Fire stjerner: På Vesterbro serveres dumplings og wokretter, vi sjældent har smagt magen til herhjemme

Nickie Mydung kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning. Siden har hun ikke set sig tilbage. 

Da den driftige kvinde savnede smagen af den vietnamesiske báhn mì-sandwich, åbnede hun District Tonkin, der i dag ligger i Store Kongensgade, på Nørrebros Runddel og Broens Gadekøkken. 

Siden har hun både slået dørene op til den fransk-vietnamesiske café Lúa samt arbejdet for bagerierne Buka. Og nu er hun her igen med Chiba (søster nummer to på vietnamesisk, for det er hun selv) i de lokaler på Vesterbrogade, hvor Ibu og senest en filial af District Tonkin har holdt til. 

Her er stilen en blanding af både Vietnam og Singapore, men primært er det dim sum-dumplings fra det kantonesiske køkken, der styrer.

Menukortet er delt op i henholdsvis dampede og stegte dumplings og så de lidt større wokretter, men vi koncentrerede os i første omgang om de små dim sum-darlings (typisk til 80 kr.). 

Alle dumplings serveres med tre glimrende hjemmelavede saucer (20 kr. stykket), der som det første kommer på bordet: en sursød, én med riseddike og ingefær og endelig en potent karamelliseret chilisauce. 

Sidstnævnte fungerede sublimt til vores to første dumplings fra den dybstegte afdeling (vi delte portionerne, der typisk bestod af tre styk): forårsruller med fyld af tigerreje og krabbekød, kylling, sorte svampe og vandkastanje og så chiu chow, der var fyldt med jordnødder, forårsløg og så den mest markante smagsgiver: karamelliserede trevler af pekingand. 

Sidstnævnte, der formentlig er rester fra den halve pekingand, der også er på menuen (350 kr.), gav både sødme og dybde til den sprøde dumpling med den tynde skal og det fluffy fyld og var fremragende.

Nu kom de dampede: crystal prawn med tigerreje og bambusskud, shu mai med kylling og kejserhat samt siu long med shiitake, gris og kål – kineserne elsker gris og kål-kombien, der ifølge dem giver den reneste smag. 

Siu long’en blev præsenteret som en suppedumpling, men den var et godt stykke fra så flydende i midten, som de suppedumlings, jeg har fået i Shanghai. 

Vi fik også en bbq bun – en fluffy bao-bolle spækket med små tern af karamelliseret char siu-svin. Vi havde ikke fået nok og nåede også en pandestegt version, den såkaldte shanghaibolle med gris, kål (der var den igen) og sorte svampe. 

Alt i alt en imponerende omgang håndlavede dumplings fra drømmeland, der matchede de bedste, jeg hidtil har fået i Danmark.

Vi nærmede os mæthedsgrænsen, men måtte også forbi to wokretter (ca. 150 kr.). 

Min medspiser fik ”orange”–dybstegte kyllingestykker i en glace-agtig sauce på appelsin og vanilje med løg, kumquats og så særdeles potente chilistykker. 

Jeg fik en klassiker kendt fra de fleste grillbarer: fried rice. Her i en let og luftig udgave med meget let stegte jasminris blandet op med små stykker kammusling og rejer, grønne bønner, gulerod, forårsløg og æg. 

Begge virkelig smukt tilsmagt – det kan de altså på Chiba.

Nickie Mydung har som nævnt også mere end en finger med i den vietnamesiske cafe Lúa i Dronningens Tværgade, og de er ikke mindst kendt for deres moon cakes, så vi måtte også prøve en dessert. Ind kom et cocktailglas med panna cotta toppet af mangostykker med en yuzu-sauce. 

Min medspiser fik en ”brændt” baskisk cheesecake, der var lidt mere fast i dejen, end jeg er vant til, med fyld af pistacienød, da man var løbet tør for sorte sesamfrø.

OBS! Chiba laver ikke takeaway og er angiveligt ikke for børn (omend der sad et par stykker ved nabobordet) – endnu to plusser for den restaurantgæst, der gerne vil spise i fred og ro i de elegante, højloftede og lagendraperede lokaler holdt helt i hvidt.

RETTELSE 24.02.2025: I en tidligere version af denne anmeldelse stod der, at indehaver Nickie Mydung havde åbnet og afhændet fem Buka-bagerier. Hun har dog aldrig ejet Buka-bagerierne, men blot været ansat.