
Tror du, det har haft betydning for valgresultatet?
”Måske, men det finder vi jo aldrig ud af. Men det er også vigtigt for mig at sige, at jeg er meget stolt over de resultater, vi har opnået med Socialdemokraterne. Derfor er jeg også så glad for, at jeg har et rigtig godt forhold til Mette (Frederiksen, red.), så vi forhåbentlig kan danne regering igen. Det er det kunstneriske indtryk og ikke indholdet, der kunne være bedre. Men hvis man bliver bragt i en situation helt fra starten, hvor man som vælger får det indtryk, at der er lidt uenighed blandt ekspedienterne om, hvordan tingene skal være, så gider folk ikke gå ind i butikken.”
LÆS OGSÅ: Morten Østergaard og 4 andre kendte mænd: Hun var min første kendis-crush
LÆS OGSÅ: Valgkampklædt: Derfor ser politikerne ud som de gør
LÆS OGSÅ: Lars Løkke: "Det var ikke en mulighed bare at lægge sig ned"
